Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Akutte former af utæt aortaklap kan være farlige, fordi utætheden da ofte er svær og udvikler sig meget hurtigt (Patienthåndbogen). Får du pludselig kraftig åndenød eller smerter i brystet, så ring 112. Bliver dine symptomer hurtigt værre uden for lægens åbningstid, kan du kontakte lægevagten på 1813.
Hvad sker der i hjertet?
Aorta er hovedpulsåren, som leder blodet væk fra hjertet. Når hjertet trækker sig sammen, pumpes blodet ud i aorta gennem aortaklappen, som sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren. Bagefter lukker klappen og hindrer, at blodet strømmer tilbage. Den fungerer som en envejsventil (Patienthåndbogen).
Hvis klappen ikke lukker tæt, løber der blod tilbage til hjertet. Det kaldes aortainsufficiens, aortaklapinsufficiens eller utæt aortaklap. Så må hjertet arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Når belastningen varer ved i lang tid, vokser hjertevæggen i tykkelse, og hjertekammeret bliver større. I starten giver det bedre pumpeevne, men til sidst bliver pumpeevnen dårligere, fordi der opstår ardannelser i muskulaturen, og hjertemusklen bliver svagere (Patienthåndbogen).
Sådan mærker du en utæt aortaklap
I begyndelsen mærker man som regel intet. Hjertet har en stor evne til at øge sin pumpekraft, så der kan gå mange år, før der kommer symptomer. Når du først mærker noget, er det som regel, at du trækker vejret tungere, først og fremmest ved anstrengelse. Det skyldes, at kroppens behov for ilt stiger, når du anstrenger dig, og hjertet kan få problemer med at pumpe nok blod rundt (Patienthåndbogen).
- Hjertebanken: en ubehagelig følelse af, at hjertet banker ekstra kraftigt. Det er et ganske almindeligt symptom. Læs mere om hjertebanken og hvad der kan ligge bag.
- Træthed: kan komme sammen med åndenød og hjertebanken.
- Brystsmerter: kan opstå, hvis blodforsyningen til selve hjertemusklen bliver for lille.
- Natlig åndenød: nævnes i Lægehåndbogen som tegn på fremskreden sygdom.
Ifølge Lægehåndbogen kan man i mange år have god fysisk præstationsevne og kun få symptomer, selv om utætheden er udtalt. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om du langsomt mister kræfter eller bliver mere træt end før.
Mulige årsager
Patienthåndbogen skriver, at den dårlige klapfunktion kan skyldes medfødte svagheder i klappen eller sygdom i selve klappen og i området omkring den. Det er ofte forkalkning af klappen (aldersbetinget eller på grund af klapsygdom), en medfødt misdannelse kaldet bikuspid aortaklap eller tilstande, hvor hovedpulsåren udvides. Desuden nævnes:
- Gigtfeber, som kan øge risikoen, gerne mange år efter.
- Højt blodtryk, som både øger risikoen og kan forværre belastningen af hjertet.
- Marfans syndrom og gigtlidelser som leddegigt, Bechterews sygdom og Reiters sygdom (reaktiv artritis), som giver større risiko end hos andre.
- Infektion med bakterier i klappen, som i en del tilfælde er årsagen. Læs om betændelse i hjerteklapperne.
Bikuspid aortaklap menes at forekomme hos ca. 1 % af befolkningen, og ikke alle med den udvikler aortainsufficiens (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen oplyser, at utæt aortaklap er en sjælden tilstand i almen praksis, og at den ofte ledsager en forkalket klap, som ved aortastenose. De medfødte misdannelser kan være arvelige, men generelt er utæt aortaklap ikke arvelig (Patienthåndbogen).
Når utætheden kommer pludseligt
Ifølge Lægehåndbogen kan akut utæthed blandt andet opstå ved betændelse i aortaklappen, ved en revne i hovedpulsåren, der involverer klappen, ved brist på en udposning ved aortarodens bund, ved lækage omkring en kunstig klap og meget sjældent efter en skade. Patienthåndbogen peger på, at de akutte former oftest skyldes bakterieindvækst på klappen.
Sådan undersøger lægen
Når blodet løber tilbage til hjertet, giver det en mislyd eller suselyd, som lægen i nogle tilfælde kan høre med stetoskopet. Lægehåndbogen beskriver lyden som blæsende og højfrekvent, og den høres bedst ved den nedre venstre kant af brystbenet. Lægen kan i sene stadier også måle et højt pulstryk, altså en stor forskel mellem det øverste og det nederste blodtryk. Hvis lægen hører en mislyd, henvises du til en hjertespecialist, som kan fastslå diagnosen helt sikkert.
Hjertespecialisten laver en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi). Lægen kan på den måde stille diagnosen med næsten 100 % sikkerhed. Undersøgelsen er ufarlig og smertefri og tager en lille halv time. Lægen lægger en probe uden på brystkassen og kan se blodstrømmen i hjertet på en computerskærm. I nogle tilfælde bliver der suppleret med en ultralydsundersøgelse via spiserøret eller en MR-skanning af hjertet (Patienthåndbogen). Læs mere om ultralydsundersøgelse af hjertet.
Lægehåndbogen skriver, at et EKG kan vise fortykkelse af venstre hjertekammer, men at undersøgelsen opfanger sygdommen dårligt. Røntgen af brystkassen kan vise et forstørret venstre hjertekammer, men indgår ellers ikke som en væsentlig del af udredningen. Før en eventuel operation undersøges lungefunktionen, hovedpulsåren undersøges med CT- eller MR-skanning for at afklare, om den er udvidet, og der kan blive taget billeder af hjertets kranspulsårer. Lægen kan også henvise til en undersøgelse af kæberne for at finde og fjerne mulige infektionskilder (Lægehåndbogen). En anden klapfejl, mitralstenose, kan give en lignende mislyd.
Behandling
Hvis utætheden giver symptomer, er behandlingen ofte en operation, hvor klappen udskiftes med en kunstig hjerteklap (Patienthåndbogen). Ifølge Lægehåndbogen er operation indiceret, når der kommer symptomer ved svær utæthed. Den kan også blive aktuel hos patienter uden symptomer, hvis hjertets pumpefunktion (uddrivningsfraktionen) er nedsat til 50 % eller derunder, eller hvis venstre hjertekammer er udvidet.
Beslutningen om operation tages altid på et hjerteteam på en højt specialiseret sygehusenhed. Teamet vurderer ultralydsfundene, patientens øvrige sygdomme og risikoen ved selve operationen sammen med patienten. Man kan vælge en mekanisk eller en biologisk klap ud fra patientens ønsker om blodfortyndende behandling og den forventede holdbarhed. Nogle gange skal også aortaroden, altså den første del af hovedpulsåren, udskiftes med en protese. Efter en operation med mekanisk klap anbefales blodfortyndende behandling med warfarin (Lægehåndbogen).
Klapudskiftning gennem et kateter, kaldet TAVI, kan ifølge Lægehåndbogen være en mulighed for udvalgte patienter, hvor risikoen ved åben operation er meget høj. Erfaringen med metoden ved netop utæt aortaklap er stadig beskeden. Efter en klapoperation følger man normalt et hjerterehabiliteringsforløb.
Kan man ikke opereres, kan medicin hos enkelte mindske symptomerne. Medicinen mindsker den modstand, hjertet skal pumpe imod, så det bliver lettere at pumpe (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at man ikke anbefaler den slags behandling til patienter uden symptomer, med let eller moderat utæthed og normal pumpefunktion, så længe der ikke er forhøjet blodtryk, fordi de har en særdeles god prognose uden behandling. Er der tegn på hjertesvigt, kan der også blive brug for vanddrivende medicin (Patienthåndbogen). Læs mere om kronisk hjertesvigt. Forhøjet blodtryk skal behandles, hvis man har utæt aortaklap.
Kontrol og forløb
Hjertespecialisten fortæller dig, hvor tit du skal til kontrol. Mild utæthed behøver ikke gribe ind i hverdagen, og den har ingen betydning for prognosen. Den kontrolleres med længere mellemrum og afsluttes ofte til den praktiserende læge, hvis der ikke er tegn på forværring. Ved moderat eller svær utæthed følges man oftest hvert år på en kardiologisk afdeling, og oftere hvis operationen nærmer sig (Lægehåndbogen). Kontrollerne gør det også muligt at planlægge det bedst mulige tidspunkt for en operation (Patienthåndbogen).
Har du en bikuspid aortaklap, undersøger hjertespecialisten også hovedpulsåren ved kontrollerne, fordi den kan udvide sig. Det gælder også efter en klapoperation (Patienthåndbogen).
Utæt aortaklap er ikke farlig i sig selv, men den stigende belastning af hjertet kan på sigt udvikle sig, så tilstanden bliver farlig (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at venstre hjertekammer ved symptomer oftest udvides relativt hurtigt, og at man kan undgå varig skade på hjertekammeret, hvis man opereres i tide. En kunstig klap kan blive utæt efter nogle år. Ellers optræder ny utæthed som regel kun ved betændelse i klappen, og så er det oftest nødvendigt at skifte klappen igen (Patienthåndbogen).
Hvad kan du selv gøre?
- Følg de råd, lægen giver om medicin og levevis (Patienthåndbogen).
- Undgå meget tunge løft, især hvis du også har sygdom i hovedpulsåren. Ellers er der generelt ingen begrænsninger i fysisk aktivitet. Det er kun i svære tilfælde, at du bør afstå fra hårdt fysisk arbejde (Patienthåndbogen).
- Få målt dit blodtryk regelmæssigt, og få det behandlet, hvis det er for højt (Patienthåndbogen).
- Vær opmærksom på tegn på forværring, ofte som tab af funktionsniveau eller øget træthed (Lægehåndbogen).
Hvornår skal du kontakte lægen?
Få åndenød, når du anstrenger dig, bør du kontakte din egen læge. Det gælder også, hvis åndenød, hjertebanken eller træthed bliver værre, selv før du har en aftale om kontrol. Det kan være nødvendigt med en fremskyndet vurdering af, om du skal opereres, eller om du skal begynde på hjertemedicin (Patienthåndbogen).