Bændelorm er en type fladorm. Der findes flere forskellige arter inden for bændelorme.
Den hyppigste i Danmark er oksetintebændelormen Taenia Saginata, mens svinetintebændelorm og fisketintebændelorm er sjældnere.
Tinterne overføres med det rå kød.
Symptomer
Hyppigst ingen symptomer – der kan ses vægttab i sjældne tilfælde. Fisketintebændelormen kan give anledning til B12-vitamin mangel og deraf følgende makrocytær anæmi.
Dagnostik
Ormene kan blive 3-15 m lange i tyndtarmen. Leddene der er ca ½ cm brede og 2 cm lange og hvide kan ses i afføringen – ofte som lyse bevægelige segmenter.
Behandling
Praziquantel 5-10 mg/kg p.o. som engangsdosis.
Alternativ er Niclosamid 50 mg/ kg (max 2g) p.o. som engangsdosis.