Hyperlipidæmi er en forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet.
Arteriosclerotiske hjertekarsygdomme er dominerende blandt hjerte-karsygdomme.
Det er vist, at den individuelle risiko er forbundet til forekomst af en række risikofaktorer – og at risikoen kan reduceres ved modifikation eller behandling af disse risikofaktorer.
Særlig høj risiko ses hos patienter, som allerede har udviklet symptomer på arteriosclerose eller har diabetes.
Den individuelle risiko kan beregnes ud fra nedenstående scoreringssystem, som baserer sig på kendskab til køn, alder, rygestatus, kolesterolniveau og blodtryk.
Forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet giver ingen symptomer i sig selv, men øger risikoen for åreforkalkning som kan vise sig som:
Tallet i skemaet fra Dansk Cardiologisk Selskab viser personens risiko for at dø af hjertekarsygdom indenfor 10 år.

10 års-risiko for fatal CVD i Danmark efter køn, alder, systolisk blodtryk, totalkolesterol
og rygning (forbehold for ændringer). Kilde:Dansk Cardiologisk Selskab
Højrisikopersoner defineres som
- Patienter med kardiovaskulær sygdom
- Asymptomatiske personer med risiko over 5% over 10 år
- Asymptomatiske personer med markant forhøjelse har enkelte risikofaktorer: Total kolesterol > 8 mmol/l, LDL > 6 mmol/l eller blodtryk >180/110 mmHg
- Patienter med NIDDM og med IDDM og samtidig mikroalbuminuri
Forebyggelse generelt
Livsstil:
Selvom specifik forebyggelse er væsentlig, er den generelle forebyggelse med modifikation af risikofaktorer af enorm betydning både individuelt og samfundsmæssigt.
Fysisk aktivitet
- Alle bør være klar over betydningen af fysisk aktivitet – og gerne rådgives om muligheder
- Fysisk aktivitet har en gunstig virkning på blodtrykket, lipidprofilen, vægten og insulinresistens.
Rygestop
- Rygestop skal anbefales alle
- Nikotinsubstitution kan foreslås
Vægttab
Kost
- Sund kost med fibre, fedtfattige mejeriprodukter, fisk og magert kød bør anbefales.
Forebyggelse hos højrisikopersoner
Generelle råd om livsstil som ovenfor
Dyslipidæmi
Indikation for medikamentel reduktion af lipider
- Ved risiko > 5% trods forsøg på kostomlægning og total-kolesterol > 5 mmol/l eller LDL > 3 mmol/l
- Ved isoleret udtalt forhøjelse af lipider og totalkolesterol > 8 eller LDL > 6 mmol/l
- Ved hypertriglyceridæmi (TG højere end 5-6 mmol/l) bør vælge fibrat (gemfibrozil)
Behandlingsmål
Total kolesterol <4,5 mmol/l og LDL < 2,5 mmol/l
Primært vælges behandling med statin afhængigt af tilstanden.
Behandlingsmål er:
Total kolesterol < 4,5 mmol/l,
LDL < 2,5 mmol/l,
Triglycerid < 2,0 mmol/l,
HDL > 1,2 mmol/l
Kolesterolsænkende behandling har vist sig at kunne nedsætte risikoen for at udvikle eller forværre en åreforkalkning. Det gælder både, hvis du allerede har tegn på åreforkalkning, og hvis du har forhøjet kolesterol i blodet.
Der findes seks typer af kolesterolsænkende medicin. De virker forskelligt, og din læges valg afhænger af, hvordan dine lipidtal fordeler sig indbyrdes.
Blodtrykket bør være <140/80 – hos diabetikere <130/80. Læs yderligere i kapitlet om: Forhøjet blodtryk (Hypertension).
Forebyggelse hos diabetespatienter uden klinisk hjerte-kar sygdom. Diabetikere har en særlig høj risiko for udvikling af hjerte-karsygdom.
Redaktionens tilføjelser
Redaktionen, 12. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Note om behandlingsmål: Målene i artiklen er fra 2009. I dag sættes målet især for det "onde" LDL-kolesterol og afhænger af risikoen: under 2,6 mmol/l ved lav eller moderat risiko og under 1,8 eller 1,4 mmol/l ved høj eller meget høj risiko, fx ved kendt hjertesygdom. Lægen fortæller, hvilket mål der gælder for dig (Hjerteforeningen). Om blodtryksgrænser: se artiklen om forhøjet blodtryk.
Hvad betyder tallene i blodprøven?
Lægen måler fire ting i blodprøven: totalkolesterol, HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider (Patienthåndbogen). For totalkolesterol gælder disse grænser:
- under 5 mmol/l: ønskeligt niveau
- 5,0-6,4 mmol/l: let forhøjet
- 6,5-7,9 mmol/l: moderat forhøjet
- over 8,0 mmol/l: meget forhøjet
Triglycerid er forhøjet, når tallet er højere end 2,3 mmol/l (Patienthåndbogen).
Kroppen danner selv det meste kolesterol. Ca. 2/3 af blodets kolesterol dannes i leveren, og ca. 1/3 kommer fra kosten. Det er især det mættede fedt i maden, der får kolesterol i blodet til at stige. Omkring 2 millioner danskere lever med et forhøjet LDL-kolesterol (Hjerteforeningen).
Hvorfor får man forhøjet kolesterol?
Oftest er det en blanding af arv, fed kost og for lidt motion. Er kolesterol meget højt, er årsagen ofte arvelig (Patienthåndbogen). Andre sygdomme og noget medicin kan også være med til at hæve tallet:
- diabetes – læs om type 2-diabetes
- lavt stofskifte
- nyre- og leversygdom og et højt alkoholforbrug
- visse typer vanddrivende medicin, binyrebarkhormon og østrogen
Forhøjet triglycerid ses især hos mennesker med fedme, diabetes eller nyresygdom (Patienthåndbogen).
Arveligt forhøjet kolesterol (familiær hyperkolesterolæmi)
Ved familiær hyperkolesterolæmi er der en ændring i et enkelt gen, som bestemmer niveauet af LDL-kolesterol. Har man genændringen, er der 50 % risiko for at give den videre til sine børn. Det vurderes, at ca. 25-30.000 danskere har sygdommen, og langt de fleste har ikke fået stillet diagnosen (Patienthåndbogen).
Nogle får fedtkugler eller kolesterolaflejringer omkring øjnene og langs sener. Uden behandling er der meget høj risiko for åreforkalkning i hjertet tidligt i livet, så det er vigtigt at få stillet diagnosen og begynde behandling tidligt (Patienthåndbogen).
Hjerteforeningen nævner disse tegn, der bør få en til at tænke på arveligt forhøjet kolesterol:
- LDL-kolesterol på 5 mmol/l eller mere hos personer over 40 år
- LDL-kolesterol på 4 mmol/l eller mere hos personer under 40 år
- en forælder, der har haft blodprop i hjertet før 55 år (mænd) eller 60 år (kvinder)
Ved mistanke henvises man til en lipidklinik på hospitalet. Børn med sygdommen begynder typisk på medicin i 10-12-års alderen (Patienthåndbogen).
Sådan undersøger lægen dig i dag
Lægen spørger, om nogen i familien har haft hjerte-kar-sygdom tidligt (før 55 år for mænd og 65 år for kvinder), om du tager medicin, der kan påvirke kolesteroltallet, og om du ryger, dyrker motion, hvad du spiser, og hvor meget alkohol du drikker. Lægen vil også kende dit blodtryk og din vægt (Patienthåndbogen).
Derefter vurderer lægen din samlede risiko med et risikoskema, som i dag hedder SCORE2. Det bygger på alder, køn, rygning, blodtryk og kolesteroltal og placerer dig i en grøn, gul, orange eller rød kategori – fra lav til meget høj risiko (Hjerteforeningen). Et forhøjet kolesterol er ikke i sig selv grund til at behandle. Det er summen af risikofaktorer, der afgør det (Patienthåndbogen). Læs mere om, hvad kolesterol gør ved blodårerne, i artiklen om åreforkalkning og hvordan den forebygges.
Hvad kan du selv gøre?
Al behandling begynder med kosten. Før man begynder på medicin, bør man have ændret livsstil i mindst 3 måneder. Det gælder dog ikke, hvis man har hjerte-kar-sygdom eller diabetes – så begynder man med medicin og nye vaner samtidig (Patienthåndbogen). Kostrådene er:
- skær ned på mættet fedt, som især findes i kød, mælkeprodukter og stegemargarine, og vælg umættet fedt som planteolier
- spis 600 g frugt og grøntsager om dagen
- spis mere fed fisk
- spis mindst muligt sukker og hvidt brød
- drik mindre alkohol
Se også artiklen om kost ved højt kolesterol. Regelmæssig motion får det gode HDL-kolesterol til at stige, og har man højt kolesterol, bør man være fysisk aktiv ud over de almindelige anbefalinger (Patienthåndbogen) – se hvor meget motion der anbefales.
Hvis det kun er triglycerid, der er for højt
Så bør man være forsigtig med alkohol, spise mindre mættet fedt og tabe sig, hvis man er overvægtig. Medicin overvejes, hvis tilstanden ligger til familien, hvis der også er tidlig hjerte-kar-sygdom, eller hvis triglycerid er over 10, fordi der så er øget risiko for betændelse i bugspytkirtlen (Patienthåndbogen).
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på LDL og HDL?
LDL er det "onde" kolesterol, som kan aflejres i blodårerne, og det er det, behandlingen især retter sig mod. HDL er det "gode" kolesterol, som fører kolesterol fra blodet til leveren.
Hvad er et normalt kolesterol?
Et totalkolesterol under 5 mmol/l er ønskeligt. Hvilket LDL-mål der gælder for dig, afhænger af din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom og aftales med lægen.
Kan man sænke kolesterol uden medicin?
Ja, ofte noget. Mindre mættet fedt, mere frugt, grønt, fuldkorn og fisk, motion, vægttab ved overvægt og rygestop hjælper. Er det ikke nok, eller er risikoen høj, gives medicin, oftest statiner.
Er højt kolesterol arveligt?
Det kan være. Ved familiær hyperkolesterolæmi er LDL-kolesterol meget højt fra ung alder. Har man LDL over 5 mmol/l i to blodprøver, kan man blive henvist til gentest på en lipidklinik.
Kan man mærke, at kolesterol er for højt?
Nej. Forhøjet kolesterol og fedt i blodet giver ingen symptomer i sig selv. Det opdages ved en blodprøve (Patienthåndbogen).
Hvad er triglycerid?
Triglycerid er fedtstoffer, der transporteres rundt i blodet. Forhøjet triglycerid er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom (Hjerteforeningen). Tallet er forhøjet, når det er højere end 2,3 mmol/l (Patienthåndbogen).
Skal man tage kolesterolsænkende medicin resten af livet?
Ofte ja. Man beslutter sammen med lægen, om man skal begynde på medicin, ud fra gevinsten og de bivirkninger og ulemper, behandlingen kan have. Man skal ofte behandles hele livet (Patienthåndbogen).
Hvad er Lp(a)?
Lipoprotein A, kaldet Lp(a), er en risikomarkør for blodprop i hjertet. Har man forhøjet Lp(a), er risikoen for blodprop øget, også selv om kolesteroltallet er lavt. Hver femte har et forhøjet niveau (Hjerteforeningen).
Kilder