Der var en tid, hvor jeg troede, “Migræne? Det er da bare en lidt værre hovedpine”. Jeg følte næsten et lille smug selvretfærdighed, når kolleger snappede smertestillende og mumlede om lyset der gjorde ondt. “Tag dig dog sammen,” tænkte jeg, helt ærligt. Men universet har en mærkelig humor.
Dommen faldt – og jeg var dommeren
Det startede som en almindelig onsdag. Jeg arbejdede hjemme, havde lige drukket en kop kaffe, da jeg pludselig bemærkede noget underligt i synet. Som om der var en lille lysende zigzaglinje der dansede i periferien. “Hvad i…?”
Fire sekunder senere: BAM
Det føltes som om:
- Nogen tog en glødende metalsaks og klippede mine øjenbryn af
- Alle lyde blev til skrig – selv køleskabets summende kompresor
- Lyset fra min computerskærm var som at stirre direkte ind i en bilforlygte
Jeg prøvede at rejse mig for at hente smertestillende. Mistake.
Den første gang man faktisk må kravle på gulvet
Jeg endte i fosterstilling på badeværelsets flisegulv med en våd klud over øjnene. Hvor længe? Aner det ikke. Tid eksisterede ikke – der var kun en malende smerte der pulserede i takt til hjertets banken.
Min partner kom hjem til følgende scene:
- Mig som en krøllet cocktailpind med løgning
- En halv pakke smertestillende spildt ud over bordet
- Telefonen hvor jeg havde søgt “Hvornår dør man af hovedpine?”
Lægens forklaring – hvorfor migræne ER en ting
“Det er ikke en hovedpine,” sagde neurologen. “Det er en neurologisk storm.” Hjernen går i paniktilstand og sender falske signaler. Blodkar udvider sig. Nerver bliver overfølsomme. Nogle ser lysglimt, føler prikken i hænder, eller (som mig) bliver så kvalme at de ikke kan skelne op fra ned.
Og ironien? Smertestillende virker sjældent. Migræne ignorerer dem, medmindre man fanger det ultra-tidligt.
Mit liv efter diagnose
Jeg føler mig som en spion der er blevet indviet i en hemmelig klub nu. Jeg har en lille migræne-kit i tasken:
- ✅ Specifikke piller (ikke almindelig hovedpinepjat)
- ✅ Øjenmaske med køleelementer
- ✅ Noise-cancelling høretelefoner
Den største lektion? At stoppe med at ignorere advarselstegnene. Nu ved jeg, at når jeg ser den lysende zigzaggen, så har jeg 20 minutter til at nå hjem/in seng/undergrunden før tsunamien rammer.
Til dig der aldrig har haft migræne
Tænk på det som fødselsveer – man forstår dem ikke før man selv står midt i det. Så næste gang nogen går ned med lyset slukket på kontoret, så husk:
- 📌 Det er ikke bare “en dårlig dag”
- 📌 Smerten er reelt invalidiserende
- 📌 “Prøv at drik vand”-råd hjælper lige så meget som at hælde vand på et brændende hus
Og til jer der har migræne
Jeg sejler stadig i det her. Men én ting er sikkert – jeg mener jer nu. Også når I bare sidder stille med mørklægningsgardinerne trukket for.
PS:
Ja, jeg skrev denne artikel i et helt mørklagt rum med skærmens lys sat til absolut minimum. Vi lærer af erfaring…
