Redaktionen, 14. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Får du pludselige, meget stærke smerter i brystet, ryggen eller maven, skal du ringe 112 med det samme. Vent ikke på, at det går over. En rift i hovedpulsåren kræver akut behandling på sygehus.
Hvad sker der i kroppen?
Hovedpulsåren (aorta) fordeler blodet fra hjertet til alle kroppens organer. Som et ledningsnet afgår der sidegrene til hoved, arme, nyrer, tarm og ben (Patienthåndbogen). Hvis der opstår en rift på indersiden af åren, kan blodet blive presset ud i karvæggen. Her opstår en ansamling af blod, som kan brede sig i opadgående eller nedadgående retning.
Det er derfor, tilstanden kan give så mange forskellige gener. Blodansamlingen kan afklemme sidegrene, for eksempel kranspulsårerne til hjertet eller åren til en arm. Går blodet opad, kan det nå hjertet og bryde igennem til hjertesækken, så hjertet får svært ved at pumpe. Afklemmes åren til hjernen, kan det give en blodprop i hjernen, og afklemmes nyrernes blodforsyning, kan nyrernes funktion sætte ud. Endelig kan blodet bryde gennem karvæggens yderside og give voldsom blødning ud i brysthulen eller maven (Patienthåndbogen).
Type A og type B
Lægerne deler riften i to typer. Ved type A sidder blodansamlingen i den del af hovedpulsåren, der er nærmest hjertet. Ved type B sidder den længere væk. Opdelingen har betydning, fordi den akutte behandling og udsigterne på længere sigt er forskellige (Patienthåndbogen). Type B er den mest almindelige og starter nedenfor afgangen af pulsåren til venstre arm (Patienthåndbogen).
Symptomer
Typisk kommer der pludseligt stærke smerter i brystet, ryggen eller maven. Smerterne kommer i løbet af sekunder og kan stråle ud mellem skulderbladene, op i halsen, til kæben eller om i ryggen (Patienthåndbogen). Ifølge Lægehåndbogen oplever 85 % pludseligt indsættende stærke smerter i brystet og/eller ryggen mellem skulderbladene, og smerterne kan være stærkere end ved et hjerteinfarkt. Smerterne kan også flytte sig.
Hos 10-20 % af patienterne giver riften symptomer, fordi blodforsyningen til andre dele af kroppen bliver afbrudt. Det kan være forbigående og kan fx vise sig som slagtilfælde, forbigående blodprop i hjernen eller lammelse i benene, hvis rygmarven får for lidt blod. Mindre hyppigt ses hæshed, fordi riften trykker på en nerve, eller svælgproblemer (Lægehåndbogen).
Hvorfor tror lægerne først, at det er en blodprop i hjertet?
Symptomerne er de samme som ved en akut blodprop i hjertet, og blodprop i hjertet er meget mere almindelig. Derfor bliver de fleste med en rift i hovedpulsåren først mistænkt for blodprop i hjertet. Mistanken om en rift opstår ofte, når undersøgelserne viser, at der ikke er nogen blodprop (Patienthåndbogen). Det er også vigtigt for behandlingen: Ifølge Lægehåndbogen er behandling, der opløser blodpropper, absolut forbudt ved aortadissektion, så lægerne skal hurtigt udelukke et hjerteinfarkt. Du kan læse mere om symptomerne ved hjerteanfald i artiklen om akut koronart syndrom og blodprop i hjertet og om forskellen på sygdommene i artiklen om brystsmerter.
Hvordan undersøger lægen?
Nogle gange er der forskel på blodtrykket i de to arme, eller pulsen mangler i benene. Det skyldes, at blødningen i karvæggen kan afklemme den pulsåre, der løber ud til arm eller ben (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen beskriver, at der er forskel i puls hos 31 %, og at forskel i blodtryk eller puls mellem de to arme øger sandsynligheden for en rift. Selve riften kan ses ved ultralydsundersøgelse af hjerte og hovedpulsåre (ekkokardiografi) og ved CT-skanning eller MR-skanning (Patienthåndbogen).
Årsager og risikofaktorer
En rift opstår, fordi der er en svaghed i hovedpulsårens væg. Svagheden kan være medfødt, en følge af åreforkalkning eller skyldes skader efter kirurgi eller ulykker. De fleste, der får en rift, har forhøjet blodtryk (Patienthåndbogen). Patienthåndbogen nævner disse risikofaktorer:
- forhøjet blodtryk
- åreforkalkning, typisk på grund af rygning, forhøjet kolesterol eller diabetes
- medfødte bindevævssygdomme
- tidligere operation på hovedpulsåren
- en hjerteklap med to flige i stedet for tre
Visse bindevævssygdomme som Marfans syndrom og Ehlers-Danlos er arvelige og hænger sammen med aortadissektion. De udgør dog mindre end 20 % af tilfældene (Patienthåndbogen).
Behandling på sygehuset
Ved mistanke skal du indlægges akut. Den første behandling går ud på at få hjertefrekvens og blodtryk under kontrol, lindre smerterne, give ilt og sikre adgang til en blodåre (Lægehåndbogen). I den akutte fase er et øvre blodtryk på 100-120 mmHg ønskeligt (Lægehåndbogen).
- Type A: Skal som regel opereres akut, fordi hovedpulsåren ellers risikerer at briste eller bløde ind i hjertesækken (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen beskriver, at den syge del af hovedpulsåren nærmest hjertet erstattes ved operationen.
- Type B: Behandles først og fremmest med smertestillende medicin og medicin, der sænker blodtrykket, så riften ikke bliver større. Hvis blodtilførslen til hjerne, tarm, nyre eller ben er påvirket, lukkes riften ofte akut med en stent, så blodforsyningen genoprettes (Patienthåndbogen).
Udsigter
Udsigterne er ikke gode for type A, hvis den ikke kan opereres akut. Ifølge Patienthåndbogen er risikoen for at dø 50 % inden for 48 timer uden behandling. Udsigterne ved type B er bedre (Patienthåndbogen). Selv med operation er der risiko: Lægehåndbogen oplyser, at 20 % dør i forbindelse med operation for akut type A-dissektion.
Efter sygdommen
Man kan godt få en ny rift, som starter over eller under den tidligere (Patienthåndbogen). Efter en rift kan der over tid opstå komplikationer som udposning af pulsåren. Lægehåndbogen peger på stram kontrol af blodtrykket som det vigtigste, med et mål under 130/80 mmHg. Mange centre tilbyder desuden kontrolskanninger med CT eller MR efter 1, 3 og 12 måneder og derefter hvert år. Du kan læse om udposning af pulsåren i artiklen om aortaaneurisme.
Hvad kan du selv gøre?
Det vigtigste, du selv kan gøre, er at få kontrolleret dit blodtryk. Da rygning også øger risikoen, bør du holde op med at ryge (Patienthåndbogen). Du kan måle blodtrykket hjemme og få vejledning i artiklen om at måle blodtrykket derhjemme.
Hvad er forskellen på type A og type B aortadissektion?
Ved type A er den del af hovedpulsåren, der ligger tættest på hjertet, involveret, og der skal som regel opereres akut. Ved type B starter riften længere nede, og den behandles oftest med blodtrykssænkende og smertestillende medicin.
Hvad er den hyppigste årsag til aortadissektion?
Forhøjet blodtryk. Andre risikofaktorer er rygning, arvelige bindevævssygdomme som Marfans syndrom, en medfødt hjerteklap med to i stedet for tre flige og tidligere operation på hovedpulsåren.
Kan man overleve en aortadissektion?
Ja, med hurtig behandling. Uden behandling stiger risikoen for at dø med 1-2 % i timen ved type A, så det er afgørende at komme hurtigt på sygehuset.
Hvordan stilles diagnosen?
Med CT-scanning, ultralyd af hjertet eller MR-scanning. Smerterne kan ligne en blodprop i hjertet, så lægerne skal tænke på begge muligheder.
Hvordan kan jeg mærke forskel på aortadissektion og blodprop i hjertet?
Det kan du ikke selv. Begge giver pludselige, stærke smerter i brystet, og blodprop i hjertet er meget mere almindelig (Patienthåndbogen). Ring 112 ved pludselige, stærke brystsmerter, og lad lægerne finde årsagen.
Er aortadissektion arveligt?
Visse arvelige bindevævssygdomme som Marfans syndrom og Ehlers-Danlos er forbundet med aortadissektion. De udgør mindre end 20 % af tilfældene (Patienthåndbogen).
Kan man få en aortadissektion mere end én gang?
Ja. Man kan godt udvikle en ny rift, som starter over eller under den tidligere rift (Patienthåndbogen). Derfor følges man op efter sygdommen.
Hvad kan jeg selv gøre for at mindske risikoen?
Få kontrolleret dit blodtryk, og hold op med at ryge, hvis du ryger (Patienthåndbogen).