Kardiologiske undersøgelsesmetoder omfatter EKG, elektrokardiografi.
Simpel metode som kan give oplysninger om hjerterytmeforstyrrelse (arytmi), manglede iltforsyning (iskæmi), akut eller tidligere blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), forøgelse af muskelmassen (hypertrofi), hjertehindebetændelse (perikarditis). Er dog ofte uspecifikt og kan være helt normal selvom patienten har hjertesygdom.
Arbejds-EKG
Velegnet metode til at vurdere iskæmi hos patienter med mulige hjertesymptomer. Der er dog en betydelig risiko for at undervurdere forekomsten af hjertesygdom, eksempelvis har op til 20% af patienter med angina pectoris og koronarstensoer alligevel normalt arbejds-ekg.
Er velegnet til at vurdere arbejds-kapacitet eller udvikling af arytmi under belastning og i særlige tilfælde bruges til vurdering af sværhedsgraden af forsnævring (aortastenose).
Arbejds-ekg bør generelt ikke udføres hos patienter med
- Pericarditis, myocarditis, endocarditis.
- Svær hypertension (SBT> 200 mmHg, DBT> 110 mmHg).
- Symptomgivende aortastenose
- Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati
- Febrilia.
Arbejds-ekg er ikke egnet til vurdering af iskæmi ved tilstedeværelsen af grenblok.
Arbejds-ekg udføres i Danmark i reglen på en motionscykel med simultan optagelse af ekg. Patienten belastes successivt efter en standard protokol indtil ophør pga. fysisk udmattelse, angina pectoris, dyspnø, arytmi eller udvikling af venstresidigt grenblok.
Ved tolkningen lægges vægt på symptomer samt udvikling af ST- depression eller elevation, maksimal arbejdskapacitet, puls og blodtryksstigning, udvikling af arytmi eller venstresidigt grenblok.
Hvile Arbejde – 125 watt
Billedet viser udvikling af ST-depression under arbejdsbelastning – tydende på koronararteriesygdom.
Myokardiescintigrafi med arbejdstest eller farmakologisk belastning: En nuklearmedicinsk undersøgelsesmetode, som ved hjælp af fordelingen af af radioaktivt lægemiddel i hjertemusklen kan vise om der er områder, som ikke modtager tilstrækkelig blodgennemstrømning.
Undersøgelsen udføres i 2 skridt – dels i hvile og dels under belastning som enten kan være belastning som et arbejds-ekg eller farmakologisk belastning.
Myokardiescintigrafi er egnet i tilfælde hvor der er behov for arbejds-ekg men forhold i hvile ekgét gør tolkning umulig, eksempelvis (venstresidigt grenblok, pacerytme, Q-takker, hypertrofi eller belastning. Den almindeligste indikation er tilstande hvor arbejds-ekg ikke kan gennemføres, eksempelvis funktionsbegrænsning ved claudicatio, ledsygdom eller lungesygdom og ikke mindst hos patienter som ikke kan cykle pga. kommunikationsproblemer.
Ved myokardiescintigrafi er tolkningen i reglen:
- normal perfusion
- forbigående iskæmi
- tidligere infarkt
- begge sidstnævnte
Forbigående iskæmi skyldes i reglen betydende koronarstenoser hvilket oftest fører til koronararteriografi.
Ekkokardiografi (transthorakal)
Central metode i udredning af hjertesygdom. Med ultralyd vurderes atriers og ventriklers størrelse, venstre ventrikels pumpeevne, klapstenoser og insufficens eller tegn på endokarditis eller perikarditis.
Venstre ventrikels pumpeevne angives som uddrivningsfraktionen, kaldet ejection fraction, forkortet EF. Den er normalt mindst 50%. Under 30% anses EF som svært nedsat.
Særlig form for ekkokardiografi er anvendelse af Doppler metoden, især til vurdering af sværhedsgraden af klapstenoser og -insufficiens, men også som vævs Doppler til vurdering af kontraktionsevnen i myokardiet.
Stress ekkokardiografi er ekkokardiografi anvendt under belastning – egnet til vurdering af venstre ventrikels pumpeevne under belastning. Et fald i pumpeevnen er tegn på myokardieiskæmi og metoden kan anvendes som alternativ til myokardiescintigrafi.
Ekkokardiografi (transøsofagalt): Ekkokardiografi som udføres ved at ekkosonden føres ned i øsophagus. “Ekkohovedet” sofistikeret er dermed tæt på hjertet og giver detaljeret billeddannelse med mulighed for at vurdere hjerteklapsygdom trombedannelse og aortadissektion.
Hjerte-CT. CT-scanning til vurdering af koronararterierne mhp. stenoser. Er en metode under udvikling, men forventes at blive særlig egnet til “screening” for koronarsygdom hos patienter med atypiske brystsmerter.
De tre øverste billeder viser hjerte-CT af venstre kranspulsåre, vist med hjertet, helt til venstre, med lidt af hjerte vist i midten og kranspulsårerne alene. Det nederste billede til venstre viser højre kranspulsåre ved hjerte-CT vist så man kan sammenligne med en koronararteriografi (Se nedenfor: Nederst til højre vises højre kranspulsåre til sammenligning.
Koronararateriografi: Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer.
Anses og anvendes som standard metoden til afgørelse af om patienten har iskæmisk hjertesygdom, og i særdeleshed anvendes KAG til at afgøre, om der er mulighed for revaskularisering, dvs PCI eller koronar by-pass.
Intrakoronar ultralyd, (IVUS) og optisk coherens tomografi (OCT) er specielle undersøgelser som anvendes som led i vurderingen af stenosers betydning og indikationen for behandling med ballonudvidelse og sten.
Læs nærmere om indikationerne under afsnittene i Hjerte og blodkar: Åreforsnævring (iskæmisk hjertesygdom), Angina pectoris, Andre årsager til brystsmerter.
Billedet viser en koronararteriografi af venstre kranspulsåre – med stenoser på ramus circumflexus, men der også lette arteriosclerotiske forandringer på ramus descendens (interventricularis) anterior.
CT-scanning: Anvendes til vurdering af mistanke om aortadissektion eller aneurisme, lungeemboli samt til vurdering medfødt hjertesygdom.
MR-scanning: Anvendes ved vurdering af aortasygdomme, myokardielle tumorer og medfødt hjertesygdom.
Holtermonitorering: 24 timers eller længere optagelse af hjerterytmen. Anvendes til vurdering af forekomsten af arytmier.
Event recording: Længerevarende vurdering af hjerterytmen, her tillader teknikken dog kun registrering af uregelmæssigheder men kan anvendes over længere tid.
Reveal (loop) monitorering: Indoperation af en ekg monitor på størrelse med en lillefinger. Tillader registrering af meget sjældne hjerterytmeforstyrrelser – som kan vurderes når apparatet fjernes efter måneder.
Døgn blodtryksmonitorering: Anvendes til vurdering af tvivlsom hypertension eller vurdering af behandlingseffekten i særlige tilfælde. Metoden anvendes tiltagende.
Røntgen af thorax: Traditionel metode til vurdering af hjertestørrelse og tegn på lungestase.
