Vigtige milepæle i barnets motoriske udvikling fra 0 – 4 år.
1-2 måneder: Løfter hovedet i bugleje, får hænder til midtlinjen, hørelsen god – drejer hovedet – kigger mod lydkilden, smiler til ansigter, kan fastlåse øjnene og kigge længe, har egalt bevægemønster.
4 måneder: Opmærksomhed/ blik-kontakt. Støtter på arme i bugleje, kan holde hovedet, griber efter genstande, begynder at pludre, smiler spontant.
6 måneder: Triller rundt fra maveleje til rygleje og omvendt, tager ud efter ting og flytter fra hånd til hånd, kan, hvis man trækker det i armene, rejse sig op til siddende stilling. Sidder kortvarigt uden støtte, vender sig mod lyd, putter ting i mund.
8 måneder: Sætter sig op, anvender helhåndsgreb, reagerer på sit navn, interesseret i sociale interaktioner.Er med i sociale lege:vinke, klappe,
10 måneder: Kan selv komme op og stå med støtte, kravler, slår ting mod hinanden, impressivt forstås få simple ord, genert bange for fremmede ansigter. Reagerer på sit navn.
12 måneder: Går uden støtte, anvender pincetgreb, kan sige enstavelsesord – mor og far, drikker selv af kop. Kravler på hænder og knæ.
15 måneder: Kravler på trapper, kan stable 2 klodser, siger enkelte ord, peger på ting. Forstår enkle beskeder.
18 måneder: Kan gå på trapper, kan stable 3-4 klodser, siger 10-20 ord, spiser selv med ske.
2 år: Kan løbe, kan åbne skruelåg, kan sige ord på to stavelser og sætter to ord sammen, kan evt. bruge ental/flertal, kan hjælpe med påklædning.
3 år: Kan stå på 1 ben i 3 sekunder, kopierer (tegner) en cirkel, bruger 3-4 ords sætninger, social interaktion via leg med især jævnaldrende børn – leger og taler.
4 år: Kan hinke, kan tegne et menneske (3 dele), genkender 3-4 farver, klarer selv af- og påklædning.
Ovennævnte milepæle er vejledende og der er relativt vide grænser for, hvorledes normalområdet defineres. F.eks. går de fleste børn uden støtte ved 1 års alderen, mens for nogle børn er det først tilfældet og helt normalt i 1½ års alder. Er man som praktiserende læge bekymret, spiller andre faktorer også ofte ind og så bør man altid henvise til en speciallæge for nærmere vurdering.
De fleste præmature børn udvikler sig normalt motorisk. Dvs. de opnår de almindelige motoriske milepæle inden for forventet tidspunkt i det første leveår, for nogle dog først inden for det andet leveår, helt afhængig af udviklingen i øvrigt og i særdeleshed betinget af sværhedsgraden af præmaturiteten.
Forældrenes observation af barnet og hvad de opfatter som normalt og unormalt er i de fleste tilfælde en god parameter for om der er noget galt eller ej. Ofte kan det betale sig at se barnet over flere gange og gøre sig sine egne observationer. Er man i tvivl bør man altid konsultere en børneafdeling med speciallæger i pædiatri og i sidste instans henvise til nærmere udredning
Forebyggende undersøgelser i forskellige aldre hos egen læge.
Børneundersøgelserne foregår i forskellige aldre – ved 1 uge, 5 uger – dette sideløbende med kontroller i hjemmet via sundhedsplejersken. Herefter årligt fra 1 til og med 5 års alderen. Herefter glider børnene over i den kommunale skolesundhedstjeneste ved skolestart.
Særlige kontroller
Primærprofylaksen i børneundersøgelserne består delvis i en medicinsk, social og psykologisk støtte til barnet og dets forældre i deres funktion som opdragere og omsorgsgivere. Sekundærprofylaksen består i en fokuseret screening for aldersrelevante risikofaktorer og sygdomme ved den objektive undersøgelse.
Undersøgelserne lægger især vægt på:
-
en vurdering af barnets fysiske udvikling, herunder måling af højde, vægt og hovedomfang.
-
en vurdering af barnets syns- og høresans samt sprogudvikling.
-
en vurdering af barnets psykomotoriske udvikling.
-
en vurdering af barnets interaktion med undersøger og med forældre – altså den psykosociale udvikling.
-
en vurdering af den sociale udvikling.
-
en vurdering af håndteringen af forældrerollen.
-
en vurdering af om der er behov for opfølgende samtaler eller undersøgelse for at styrke forældrene i rollen, med fokus på tidligere eller nyopdaget sygdom og med fokus på kost og vitaminer.
Hvad undersøges?
Vægt: De første 3 måneder efter fødslen fortsætter den intrauterine vægtøgning eksponentielt, således at vægten normalt er dobbelt så stor ved 6 måneder i forhold til ved fødslen. Igen skal der optegnes på en vægtkurve for at vurdere hvorledes barnet bevæger sig på den. Vægtstagnation eller decideret vægttab skal inden for det første 6-9 mdr. give anledning til skærpet opmærksomhed og evt. henvisning til speciallæger på en børneafdeling.Deviationer kan skyldes banale recidiverende infektioner eller alvorlige infektioner, kronisk sygdom. Hyppigste årsag er formentlig mangel på ernæring ved amning – spiseproblemer, fødevare intolerans (cøliaki eller mælk), eller at barnet generelt mistrives (failure to thrive).
Højde: De første 2 år er karakteriseret ved en meget stor væksthastighed sv.t. 15-20 cm/år og en fortsættelse af den intrauterine vækst. Højden måles stående om muligt og barfodet. I 1. leveår måles længden liggende. Højde/længde skal plottes ind på en vækstkurve, hvor barnet helst skal følge en percentil, men afvigelser kan forekomme i op- eller nedadgående retning, især inden for det første leveår skal barnet justere sig ind. Lav højde kan skyldes, lave forældre eller stofskiftelidelser som hypothyreose, hvor afvigelser på selve kurven kan skyldes kronisk sygdom eller f.eks. recidiverende infektioner, eller psykosociale problemer.
Hovedomfang: Måles som det største occipitofrontale omfang – har størst interesse de første 2 år. Tilvæksten slutter omkring 5 års-alderen. Hovedomfangmåling er vigtig. I de første par måneder er tilvæksten ca. 0,7 cm pr. uge. Man skal altid holde måling op mod vægten og tillige plotte ind på kurve. Hvis afvigelser forekommer bør man følge op på det med nye målinger. Hvis tilvæksten er mere end 1 standarddeviation indenfor en 3 måneders periode, eller hvis kraniefaconen er abnorm, bør man henvise hurtigt til speciallæge på en børneafdeling.
Årsag: Vand i hovedet, for lille hjerne, præmatur synostose.
Plagiocephali: Oftest lejringsbetinget. Ører + pande ses ligeledes forskudt fremad i samme side. Behandlingen er variation af hovedlejet, vend evt. sengen. I ekstreme tilfælde henvises til børnelæge. Sædvanligvis bedres det ved 4-6 måneders alder.
Hørelse: Boeltesten udføres fortsat i nogle kommuner ved 7-8 måneders alder af sundhedsplejersken. Høreprøve (audiometri) udføres som screening hos alle nyfødte siden 2006. Rutinemæssig høreundersøgelse ved 6 års alderen – ved indskolingen.
Syn: Ifølge Sundhedsstyrelsens cirkulære om børneundersøgelser foretages den første undersøgelse af synsstyrke ved 4-års-undersøgelsen. Men de fleste børn kan sagtens medvirke ved synsprøve allerede i 3-års-alderen ved brug af synsprøvetavler.
Øjne: Pupilforhold især med fokus på differens, reaktion og refleksforhold (rød reflex eller obs katarakt) og ptose. Ved sikker diagnose eller i tvivlstilfælde henvises til vurdering på øjenafdeling.
Kardielle mislyde: Hvis mislyd erkendes 1. gang under febersygdom uden tidligere hjerteanamnese, genundersøges barnet efter endt infektionssygdom. Ved forsat mislyd henvises straks. Symptomer på kongenit hjertesygdom hos et barn skal altid viderevisiteres til en børneafdeling straks. Børnene kan have ringe vækst, væskeansamling i subcutis eller på lungerne, blålig misfarvning omkring læber, næse m.m, dårlig spiser – skal hele tiden holde pause, ringe pulsamplitude i lårbensarterien.
Gulsot (ikterus): Op mod 50% af alle nyfødte får ikterus, som er et fysiologisk normalt fænomen. Forekomsten er højere blandt præmature børn, hvor især hovedparten af rigtigt præmature < 4 uger har behov at blive lagt i lys. Ved trivselsproblemer, tiltagende ikerus eller manglede bedring efter 2 uger, skal der følges op med udredning for urinvejsinfektion, hypothyreose, galdevejdatresi m.m. Levertal tages. Ved kunjugeret hyperbilirubinæmi henvises akut. Er barnet er i fin trivsel og s-bilirubin er forhøjet til ca 200-250 mg/l (ukonjugeret) skal man overveje om ikterus kan være ammeinduceret – dvs. man kan overveje at prøvestoppe amningen for en kort periode.
Abdomen: Palpation. Obs: For tumor i nyrerne.
Umbilical Hernie: Forsvinder ofte spontant før 1 års alder. Kan henvises til kirurg hvis brokket er stort og barnet er over et år).
Genitalier: Er der vandbrok ? Behøver ikke at blive henvist – , Inguinal hernie skal henvises – også selv om anamnesen er klar.
Hvis testiklerne ikke er faldet ned og ikke kan mærkes: Barnet henvises da ikke senere end ved 1½ års alder.
Trøske i munden: Sørg for god mundhygiejne, rens omhyggeligt med almindeligt Danskvand i munden, hvor belægningerne kan ses. Ved tilbagefald kan bruges Mycostatin® nystatin mixtur.