Astma

Astma er en form for kronisk betændelse i lungerne

Astma er karakteriseret af lungesymptomer, hvor luftvejene svulmer op, og der bliver produceret mere lungesekret. De små luftveje, som kaldes bronkierne, bliver mindre, og det er derfor svært at få luften ud af lungerne.


Årsag

Astmaanfald kan udløses ved kontakt med provokerende faktorer som:

  • Pollen
  • Dyrehår
  • Tobaksrøg
  • Dufte
  • Varme, kulde
  • Virale luftvejsinfektioner
  • Fysisk anstrengelse 
Blandt børn med astma kan der påvises allergi i 80% af tilfældene, mens det tilsvarende tal for voksne astmatikere er 50%.
 
Sædvanligvis skelnes mellem allergisk astma, (eksogen) og ikke-allegisk astma (endogen), men mange med allergisk astma har også endogen astma med forværring uden allergisk eksposition.
 
Astma kan opstå i alle aldersklasser, men ses hyppigst hos børn og yngre voksne.  
Forekomsten af astma er 8-10% blandt børn og 5-6% blandt voksne og er således en af de hyppigste kroniske sygdomme.
 
Vedrørende udredning og behandling af astma hos børn henvises til kapitlet med Børnesygdomme.
 

Symptomer
 
  • Karakteriseret af anfaldsvis åndenød.
Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af
  • Hoste
  • Trykkende fornemmelse i brystet
  • Pibende og hvæsende vejrtrækning
  • Natlig hoste med slim
Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Let trykken i brystet og følelsen af at have svært ved at trække vejret ordentlig igennem. Symptomerne varierer meget over tid og forværres karakteristisk ved forkølelse og andre luftvejsinfektioner.
 
Klinik
Patienten fremtræder upåvirket i stabilfasen, men ved akut forværring ses svær hvile- og taledyspnø, med påskyndet respiration og forlænget ekspirium og rhonchi (bronkospasme).
Peak flow (PEF) er ofte nedsat til <50% af habitualværdi. Der er hoste, takypnø, takykardi og evt. nedsat iltsaturation ved pulsoxymetri.
Protraheret, svært astmaanfald/status astmaticus er en livstruende tilstand, som kræver akut indlæggelse.

Differentialdiagnoser

KOL, hjertesygdom og akut bronkitis.

Udredning

Anamnese med fokus på udløsende faktorer. PEF-monitorering over en 14 dages periode med registrering via symptomdagbog. Grundig instruktion er essentiel. Spirometri med reversibilitetstest (golden standard), røntgen af thorax.

Eosinofili i blodet eller høj NO i udåndingsluften (FeNO) støtter astma-diagnosen. Ved tvivlstilfælde forsøges peroral prednisolonkur i 10-14 dage med 37,5 mg Prednisolon dgl (skal ikke nedtrappes). Herefter ny spirometri og vurdering af symptomer.

Ved fortsat usikkerhed om diagnosen henvises til lungemedicinsk afdeling mhp yderligere udredning i form af provokations-tests og NO-måling.

Behandling

Der skelnes mellem vedligeholdelsesbehandling med forebyggende medicin og akutbehandling med anfaldsmedicin.

Vedligeholdelsesbehandling

Astmabehandlingens generelle mål fastsættes sammen med patienten. Der tilstræbes normal lungefunktion, symptomfrihed, minimalt behov for korttidsvirkende beta-2-agonister (ingen eller højst 1-3 gange pr. uge, ingen akutte lægebesøg, god søvn og god livskvalitet, uden medicinske bivirkninger.
 
The Global Initiative For Asthma (GINA) ændrede i 2017 deres guidelines fra at fokusere på sværhedsgraden af astmasygdommen til at vurdere patientens niveau af astmakontrol, jvf nedenstående tabel 1: 

Tabel 1. Klassifikation af astma

 Karakteristika

 Kontrolleret
 (alle nedenstående)

Delvis kontrolleret 
(en eller  flere af nedenstående)

Ukontrolleret

Symptomer i løbet af  dagen

Ingen            
(2 eller  mindre/uge)

Mere end 2/uge

3 eller flere karakteristika
svarende til delvis kontrolleret 
astma tilstede i 1 uge

Aktivitetsbegrænsninger

Ingen

Hvilke som helst

Natlige symptomer/  opvågninger

Ingen

Hvilke som helst

Behov for anfaldsmedicin

Ingen            
(2 eller  mindre/uge)

Mere end 2/uge

Lungefunktion        
(PEF eller  FEV1)

Normal

< 80% af forventet eller
personlige bedste (hvis kendt)

Eksacerbationer

Ingen

1 eller flere/år

1 i hvilken som  helst uge

 

 

Akut behandling

Ved svært anfald med halvering af vanlig lungefunktion trods inhalation af bronkodilaterende medicin skal patienten til nærmeste skadestue/akut modtagelse mhp bronkodilaterende behandling via forstøverapparat, ilt samt systemisk steroid.
 
En patient, hvor astmakontrollen gennem dage til uger er blevet dårligere, hvilket viser sig ved øget behov for anfaldsmedicin samt astma-symptomer i løbet dagen evt. natlige symptomer, kan behandles i almen praksis.  
 
Læs også: 7 gode råd til et godt liv med astma fra Lungeforeningen
 
Patientinformation: Astma-Allergi Danmark
 
 
 
 
 
  

Øvrige artikler i kapitel