Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Får du pludselig svære smerter i brystet, besvimer du, eller har du svær åndenød, skal du undersøges med det samme. Ring 112, eller kontakt lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl. Patienthåndbogen understreger, at smerter i brystet ikke er normalt for gravide.
Hvad sker der med hjertet under graviditeten?
Hjertet er på overarbejde under en graviditet. Ifølge Patienthåndbogen pumper det omkring uge 26 ca. 30 % mere blod rundt i minuttet, og samtidig er der ca. 50 % mere blod i blodbanen. Det er på dette tidspunkt, belastningen af hjertet er størst. Lægehåndbogen skriver ligeledes, at hjertets minutvolumen øges med 30 %, og at der under selve fødslen er store udsving i belastningen på grund af blødning, tryk fra livmoderen på de store blodårer og veer.
Blodmængden vokser mere end antallet af røde blodlegemer, så blodprocenten falder (Patienthåndbogen). Mange gravide mærker også ting, som er ufarlige, men kan virke skræmmende:
- Ekstraslag, eller en fornemmelse af at hjertet springer enkelte slag over.
- Svimmelhed, når man rejser sig, især tidligt i graviditeten, hvor blodtrykket er lavere end normalt.
- Let åndenød. Man kan stadig leve et helt normalt liv med gåture, trappegang og lettere fysisk arbejde.
Når livmoderen vokser, kan den trykke på blodårerne, der fører blodet tilbage til hjertet, hvis man ligger på ryggen. Det kan give en ubehagelig fornemmelse af åndenød, kvalme og utilpashed (Patienthåndbogen).
Kan man blive gravid, når man har en hjertesygdom?
Ja, for de fleste. Ifølge Patienthåndbogen gennemfører langt de fleste kvinder med en hjertesygdom normale graviditeter og føder raske børn, men risikoen for komplikationer er øget. Lægehåndbogen oplyser, at hjertesygdom er den hyppigste graviditetsrelaterede dødsårsag, og at hjerte-kar-sygdom i en dansk opgørelse var direkte knyttet til 14 af i alt 70 dødsfald hos mødre i perioden 2002-2017. Derfor tages graviditet med hjertesygdom alvorligt, og der er oprettet flere centre i Danmark for gravide med hjertesygdom.
Hvornår er det farligt at blive gravid?
Patienthåndbogen nævner, at graviditet kan være farlig eller udgøre en betydelig risiko i disse situationer:
- Hjertesygdommen giver betydeligt nedsat fysisk formåen.
- Hjertet er meget forstørret og har nedsat pumpefunktion. Graviditet kan så give hjertesvigt og farlige forstyrrelser i hjerterytmen.
- En hjerteklap (aorta- eller mitralklappen) er meget forsnævret.
- Blodårerne i lungerne er syge med meget forhøjet blodtryk i lungerne.
- Blodet har nedsat indhold af ilt (cyanose). Så er der risiko for både dig og barnet.
- Du har Marfans syndrom, og aortaroden, hvor hovedpulsåren udgår fra hjertet, er over 45 mm.
Lægehåndbogen beskriver, at lægerne klassisk vurderer risikoen for moderen ud fra fem uafhængige forhold: Svær hjertepåvirkning i hverdagen eller cyanose, symptomgivende hjerterytmeforstyrrelser, forsnævring af hjerteklapper eller af hovedpulsåren, nedsat pumpefunktion (uddrivningsfraktion under 45 %) og tidligere hjertesvigt, blodprop i hjernen eller forbigående blodprop i hjernen. Også en arbejdskapacitet under 7 METS indgår. Den samlede vurdering laves af hjertelægen.
Planlæg graviditeten sammen med hjertelægen
Den vigtigste del af planlægningen bør ske, før du bliver gravid (Patienthåndbogen). Hjertelægen kender din sygdom og kan vurdere risikoen ved graviditet og fødsel, om din medicin skal ændres, og om der skal laves et indgreb før graviditeten. For nogle kvinder skal man sikre, at hjerteklapperne er tætte og ikke forsnævrede, og at hjertets pumpefunktion og ledningssystem fungerer tilfredsstillende. Lægehåndbogen anbefaler, at gravide kvinder med hjertesygdom tilbydes rådgivning, før de bliver gravide.
Opdages hjertesygdommen først under graviditeten, er det vigtigt, at behandlingen sættes i gang hurtigst muligt, før du eller dit barn kommer i fare (Patienthåndbogen).
Hvem følger dig under graviditeten?
Under graviditeten er der ofte brug for ekstra kontroller. For at skabe et godt forløb ser både en hjertelæge og en fødselslæge dig ved ambulante besøg, og man kan ultralydsskanne både dig og barnet (Patienthåndbogen).
Ifølge Lægehåndbogen skal gravide med medfødt hjertesygdom og kvinder med for eksempel Marfans syndrom eller Ehlers-Danlos syndrom henvises til et af to centre i Danmark, Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital. Kvinder med erhvervet hjertesygdom henvises, afhængigt af sygdommens alvor, til en af fire regionale afdelinger. Det gælder Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Kvinder med lettere erhvervet sygdom skal som minimum drøftes med disse afdelinger, så man kan afgøre, om en egentlig henvisning er nødvendig.
Er barnets hjerte i fare?
Lægehåndbogen oplyser, at risikoen for, at barnet bliver født med en hjertefejl, er 2-10 %, hvis moderen selv har en medfødt hjertesygdom. For alle gravide i Danmark er risikoen 1,3 %. Gravide med medfødt hjertesygdom får tilbudt almindelig skanning i 2. trimester, inklusive screening af fosterets hjerte. Lægehåndbogen skriver, at der på grund af screeningens forbedrede kvalitet ikke længere er belæg for at tilbyde ekstra skanninger af fosterets hjerte.
Hjertemedicin og graviditet
Det meste medicin passerer moderkagen til barnet, så din medicin skal gennemgås med en speciallæge, helst før en planlagt graviditet (Patienthåndbogen). Men er dit hjerte og kredsløb overbelastet, er barnet også i risiko, så nogle gange er medicin nødvendig under graviditeten. Stop aldrig din medicin på egen hånd.
Disse typer hjertemedicin bør ifølge Patienthåndbogen altid udskiftes:
- ACE-hæmmere og AT II-antagonister, som kan skade barnets nyrer. Lægehåndbogen tilføjer, at de øger risikoen for for lidt fostervand og nyresvigt hos fostret og den nyfødte, og at hydralazin og isosorbiddinitrat kan forsøges som alternativ ved hjertesvigt.
- Spironolacton, som virker som et mandligt hormon på barnet.
- Atenolol.
Statiner kan måske bruges, og det bliver undersøgt hos gravide (Patienthåndbogen og Lægehåndbogen).
Blodfortyndende medicin: I de fleste tilfælde skiftes der tidligt i graviditeten fra warfarin-tabletter til heparin-indsprøjtninger. Warfarin påvirker barnet, mens heparin ikke passerer moderkagen (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen nævner, at warfarin ud over blødningsrisiko og større risiko for spontan abort i første trimester også kan give misdannelser, og at behandling med blodfortyndende medicin er forbundet med stor risiko for både kvinde og foster. Gravide i den slags behandling bør altid følges og føde på et landscenter.
Lægehåndbogen skriver, at betablokkere med virkning på beta-1-receptorer er bedst, med mest erfaring for metoprolol, labetalol og propranolol. Der er en lille risiko for hæmmet vækst, så der anbefales ekstra skanning af tilvæksten fra uge 24 og måling af barnets blodsukker to timer efter fødslen. Nifedipin er som regel førstevalg til gravide med forhøjet blodtryk, og verapamil bruges ved hjerterytmeforstyrrelser.
Hvornår skal du kontakte lægen eller jordemoderen?
Patienthåndbogen opfordrer dig til at tale med din læge eller jordemoder, hvis du får et eller flere af disse symptomer:
- Åndenød. Svær åndenød skal altid undersøges nærmere af en speciallæge.
- Besvimelse.
- Hævede ben og/eller ankler, især tidligt i graviditeten. Hævede ben ses dog også ret ofte i sidste tredjedel af graviditeten hos raske gravide.
- Hurtig vægtøgning.
- Hjertebanken og uregelmæssig puls. Kommer der længere episoder på over 10 minutter med hurtig hjertebanken, skal du kontakte en læge.
- Anfald af svimmelhed.
- Unaturlig træthed.
- Smerter i brystet.
Du kan læse mere om to af de almindelige gener i graviditeten her: hjertebanken i graviditeten og åndenød i graviditeten.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen giver disse råd til gravide med hjertesygdom:
- Kom til de aftalte undersøgelser hos jordemoder og læge.
- Tag den ordinerede medicin.
- Undgå overbelastning, og lyt til din krop.
- Vej dig en gang om ugen.
- Vær opmærksom på hævelser af hænder, fødder eller ansigt.
- Vær opmærksom på, om det, du kan overkomme fysisk, pludseligt ændrer sig væsentligt: Hvor meget kan du, før du bliver træt? Bliver du hurtigere forpustet end tidligere? Har du flere anfald af hjertebanken end tidligere?
Fødslen
De fleste kvinder med hjertesygdom kan føde helt normalt. Hos nogle kan man afkorte den sidste del af fødslen, presseperioden, ved at hjælpe barnet til verden med en sugekop (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at vaginal fødsel er mulig for langt de fleste kvinder, i modsætning til hvad mange tror, og at fødsel i sideleje eller siddende mindsker udsving i blodtrykket. Tidspunktet for fødslen fastlægges ud fra flere forhold, og vurderes risikoen for moderen som høj, aftales fødemåde og fødested med de to landscentre.
Kejsersnit anbefales ifølge Lægehåndbogen blandt andet ved almindelige fødselsmæssige grunde, og når man er i behandling med eller lige er stoppet med vitamin K-antagonister som warfarin, fordi barnet er blodfortyndet i 8-10 døgn efter stop og derfor ikke tåler en vaginal fødsel. Af hjertemæssige grunde er kejsersnit absolut nødvendigt ved Marfans syndrom med aortadiameter over 45 mm, og det overvejes ved 40-45 mm. Det kan også være aktuelt ved forhøjet blodtryk i lungerne, symptomgivende forsnævring af aortaklappen, svær hjertesvigt og forsnævring af hovedpulsåren med forhøjet blodtryk. Læs mere om en af de sygdomme her: forsnævring af aortaklappen.
Efter fødslen og amning
Ifølge Lægehåndbogen udskilles de fleste lægemidler kun i minimale mængder i modermælken. Alle ACE-hæmmere kan bruges efter fødslen, og warfarin kan bruges uden problemer for barnet. Er du i tvivl, kan man kontakte landscenteret.
Prævention, hvis graviditet ikke er en god idé
Kvinder, der ikke ønsker eller bør blive gravide, skal ifølge Lægehåndbogen vejledes i sikker prævention i forhold til deres hjertesygdom. Valget afhænger af hjertesygdommens art, anden medicin, andre sygdomme, tendens til blodpropper og kvindens eget ønske. Hormonelle præventionsmidler er effektive og uden risiko for de fleste, men kombinationspræparater med østrogen og gestagen er relativt uegnede, hvis der er øget risiko for blodprop. Her kan præparater med kun gestagen være et alternativ, men de kan give pletblødninger og uregelmæssige blødninger.
Læs også
Andre artikler om hjertet: medfødt hjertesygdom, hjertesygdom og flyrejse og åreforsnævring og iskæmisk hjertesygdom.