Kort svar

Smerter øverst til højre i maven, lige under de nederste ribben, skyldes ofte galdeblæren. Patienthåndbogen beskriver et typisk galdestensanfald som smerter i den øverste højre del af maven, der varer op til flere timer, ofte stråler til højre skulderblad og kan følges af kvalme og opkastning. De fleste, der har galdesten, mærker dog aldrig noget til dem. Smerter øverst i maven kan også have andre forklaringer, og denne side handler kun om dem, der er læst i kilderne. Det vigtigste at vide er, hvornår smerten er et tegn på, at du skal have hjælp: ved gulsot, ved feber og ved kraftige smerter, der ikke går over.

Hvor sidder smerten, og hvad ligger der?

Under de nederste ribben på højre side ligger leveren, og på undersiden af leveren sidder galdeblæren. Patienthåndbogen forklarer, at galden dannes i leveren og ledes via galdegangene til galdeblæren og videre til tolvfingertarmen. Galden er nødvendig for at nedbryde og optage fedt i tyndtarmen. Artiklen bruger et billede: galden er for fedtet, hvad sulfo er for opvasken.

Efter et måltid trækker galdeblæren sig normalt sammen og tømmer galde ud i tyndtarmen. Det er derfor, mange mærker smerten efter mad. Hvis noget forhindrer galden i at strømme ud, udvider galdeblæren sig, og det giver smerter. Det er den mekanisme, der ligger bag det klassiske galdestensanfald.

Smerter i den øverste del af maven kan have mange andre årsager end galdeblæren. Vi har her kun læst, hvad kilderne skriver om galdesten og galdeblærebetændelse. Du kan også læse bredere om ondt i overmaven, mavesmerter øverst i maven og ondt i siden.

Galdesten: mange har dem, få mærker dem

Galdesten er sten i galdeblæren eller i galdevejene. Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste galdesten findes i galdeblæren og ikke giver symptomer, og at kun få findes alene i galdevejene. Cirka 300.000 danskere har galdesten, men kun 7.000-8.000 patienter tilbydes operation om året. Hos langt de fleste, hvor galdestenene opdages tilfældigt, er de ifølge artiklen ingen sygdom, men en mere eller mindre almindelig tilstand. Først når galdesten giver smerter eller komplikationer, kaldes det galdestenssygdom.

Galdesten dannes, når mængden af enkelte stoffer i galden stiger, så de kan udfældes. Patienthåndbogen nævner, at risikoen for at danne galdesten er øget ved mange tilstande, fx fedme, graviditet, diabetes og forhøjet kolesterol i blodet. Galdesten er tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, og de ses hos 5 % af alle 25-årige og hos 40 % blandt 75-årige. Artiklen skriver også, at galdestenssygdom ses hyppigere i nogle familier. Under graviditet er risikoen øget, men for langt de fleste normaliserer tilstanden sig efter fødslen, og galdestenene forsvinder inden for de første 3-6 måneder.

Sådan føles et galdestensanfald

Ifølge Patienthåndbogen kan galdesten give anfald af milde til kraftige smerter i øvre højre del af maven. Smerterne kan stråle ud til ryggen eller til højre skulder og skulderblad. En person med galdesten er som regel urolig under et anfald og har ofte kvalme. Smerterne kommer ofte efter et måltid eller om natten og varer i op til flere timer. De starter langsomt og bliver værre og værre.

Det er en vigtig detalje, at smerten ved et galdestensanfald typisk kommer som et anfald, der varer nogle timer og så aftager. Det adskiller sig fra galdeblærebetændelse, som vi kommer til nedenfor, hvor smerten er mere konstant.

Artiklen beskriver også, hvad der sker, hvis en sten spærrer for selve galdegangen: Galdens farvestoffer kan ikke komme ud med afføringen og strømmer i stedet ud i vævet. Det giver gulsot, lys afføring og mørk urin. Du kan læse mere i siderne om lys afføring og gulsot hos voksne.

Når galdeblæren bliver betændt

Betændelse i galdeblæren kaldes kolecystitis. Patienthåndbogen skriver, at den næsten altid skyldes sten i galdeblæren, men at langt de fleste med galdesten ikke får betændelse. En sten kan blokere udgangen fra galdeblæren, trykket stiger, galdeblæren udvider sig, og der opstår betændelse.

Tilstanden begynder normalt nogle timer efter et stort måltid og er meget smertefuld. Modsat et galdestensanfald, hvor smerterne kommer i nogle timer og så svinder, er akut galdeblærebetændelse en mere konstant smerte i øvre del af maven, oftest på højre side. Smerterne kan ledsages af kvalme og opkastning, og ofte er der feber. Der er som regel udtalt ømhed på øvre højre side af maven under ribbenene. Gulsot ses i et fåtal af tilfældene.

Patienthåndbogen skriver, at kvinder er mest udsat, og at tidligere anfald af galdesten, overvægt, graviditet og diabetes øger risikoen. Betændelsen smitter ikke og er ikke arvelig. Den er ret hyppig og udgør omkring hver femte indlæggelse for galdestenssygdom, og cirka 1.500 danskere bliver hvert år indlagt med den.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen giver disse anvisninger:

  • Altid ved gulsot. Hvis du ikke kender til galdesten i forvejen, skal du altid søge læge, hvis du får gulsot. Gulsot på grund af galdesten i galdevejene skal altid behandles.
  • Ved kraftige smerter i maven, der varer ved ud over en time, især hvis du samtidig har feber. Feber under et anfald er ifølge artiklen et alvorligt symptom, hvor man altid skal søge læge.
  • Samme dag hvis du ved, at du har galdesten, og får smerter under højre ribbensbue sammen med feber, kvalme og opkastning. Det kan være begyndende galdeblærebetændelse.
  • Ved intense anfald af smerter øverst til højre i maven med mulig udstråling til højre skulder eller skulderblad og kvalme eller opkastning, hvis du ikke ved, om du har galdesten. Så kan du opsøge læge for at få undersøgt, om det er galdestenssygdom.
  • Ved hyppig mavepine. Artiklen skriver, at man altid skal søge læge, hvis man hyppigt får ondt i maven.

Ved gulsot og feber samt påvirket almentilstand kan det ifølge Patienthåndbogen være farligt, hvis du ikke bliver behandlet akut. Ved svære smerter, pludselig forværring eller mistanke om livstruende sygdom skal du ringe 112 (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl (redaktionens eget råd). Du kan også læse siden om, hvornår du skal til læge med maveondt.

Hvordan finder lægen ud af det?

Patienthåndbogen skriver, at galdesten påvises ved en ultralydsundersøgelse af maven. Hvis lægen mistænker sten i selve galdegangen, tages der en MR-skanning. Ved galdeblærebetændelse stilles diagnosen ofte ved en udvendig undersøgelse hos lægen, hvor området omkring galdeblæren er betændt og ømt. For at stille en sikker diagnose er ultralydsskanning nødvendig, og den giver i næsten alle tilfælde den nødvendige afklaring af, om der er sten og betændelse.

Hvad kan behandlingen være?

Ved selve smerteanfaldet skriver Patienthåndbogen, at anfaldene normalt er meget smertefulde, og at de behandles med stærk smertestillende medicin, normalt af typen NSAID eller morfin. Din læge afgør, hvad der er rigtigt for dig.

De fleste, hvor galdestenene er opdaget tilfældigt, skal ikke have fjernet galdeblæren. Operation kan tilbydes ved gentagne anfald uden komplikationer, for eksempel flere end 2-3 anfald inden for den seneste måned. Ved komplikationer anbefales operation næsten altid. Det gælder akut galdeblærebetændelse, gulsot, betændelse i de dybe galdeveje og betændelse i bugspytkirtlen på grund af galdesten.

I dag bruges kikkertkirurgi (laparoskopi) som første valg, fordi den giver kortere indlæggelse, færre komplikationer og kortere tid til at komme sig. Efter operationen kan alle aktiviteter genoptages umiddelbart, hvis smerterne tillader det. Sten i galdegangene kan fjernes med en ERCP, en slags kikkertundersøgelse gennem munden til tolvfingertarmen. Du kan læse mere om operationen i artiklen om galdeblæreoperation.

Ved akut galdeblærebetændelse får man væske og antibiotika direkte i blodet, uanset om der opereres, eller der lægges dræn. Hvis betændelsen har stået på i mere end 4-5 dage, udsættes operationen typisk, til der er ro i betændelsen, og galdeblæren fjernes så cirka 3 måneder senere.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen skriver, at man selv kan undgå store måltider, der let udløser anfald, og fedtrige måltider. Hvis man er overvægtig, kan man forsøge at tabe sig, men belægget for, at det mindsker galdestenssmerter, er ikke sikkert. Det samme gælder fysisk aktivitet mindst 30 minutter dagligt, hvor belægget er svagt. Artiklen nævner også, at flere kopper kaffe dagligt muligvis mindsker risikoen for at få galdesten i galdeblæren, men at effekten på symptomer ikke er undersøgt.

Vi vil ikke love, at nogen af tingene forhindrer anfald. Til gengæld kan det være en god ide at skrive ned, hvornår smerten kommer, hvor længe den varer, og om den følger et måltid, så du kan fortælle det præcist til lægen (redaktionens eget råd).

Hvordan går det bagefter?

Patienthåndbogen skriver, at risikoen for nye smerteanfald efter et første galdestensanfald skønnes at være 20-30 %, og at risikoen for en senere komplikation efter første anfald er 1-2 %. Komplikationerne kan være galdeblærebetændelse, ophobning af galde med gulsot, betændelse i galdegangen med overførsel af bakterier til blodet og betændelse i bugspytkirtlen. Meget sjældent kan en sten sidde fast i tyndtarmen og give tarmslyng. Efter at galdeblæren er fjernet, reduceres generne og risikoen for komplikationer betydeligt.

Galdeblæren kan undværes. Efter operationen løber galden i en jævn strøm ud i tyndtarmen i stedet for at blive lagret. Hos enkelte kan det give diarré, men ofte kun den første tid. Man behøver ikke ændre kost, men mange oplever, at flere små måltider føles bedre end store, fedtrige måltider. Du kan også læse de lægeskrevne artikler om galdesten, galdevejssygdomme og hvor længe et anfald af galdesten varer.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen, om galdestenssygdom og om betændelse i galdeblæren. Vi har ikke læst om andre årsager til smerter øverst til højre i maven, fx tilstande i leveren, nyrerne, tarmen eller lungerne, og siden dækker derfor ikke alle forklaringer. Kilderne har ikke tal for, hvor mange der i alt har smerter i den øverste højre del af maven, og vi har derfor ikke skrevet et sådant tal. Siden er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.