Redaktionen, 19. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
I dag kaldes tilstanden hjertesvigt med bevaret pumpefunktion (på engelsk HFpEF). Lægehåndbogen skriver, at man ved hjertesvigt bør undgå visse calciumantagonister (verapamil og diltiazem), så lægens omtale af calciumantagonister bør ses i det lys. Tal med din læge om medicinen.
Ved pludselig svær åndenød, brystsmerter eller når du ikke kan få vejret i hvile: ring 112. Ved kraftige symptomer, der ikke er helt akutte, kan du ringe til lægevagten på 1813.
Hvad er diastolisk hjertesvigt?
Hjertesvigt betyder, at hjertet ikke kan pumpe nok blod rundt i kroppen. Ved den form, lægen skriver om her, pumper hjertet nogenlunde normalt, men venstre hjertekammer er stift og har svært ved at slappe af og fylde sig med blod mellem slagene. Hjerteforeningen kalder det hjertesvigt med bevaret hjertepumpefunktion.
Lægehåndbogen forklarer, at tilstanden tidligere blev kaldt diastolisk hjertesvigt, og at man i dag taler om hjertesvigt med bevaret pumpefunktion (HFpEF), hvor pumpefunktionen (LVEF) er over 50 %. Den er hyppigst blandt ældre.
Hvor mange har hjertesvigt?
Ifølge Patienthåndbogen har ca. 60.000-100.000 mennesker i Danmark hjertesvigt i en eller anden grad, og ca. 11.000 indlægges med det hvert år. Gennemsnitsalderen, når man får hjertesvigt, er 72 år. Ca. 5 % af befolkningen over 75 år har hjertesvigt, og over 10 % af dem over 85 år. Patienthåndbogen skelner ikke mellem de to former, så tallene gælder hjertesvigt som helhed.
Symptomer
Lægehåndbogen skriver, at symptomerne ved diastolisk hjertesvigt ligner dem ved andre former for hjertesvigt. Patienthåndbogen beskriver blandt andet:
- Åndenød ved anstrengelse. Ved alvorligt hjertesvigt også i hvile.
- Besværet vejrtrækning, når du ligger ned, som bliver lettere, når du sidder eller står.
- Væske i kroppen: hævede ankler, vægtstigning og i sværere tilfælde en større maveomkreds.
- Træthed, større søvnbehov og mindre appetit.
- Hjertebanken ved lette anstrengelser.
Symptomerne kan være milde. Patienthåndbogen nævner, at mange først lægger mærke til, at konditionen ikke er, hvad den har været, og tror, at det skyldes alder, manglende motion, rygning eller overvægt. Hjerteforeningen nævner også irritationshoste, trykken for brystet, nedsat appetit og dårlig hukommelse som mulige symptomer.
Hvor slemt er det? Fire funktionsklasser
Lægerne inddeler hjertesvigt efter, hvor meget symptomerne begrænser dig. Inddelingen kaldes NYHA-klasser (New York Heart Association). Lægehåndbogen beskriver dem sådan: i klasse I er du ikke begrænset i hverdagen. I klasse II giver almindelig aktivitet, fx trappegang til 2. sal, støvsugning eller at bære tunge indkøb, lidt åndenød eller træthed. I klasse III giver selv lettere aktivitet som gang på flad vej eller at klæde sig på tydelige symptomer. I klasse IV kan du have symptomer i hvile. Hjerteforeningen skriver, at inddelingen indgår i valget af behandling.
Årsager og tilstande, der kan ligne
Lægen nævner langvarigt forhøjet blodtryk, fortykket hjertemuskel og muligvis iltmangel i hjertemusklen. Lægehåndbogen peger også på, at mange med symptomer, der passer til hjertesvigt, men med normal pumpefunktion, i virkeligheden kan have andre forhold som årsag til generne. Eksemplerne er overvægt, lungesygdom, iskæmisk hjertesygdom (iltmangel i hjertemusklen), atrieflimren og forhøjet blodtryk. Derfor er det vigtigt at få undersøgt, hvad der ligger bag åndenøden. Læs mere om forhøjet blodtryk og om hjertesvigt i almindelighed.
Sådan undersøger lægen
Patienthåndbogen skriver, at diagnosen mistænkes ved typiske symptomer. Lægen tager blodprøver, og du skal have taget et EKG (hjertediagram). Du vil ofte også få lavet en lungefunktionsundersøgelse og måske et røntgenbillede af brystkassen, fordi åndenød typisk skyldes lungesygdom eller hjertesygdom. En ultralydsundersøgelse af hjertet laves stort set altid ved mistanke om hjertesvigt, fordi den med stor sikkerhed afklarer, om der er hjertesvigt eller ej. Du kan læse, hvad der sker ved en ultralydsundersøgelse af hjertet.
Lægehåndbogen skriver, at måling af BNP eller NT-proBNP i blodet ikke bruges rutinemæssigt. Ved lav til middel sandsynlighed for hjertesvigt kan målingen bruges til at styrke eller svække mistanken. Se hvad tallet for ProBNP betyder. Mistænker din læge hjertesvigt, bliver du henvist til et forløb på en hjerteafdeling eller hos en hjertespecialist, hvor du følges i en hjertesvigtklinik.
Behandling i hovedtræk
Lægehåndbogen skriver, at ingen medicinsk behandling for diastolisk hjertesvigt har dokumenteret, at den nedsætter dødeligheden. Behandlingen rettes generelt mod den underliggende årsag, fx forhøjet blodtryk, iltmangel i hjertemusklen og overvægt. Vanddrivende medicin har ofte en symptomlindrende effekt, og lægehåndbogen nævner, at medicinen spironolacton muligvis kan have en plads. Det er lægen, der vurderer, hvad der passer til dig.
Til sammenligning har man ved hjertesvigt med nedsat pumpefunktion medicin, der har vist sig at forlænge levetiden, nemlig ACE-hæmmere og betablokkere (Patienthåndbogen). Det gælder altså ikke automatisk for den diastoliske form.
Hjerteforeningen forklarer, at kroppen ved hjertesvigt forsøger at kompensere ved at øge pulsen, trække blodkarrene sammen og holde på væske. Det kan hjælpe på kort sigt, men belaster hjertet på længere sigt.
Medicin, du bør være forsigtig med
Lægehåndbogen skriver, at man ved hjertesvigt særligt bør undgå smertestillende og betændelseshæmmende medicin af typen NSAID (fx ibuprofen), og at man bør undgå visse calciumantagonister (verapamil og diltiazem). Lægen nævner calciumantagonister som en mulighed. Tal derfor altid med din læge, før du starter eller stopper medicin, og spørg på apoteket, før du køber håndkøbsmedicin.
Det kan du selv gøre
- Hold op med at ryge. Patienthåndbogen beskriver rygestop som en del af behandlingen.
- Vær fysisk aktiv. Patienthåndbogen skriver, at fysisk aktivitet er meget vigtig ved hjertesvigt. Har hjertelægen henvist dig til et træningsforløb, så følg det, og mærk selv efter, hvor din grænse går.
- Spis mindre salt. Patienthåndbogen nævner, at du højst bør spise ca. 6 g salt, svarende til 1 teske, i løbet af et døgn. Se råd om salt og blodtryk.
- Undgå store mængder alkohol og følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Gå ned i vægt, hvis du er overvægtig.
- Tag din medicin som aftalt. Patienthåndbogen understreger, at få dage uden medicin kan få ubehagelige følger for kredsløbet og i værste fald kræve indlæggelse.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen skriver, at du skal tale med lægen, hvis din fysiske form bliver ringere over tid, og ved åndenød ved anstrengelse eller når du ligger ned, natlig hoste, brystsmerter ved fysisk aktivitet, hævede ben, vægtstigning eller hurtig udtrætning. Du skal være særligt opmærksom på åndenød ved mindre eller større anstrengelser, hjertebanken ved lette anstrengelser og hævede ben med vægtstigning og større maveomfang. Er du i tvivl om forskellen på hjertesvigt og et hjerteanfald, kan du læse forskellen på hjertesvigt og hjerteanfald.
Forløb og udsigter
Patienthåndbogen skriver, at hjertesvigt er en alvorlig tilstand med varige forandringer i hjertet, og at hjertesvigt er farligt, hvis det ikke behandles. Hvor god prognosen er, afhænger af, hvor alvorligt hjertesvigtet er, og af den behandling, du får. Hjerteforeningen oplyser, at patienter tilknyttet en hjertesvigtklinik har 30 % færre indlæggelser for hjertesvigt. Klinikkerne tilbyder blandt andet undervisning til dig og dine pårørende. Spørg din læge, om en hjertesvigtklinik er relevant for dig. Du kan også læse, om man kan blive rask af hjertesvigt.
Kan man undgå hjertesvigt?
Patienthåndbogen skriver, at der ingen garanti er: nogle har det i generne, og hjertesvigt kan komme som følge af livsnødvendig medicin, efter en fødsel eller efter en febersygdom. Men livsstil kan spille ind. For meget alkohol kan svække hjertemusklen, og usund levevis med for lidt motion, usund mad og rygning kan give åreforkalkning og i sidste ende en blodprop i hjertet, som er den hyppigste årsag til hjertesvigt. Forhøjet blodtryk kan også føre til hjertesvigt, og et regelmæssigt blodtryksjek hos lægen er en god idé.