Kort svar
Ja, galdestensanfald kan komme igen. Lægehåndbogen skriver, at når galdesten først har givet symptomer, er risikoen for nye anfald stor, og at den årlige risiko for en komplikation er 1-2 procent. Hvis du har haft akut galdeblærebetændelse og ikke bliver opereret, er tilbagefaldstendensen 30-40 procent i løbet af 1-2 år. Efter operation med fjernelse af galdeblæren bliver cirka 90 procent kvit de anfaldsvise smerter. De sidste cirka 10 procent kan stadig have mavegener, som kan ligne galdestenssmerter. Her er, hvad kilden skriver om, hvornår anfald kommer igen, hvad der taler for og imod operation, og hvilke tegn du ikke må overse.
Hvad er galdesten, og hvornår er det en sygdom?
Lægehåndbogen beskriver galdesten som sten i galdeblæren eller i galdevejene. Cirka 300.000 danskere har galdesten, men kun cirka 8.000 har behov for behandling. Kilden understreger, at galdesten ikke er en sygdom, før der kommer symptomer, og at de ofte opdages tilfældigt ved en skanning af maven, der er lavet af en anden grund. Op til 20 procent oplever mindst ét galdestensanfald over en tiårig periode. Forekomsten stiger med alderen, fra cirka 5 procent blandt 20-30-årige til cirka 40 procent blandt 60-70-årige, og galdesten ses cirka tre gange så ofte hos kvinder som hos mænd. Læs også artiklen om galdesten.
Hvordan føles et galdestensanfald?
Kilden beskriver smerter øverst til højre i maven, som kan stråle til ryggen og højre skulder eller skulderblad. Man er urolig og har ofte kvalme og opkastning. Smerterne kommer ofte efter et måltid og hyppigst om natten. De er ikke kolikagtige, selv om man tit kalder dem det. De begynder langsomt og stiger gradvist over 30-60 minutter til et mere eller mindre konstant niveau, og de aftager langsomt. Varigheden er normalt en til flere timer og op til 24 timer. Smerter, der varer under 30 minutter, taler mod galdesten, ligesom konstante smerter i flere døgn taler imod. Varer smerterne mere end 6 timer, kan det tyde på en komplikation, oftest akut galdeblærebetændelse. Du kan læse mere i artiklen om hvor længe et galdestensanfald varer.
Hvor ofte kommer anfaldene igen?
Lægehåndbogen giver flere tal, som hver især beskriver en bestemt situation:
- Galdesten uden symptomer: omkring 20 procent får symptomer i løbet af 20 år, svarende til cirka 1 procent om året.
- Galdesten, der har givet symptomer: risikoen for nye anfald er stor, og den årlige risiko for komplikationer er 1-2 procent.
- Akut galdeblærebetændelse uden operation: 30-40 procent får tilbagefald i løbet af 1-2 år.
- Galdestensudløst betændelse i bugspytkirtlen, hvis galdestenene ikke fjernes: 30-63 procent får nye anfald, som kan komme allerede efter få uger.
- Blandt patienter med galdesmerter får cirka 10 procent en komplikation inden for 5-10 år.
Det betyder, at der ikke findes ét tal for, hvor ofte galdesten kommer igen. Det afhænger af, hvad du har haft, og om stenene er fjernet. I afsnittet om betændelse i bugspytkirtlen nævner kilden, at nye anfald efter galdestenssanering er sjældne. Kilden siger også, at et første galdestensanfald ikke i sig selv er nok grund til operation, fordi risikoen for komplikationer efter ét anfald er så lille.
Skal man opereres, eller kan man vente og se?
Lægehåndbogen skriver, at behandling af hyppige galdestenssymptomer næsten altid er operation med fjernelse af galdeblæren. Hyppigheden af anfald og komplikationer afgør, om man tilbydes operation. Har der for eksempel været 1-2 anfald de sidste 5 år, tilbydes man sjældent operation. Har der været 2-3 anfald inden for de seneste 3 måneder, kan der stilles indikation i en samtale mellem læge og patient. Hvis du ikke har symptomer, anbefaler kilden ikke fjernelse af galdeblæren.
Kilden beskriver, at halvdelen af patienter med symptomatisk, men ukompliceret galdestenssygdom kan behandles godt med observation og kostråd, for eksempel at undgå store måltider. Oftest kan patienten selv fortælle, hvilken mad og hvilket spisemønster der udløser et anfald eller et næsten-anfald. Men et studie, som sammenlignede observation og operation, viste, at cirka 50 procent af de observerede over tid også blev opereret. Det er altså almindeligt at vælge at vente og senere ændre mening.
Operation tilbydes næsten alle med komplikationer, for at undgå nye komplikationer. Operationsindikationerne omfatter smerteanfald så hyppige, at man er socialt eller arbejdsmæssigt invalideret, gennemgået galdeblærebetændelse og galdestenssmerter, og gennemgået betændelse i bugspytkirtlen af galdestensårsag. Siden beskriver ikke selve indgrebet.
Hvad sker der efter, at galdeblæren er fjernet?
Efter fjernelsen bliver cirka 90 procent kvit de anfaldsvise smertegener, og kilden skriver, at 85-90 procent af patienterne efterhånden bliver symptomfrie. Tidlige smerter efter operationen er ganske almindelige. De resterende patienter har uspecifikke smerter i øvre del af maven, som kan ligne typiske galdestenssymptomer. Kilden skriver, at mavesymptomer både kan blive bedre, blive værre eller komme til efter operationen.
Som langtidsgener nævner kilden forskellige grader af fordøjelsesbesvær, diarré, ukarakteristiske mavesmerter, smerteanfald, som ligner galdestensanfald, og episoder med galdevejsbetændelse. Kodein og lignende medicin, for eksempel hostemedicin, kan udløse disse smerteanfald. Kilden skriver, at det vigtigste er at finde årsagen, fordi det oprindelige problem muligvis skyldtes noget andet. Som mulige årsager til smerter efter operationen nævner den mavesår, reflukssygdom og irritabel tarm. Hvis du stadig har smerter efter en operation, så tal med lægen om det. Læs om forskellen på mavesmerter i artiklen om ondt øverst til højre i maven.
Kan galdesten forsvinde af sig selv?
Lægehåndbogen nævner, at selv om forekomsten af galdesten stiger under graviditet, forsvinder mange sten af sig selv efter graviditeten. Langt de fleste galdeblæresten er forsvundet cirka et halvt år efter graviditeten. Derfor anbefaler kilden gravide med galdesten konservativ behandling, og at der oftest går mere end 3-6 måneder efter fødslen, før operation kan overvejes. I øvrigt beskriver kilden, at metoder til at opløse eller knuse galdesten ikke bruges i dag. Opløsning med medicin er på forsøgsstadiet, og stødbølgebehandling er dyr, delvist invasiv, har høj tilbagefaldsrate og er ikke ufarlig.
Hvad øger risikoen for at få galdesten?
Kilden nævner risikofaktorer som høj alder, graviditet, stort og hurtigt vægttab (for eksempel efter operation for overvægt), højt BMI, at være kvinde og arvelige faktorer. Mere end 1,5 kg vægttab pr. uge nævnes som en disponerende faktor. Den gamle huskeregel om, at galdesten rammer personer omkring 40 år, som er overvægtige og kvinder (på engelsk Forty, Fat and Female), bygger ifølge kilden mere på erfaring end på stærk dokumentation. Kilden skriver, at stærkt overvægtige kvinder har op til 6 gange forhøjet risiko for symptomgivende sten, at overvægt som barn fordobler risikoen, og at høj energiindtagelse, uanset overvægt, fordobler risikoen. Kilden nævner også sukkersyge, familiehistorie og østrogenbehandling hos kvinder efter overgangsalderen.
Hvad kan man gøre for at undgå nye anfald?
Lægehåndbogen er forsigtig med forebyggelse. Man kan foreslå fedtfattig kost, men dokumentationen for, om det reducerer tilbøjeligheden til anfald, er usikker. Man bør undgå store måltider, da de let udløser anfald. Store undersøgelser peger på nedsat risiko for galdestenssymptomer hos personer, der er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt. Disse redaktionelle råd kan supplere lægens (redaktionens eget råd):
- Fordel maden på flere mindre måltider i stedet for få store.
- Notér, hvad du spiste før et anfald, og tag det med til lægen.
- Undgå selv at skære drastisk ned i vægt på kort tid. Spørg lægen, hvis du vil tabe dig.
- Fortæl lægen om medicin, du tager, især kodeinholdig, hvis du har haft smerteanfald efter en galdeoperation.
Tegn på komplikationer, der kræver hurtig hjælp
Lægehåndbogen skriver, at smerter ledsaget af feber, eller smerter, som varer ud over 24 timer, tyder på galdeblærebetændelse og oftest kræver indlæggelse. Kilden nævner, at følgende bør føre til indlæggelse:
- galdeblærebetændelse, med smerter og feber eller smerter i mere end 24 timer
- akut betændelse i bugspytkirtlen
- gulsot eller mistanke om sten i galdegangen, hvor huden og øjnene gulner, afføringen bliver affarvet, og urinen mørk
- mistanke om galdevejsbetændelse med akutte mavesmerter, kvalme, opkastning, kulderystelser, feber, gulsot og ofte tegn på blodforgiftning
- ukontrollable smerter, hvor anfaldene hober sig op
Kontakt læge eller lægevagt, hvis du har ét af disse tegn (redaktionens eget råd). Læs mere om gulsot i artiklen om hvornår du skal til læge med gulsot. Er du i tvivl om, om smerterne kommer fra en nyresten, kan du læse forskellen på nyresten og galdesten.
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Lægehåndbogens side om galdestenssygdom, som er læst i fuld tekst. Kilden er skrevet til læger og er opdateret 22. august 2023. Den giver ikke ét samlet tal for, hvor mange der får galdesten flere gange, men flere tal for forskellige situationer, som er gengivet ovenfor. Kilden angiver heller ikke tal for, hvor ofte der danner sig nye sten efter operation. Kildens passage om, at op til 8-90 procent opnår gode resultater efter operation, er uklar og er derfor ikke gengivet. Rådene i afsnittet om forebyggelse og om komplikationer er delvist redaktionens egne og markeret. Siden angiver ikke doser eller præparater. Spørg altid egen læge, hvis du er i tvivl.