Betændelse eller infektion i hjertesækken (perikardiet).
Årsag
Virusinfektion.
Kan sjældnere være sekundær ved nedsat nyreunktion (uræmi), metastaser og autoimmun lidelse. Var tidligere årsagen til konstriktio cordis som følge af tuberkuløs perikarditis.
Symptomer
Ved lettere former har patienten smerter som ofte er respirationssynkrone, samtidigt i reglen andre tegn på øvre luftvejsinfektion samt feber og dyspnø.
I sværere tilfælde udvikles perikardieansamling som kan have akut forløb med væskeansamling.
Diagnostik
Klinisk undersøgelse og anamnese.
Ved objektiv undersøgelse findes ved stetoskopi gnidningslyd over hjertet som differentialdiagnostisk over for pleuritis (lungehindebetændelse) adskiller sig ved at være til stede, selvom patienten holder vejret.
EKG med uspecifikke EKG-forandringer med negative T-takker og ST-elevationer. I modsætning til ST-elevation ved akut myokardieiskæmi er ST elevationen konkav og ses i mange afledninger – som ikke nødvendigvis er i afledninger ved siden af hinanden.
Blodprøver for infektion, ofte ses lille stigning i myokardiemakører (TNT eller I).
Ekkokardiografi kan være helt normal når der ikke er eksudat – ellers er ekkkokardiografi metoden til at diagnosticere eksudat og hjertetamponade (væskeansamling).
Behandling
I lette tilfælde ingen – dog anvendes ofte NSAID mod smerter.
I tilfælde af betydende perikardieeksudat og truende tamponade bør patienten være på en højt specialiceret enhed med mulighed for percardiocentese.
