Sinusarrest og Sino-atrialblok (SA-blok)

Sinusarrest og Sino-atrialblok (SA-blok)

Sinusarrest og Sino-atrialblok ses ofte hos raske ikke mindst om natten med øget parasympatikustonus.

Betydende SA blok kan være led i “syg sinusknude syndrom” men kan også skyldes f. eks medicin som digoxin, beta-blokker og verapamil og ses også ved AMI.

Syg sinusknude syndrom (brady-takysyndrom) kan ses ved paroksystisk atrieflimren.

Neuro-kardiogene synkoper omfatter vasovagale anfald som kan udløses af angst, sinus caroticus hypersensibilitet og som miktionssynkope eller tussiv synkope (under hosteanfald).


Diagnose

Manglende p-takker i ekg´et

Sinusarrest og Sino-atrialblokSinusarrest. SA-blok


Symptomer

Ofte ingen men der kan være svimmelhed, nærsynkope, grey-out, black-out eller synkope (Adams-Stokes anfald). Meget lille risiko for totalt AV blok, men besvimelserne kan være farlige i sig selv.


Behandling

Ved mistanke om medicinoverbehandling bør denne ændres, men i reglen skal patienten have en pacemaker.

Artiklen er opdateret, og nedenstående afsnit er ikke skrevet af samme læge.

Sinusarrest og Sinoatrialt Blok (SA-blok)

Sinusarrest og sinoatrialt blok (SA-blok) er hjerterytmeforstyrrelser, der involverer problemer med impulsdannelsen eller -ledningen fra sinusknuden, hjertets naturlige pacemaker.

Disse tilstande kan føre til uregelmæssig hjerterytme og potentielt nedsat blodforsyning til kroppen.

Sinusarrest

Sinusarrest opstår, når sinusknuden midlertidigt stopper med at generere elektriske impulser, hvilket resulterer i en pause i hjertets aktivitet.

Denne pause kan variere i længde og kan føre til svimmelhed eller besvimelse, især hvis pausen er langvarig.

På et elektrokardiogram (EKG) vil sinusarrest vise sig som en periode uden P-takker, hvilket indikerer manglende atrial depolarisering.

Sinoatrialt Blok (SA-blok)

SA-blok opstår, når der er en forsinkelse eller blokering i ledningen af impulser fra sinusknuden til atrierne. Dette kan resultere i uregelmæssige hjerteslag eller pauser i hjerterytmen. SA-blok klassificeres i forskellige grader:

  • 2. grads SA-blok: Karakteriseret ved periodisk udfald af P-takker på EKG’et.

  • 3. grads SA-blok (sinusarrest): Total blokering, hvor flere P-takker mangler i træk, hvilket kan føre til længere pauser i hjerterytmen.

Årsager

Både sinusarrest og SA-blok kan skyldes en række faktorer, herunder:

  • Øget vagustonus: Ses ofte hos raske individer, især om natten, hvor den parasympatiske aktivitet er højere.

  • Medikamenter: Overdosering eller bivirkninger af lægemidler som digoxin, beta-blokkere og calciumkanalblokkere (f.eks. verapamil) kan påvirke sinusknudens funktion.

  • Syg Sinusknude Syndrom: En tilstand, hvor sinusknuden ikke fungerer korrekt, hvilket kan føre til både bradykardi og takykardi.

  • Akut Myokardieinfarkt (AMI): Især når blodforsyningen til områder nær sinusknuden er kompromitteret.

Symptomer

Mange personer med sinusarrest eller SA-blok er asymptomatiske, især hvis pauserne er korte. Når symptomer opstår, kan de omfatte:

  • Svimmelhed

  • Nærsynkope eller synkope (besvimelse)

  • Træthed

  • Palpitationer (fornemmelse af uregelmæssige hjerteslag)

Diagnose

Diagnosen stilles primært ved hjælp af EKG, hvor man observerer for manglende P-takker eller pauser i hjerterytmen. Yderligere undersøgelser kan inkludere:

  • Holter-monitorering: 24-timers EKG-overvågning for at detektere intermitterende episoder.

  • Elektrofysiologiske studier: Invasiv testning for at vurdere sinusknudens funktion og ledningsveje.

Behandling

Behandlingen afhænger af sværhedsgraden af symptomerne og den underliggende årsag:

  • Medikamentjustering: Hvis tilstanden skyldes medicin, kan dosisjustering eller seponering være nødvendig.

  • Pacemakerimplantation: Ved vedvarende eller symptomatiske tilfælde kan implantation af en pacemaker være indiceret for at sikre en stabil hjerterytme.

Prognose

Prognosen varierer afhængigt af den underliggende årsag og tilstedeværelsen af andre hjerteproblemer. Med korrekt behandling kan mange patienter opnå symptomkontrol og forbedret livskvalitet.

For yderligere information og vejledning anbefales det at konsultere en kardiolog eller en hjertespecialist.

Læs om andre artikler om hjerte og blodkar

 

 

Øvrige artikler i kapitel