Kort svar
Et anfald af galdesten varer ifølge Patienthåndbogen op til flere timer. Smerterne sidder i højre øvre del af maven, de starter langsomt og bliver værre og værre, og de kan stråle til ryggen eller højre skulder og skulderblad. Kvalme og opkastning er almindeligt. Har du feber eller gulsot samtidig, skal du altid søge læge. Kilden angiver ikke en nøjagtig øvre grænse i timer.
Hvad er galdesten, og hvornår giver de gener?
Galdesten er sten i galdeblæren og eller galdevejene. Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste galdesten findes i galdeblæren og ikke giver nogen symptomer. Cirka 300.000 danskere har galdesten, men kun få tilbydes operation, 7.000 til 8.000 patienter om året. Hos langt de fleste, hvor galdestenene opdages tilfældigt, er galdesten ifølge kilden ingen sygdom, men blot en tilstand. Først når stenene giver smerter eller komplikationer, taler man om galdestenssygdom.
Galdesten er tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Ifølge kilden har 5 % af alle 25-årige sten i galdeblæren, og hos 75-årige er det 40 %. Der er øget risiko for at danne galdesten ved blandt andet fedme, graviditet og diabetes. Du kan læse mere i artiklen om galdesten og galdevejssygdomme.
Hvordan føles et galdestensanfald?
Patienthåndbogen beskriver, at galdesten kan give anfald af milde til kraftige smerter i øvre højre del af maven. Smerterne kan eventuelt stråle ud til ryggen eller højre skulder og skulderblad. En person med galdesten er som regel urolig under anfaldet og har tit kvalme. Smerterne kommer ofte efter et måltid eller om natten og varer i op til flere timer. De starter langsomt og bliver værre og værre.
Kilden beskriver desuden, at galdestenssmerter kan komme som episoder med vedvarende smerter af timers varighed og som anfald med intense, kortvarige kolikagtige smerter. Mellem anfaldene har man få eller ingen gener. Det kan derfor virke, som om smerten kommer ud af det blå, selv om den ofte følger et måltid.
Hvorfor kommer smerterne?
Galden dannes i leveren og ledes til galdeblæren og videre til tolvfingertarmen. Efter et måltid trækker galdeblæren sig normalt sammen for at tømme galde ud til tyndtarmen. Det er her, en sten kan komme i klemme, og det forklarer, hvorfor store og fedtrige måltider let udløser anfald. Hvis en sten lukker selve galdegangen, vil galdens farvestoffer strømme tilbage i blodet og give gulsot. Det er også årsagen til, at kilden siger, at gulsot på grund af galdesten altid skal behandles. Læs om gulsot i artiklen om hvornår du skal til læge med gulsot.
Hvornår skal du søge læge?
Patienthåndbogen er tydelig om advarselstegn:
- Feber. Har man feber under et anfald, er det et alvorligt symptom, hvor man altid skal søge læge. Betændelse i galdeblæren forårsaget af sten giver typisk feber og en mere påvirket tilstand.
- Gulsot. Hvis man ikke har kendte galdesten, skal man altid søge læge, når man får gulsot. Hvis man ved, at man har galdesten, skal man være opmærksom på anfald, hvor man samtidig får feber og eller gulsot.
- Intense anfald, når du ikke ved, hvad det er. Hvis man ikke ved, om man har galdesten, og man får intense anfald af smerter øverst i højre side af maven med eventuel udstråling til højre skulder eller skulderblad og kvalme eller opkastning, kan man opsøge læge for at få undersøgt, om man har galdestenssygdom.
- Hyppig mavepine. Man skal altid søge læge, hvis man hyppigt får ondt i maven.
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Ved meget kraftig smerte, påvirket bevidsthed eller hurtig forværring ringer du 112 (redaktionens eget råd). Du kan også læse den generelle artikel om hvornår du skal til læge med ondt i maven.
Hvad kan komme efter et anfald?
Galdesten er normalt ikke en farlig tilstand ifølge Patienthåndbogen, men der kan opstå komplikationer. Kilden nævner betændelse i galdeblæren, ophobning af galde med gulsot, betændelse i galdegangen med overførsel af bakterier til blodet (kolangitis), betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) og meget sjældent tarmslyng, hvis en galdesten sidder fast i tyndtarmen. Når galdesten har givet symptomer, er risikoen for nye anfald relativt stor.
Hvordan behandles anfaldene?
Patienthåndbogen skriver, at galdestensanfald normalt er meget smertefulde, og at man til at behandle dem bruger stærk smertestillende medicin, blandt andet af typen NSAID. Præparat og mængde afgøres af lægen. Du kan selv gøre flere ting for at forebygge anfald:
- Undgå store måltider. De udløser let anfald.
- Undgå fedtrige måltider.
- Hvis du er overvægtig, kan du forsøge at tabe dig. Kilden skriver, at det muligvis kan mindske risikoen for galdestenssmerter.
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt. Kilden skriver, at det muligvis kan mindske risikoen for galdestenssmerter.
Kilden nævner også, at et dagligt indtag af flere kopper kaffe muligvis kan mindske risikoen for galdesten i galdeblæren, men effekten er ikke sikker, og redaktionen anbefaler ikke at ændre kaffevaner alene for galdestenens skyld.
Skal galdeblæren fjernes?
Langt de fleste personer med tilfældigt opdagede galdesten skal ikke have fjernet galdeblæren. Operation kan tilbydes, hvis man har gentagne anfald med galdestenssmerter, men ingen komplikationer. Patienthåndbogen skriver, at man næsten altid anbefaler operation, hvis galdestenene har givet komplikationer, for eksempel ved akut betændelse i galdeblæren, gulsot, betændelse i de dybe galdeveje eller betændelse i bugspytkirtlen på grund af galdesten. Hvornår operationen skal foretages, afhænger af den enkelte situation.
Operationen foregår oftest som kikkertkirurgi, hvor man fjerner galdeblæren gennem nogle små huller i bughulen. Kilden skriver, at kikkertkirurgi giver kortere indlæggelse og færre komplikationer end traditionel åben kirurgi. Efter operationen kan alle aktiviteter genoptages umiddelbart, hvis smerterne tillader det. Hvis der er sten i galdegangene, kan de fjernes ved en kikkertundersøgelse, kaldet ERCP, før eller efter operationen. Læs mere i artiklen om galdeblæreoperation.
Sådan får du overblik, inden du ringer
Hvis du har smerter og er i tvivl, kan det hjælpe at have svar på nogle få spørgsmål, som lægen sandsynligvis stiller. Hvornår begyndte smerten, og kom den efter et måltid eller om natten? Hvor sidder den, og stråler den til ryggen eller højre skulder? Hvor længe har den varet, og er den blevet værre og værre? Har du kvalme eller har du kastet op? Har du feber, eller er din hud eller dine øjne blevet gule? Har du haft lignende anfald før, og ved du, at du har galdesten? Patienthåndbogen peger netop på disse tegn: smerternes sted og udstråling, forbindelsen til måltider, kvalme, feber og gulsot. Skriv gerne svarene ned, så du er forberedt, og så en læge hurtigt kan vurdere, om det er et almindeligt galdestensanfald eller noget, der kræver hurtigere handling.
Husk, at ikke al smerte i højre side af maven skyldes galdesten. Redaktionen kan ikke stille diagnoser. Hvis du er i tvivl om, om din smerte kan være blindtarmsbetændelse eller mavesyge, kan du læse artiklen om forskellen på blindtarmsbetændelse og mavesyge.
Hvad kilden ikke siger
Patienthåndbogen siger, at et anfald varer op til flere timer, men den angiver ikke, hvor mange timer der er for mange, før man skal søge læge, og den opgiver ingen dage eller timer for, hvornår et anfald typisk går over. Den oplyser heller ikke, hvor længe man må vente med at kontakte lægen ved intense smerter uden feber. Det er derfor lægens vurdering, der gælder, og vi har ikke gættet på tal. Lægehåndbogens artikel til sundhedspersonale er ikke læst til denne side.
Gode spørgsmål til lægen
- Er det galdesten, der giver mine smerter, eller kan det være noget andet?
- Hvornår skal jeg ringe eller komme akut, hvis smerterne vender tilbage?
- Skal galdeblæren fjernes i mit tilfælde?
- Hvad må jeg spise, og hvad bør jeg undgå?