Når du får svar på en blodprøve, kan du se tallet for triglycerider ved siden af kolesterol. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om forhøjede triglycerider. Du kan også læse om forstyrrelser i blodets fedtstoffer og normalt kolesteroltal.

Kort svar

Triglycerider er en vigtig del af de fedtstoffer, der cirkulerer i blodet. Ved hypertriglyceridæmi er indholdet øget, og det øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Er værdien særlig høj, øges også risikoen for betændelse i bugspytkirtlen. Tilstanden giver som regel ingen symptomer, så den findes ved en blodprøve (Patienthåndbogen).

Hvad er triglycerider?

Det fedt, vi spiser, er i vid udstrækning triglycerider. Efter et måltid optages de i tarmen og transporteres i blodet i større fedtpartikler, der kaldes kylomikroner. Når disse nedbrydes, omsættes triglyceriderne til frie fedtsyrer og glycerol. De frie fedtsyrer kan bruges som brændstof i musklerne eller lagres i fedtvæv.

Hvad er for højt?

Har man fastende mere end 2 mmol/l triglycerid i blodet, er der øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Er mængden 8-10 mmol/l, er det alvorligt forhøjet, og der er også øget risiko for betændelse i bugspytkirtlen. Hos mænd stiger triglycerider gradvist med alderen til omkring 50 år og aftager derefter let, mens de hos kvinder fortsætter med at stige med alderen.

Symptomer

Tilstanden giver som regel ingen symptomer. Ved meget forhøjede værdier kan man få akut betændelse i bugspytkirtlen, som viser sig som svære mavesmerter. Alvorlig hypertriglyceridæmi kan også give fedtknuder (xanthomer) på for eksempel albuerne, knæene, hælsenerne eller rundt om øjnene. Se også akut betændelse i bugspytkirtlen.

Diagnose

Lægen stiller diagnosen ved at måle forhøjet triglycerid i blodet og tager som regel flere blodprøver, især for de forskellige typer kolesterol: total-kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol.

Årsager

Hypertriglyceridæmi ses som regel sammen med andre forstyrrelser i blodets fedtindhold. Ofte er det led i diabetes, overforbrug af alkohol, sygdom i leveren eller sygdom i nyrerne. Patienthåndbogen nævner også lavt stofskifte. Betydeligt øget niveau kan være arveligt, og arv og miljø synes at have lige stor betydning. Se diabetes type 2.

Behandling og egenomsorg

Målet er at sænke triglycerid i blodet og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdom. Patienthåndbogen peger på:

  • Vær fysisk aktiv mindst 30-60 minutter om dagen.
  • Spis en kost, hvor fedt højst udgør 30 procent af energiindtaget, og mættet fedt højst 10 procent.
  • Spis fisk 1-2 gange om ugen.
  • Reducer hurtigt optagelige kulhydrater mest muligt og drik mindre alkohol. Det kan have markant effekt.
  • Stop med at ryge.
  • Tab dig og dyrk motion, hvis det er nødvendigt, især hvis HDL-kolesterol også er lavt.

Lægen vurderer den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom og behandler de faktorer, der betyder mest. Hvis triglycerid vedvarende er over 8-10 mmol/l, er der risiko for akut betændelse i bugspytkirtlen, og der skal behandles med medicin for at forebygge det. Se også kost ved højt kolesterol.

Hvornår skal du til læge?

Dette afsnit er redaktionens egen vurdering ud fra Patienthåndbogen. Få målt dine blodfedtstoffer hos lægen, hvis du har sukkersyge, hjertekarsygdom i familien eller andre risikofaktorer. Ved pludselige, svære mavesmerter skal du kontakte læge eller lægevagt.

Læs også