Kort svar
Ondt i siden kan have mange forskellige årsager, fordi mange organer ligger tæt på hinanden i området. Patienthåndbogen skriver, at flankerne sidder i siden af maven, under ribbenene og ind mod rygsøjlen, og at smerter her kan stamme fra mave-tarmkanalen, milt, lever, nyrer, urinveje, rygmuskulaturen eller brystkassen. De fleste tilfælde af akutte flankesmerter skyldes ifølge kilden bestemte sygdomme, og de ses sjældent hos ellers raske personer. Er smerten meget voldsom, eller er der feber eller blod i urinen, skal du kontakte læge med det samme. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.
Hvad menes der med ondt i siden?
I dagligdagen bruger man udtrykket om alt fra et kortvarigt stik under løb til vedvarende smerter i den ene side af kroppen. I lægesprog taler man om flankesmerter, når smerten eller ubehaget sidder i flanken. Lægehåndbogen beskriver det som en forholdsvis almindelig årsag til henvendelse hos lægen. Patienthåndbogen skriver, at smerterne ofte opstår i anfald.
Det er vigtigt at skelne mellem et akut, nyopstået anfald og smerter, der har været der længe. Kilderne i denne artikel handler primært om akutte flankesmerter. Har du haft smerten i flere uger eller måneder, er det stadig en grund til at tale med din egen læge, men årsagerne og hastegraden kan være anderledes. Er det egentlig maven, der gør ondt, kan du læse mere i artiklen om akutte mavesmerter.
De mest almindelige årsager
Patienthåndbogen deler årsagerne i to grupper. Den første gruppe kan kræve behandling: nyresten, galdesten, nyrebækkenbetændelse, blindtarmsbetændelse, graviditet uden for livmoderen, akut bugspytkirtelbetændelse og udvidelse af nyrebækkenet, som kaldes hydronefrose. Den anden gruppe kræver sædvanligvis ikke behandling: divertikelsygdom og irritabel tarm.
Lægehåndbogen giver en bredere oversigt over de tilstande, lægen tænker på:
- Fra nyrer og urinveje: sten i urinvejene (ureterkolik), urinvejsinfektion og nyrebækkenbetændelse, udvidelse af nyrebækkenet og skade efter slag.
- Fra mave og tarm: galdesten og sygdom i galdevejene, betændelse, divertikulitis, forstoppelse, tarmslyng, blindtarmsbetændelse, irritabel tarm, udposning på hovedpulsåren og lungehindebetændelse.
- Fra underlivet hos kvinder: graviditet uden for livmoderen, sprængt cyste på æggestokken og et æggestok, der har drejet sig.
- Fra muskler og ryg: låsning af små led i ryggen og muskelspasmer. Lægehåndbogen peger også på smerter fra muskler og knogler omkring de nederste brysthvirvler som en faldgrube, fordi de kan føles som smerter i siden.
Patienthåndbogen understreger i øvrigt, at rygsmerter er almindelige hos raske mennesker. Ondt i siden kan altså også skyldes helt almindelige muskelsmerter, men det er lægens opgave at vurdere, om der kan ligge noget andet bag.
Nyresten: smerter i bølger under ribbenene
Nyresten er en af de klassiske årsager til smerter i siden. Patienthåndbogen beskriver, at et nyrestensanfald starter pludseligt og ofte giver intense smerter, der kommer i bølger. Smerterne sidder under ribbenskanten, i siden eller ryggen, og de kan stråle ned mod lysken eller kønsdelene. Kvalme og opkastninger er hyppige. Under anfaldene har mange svært ved at sidde stille og bevæger sig ofte rundt. Nogle oplever kun en dump smerte i nyreområdet uden udstråling. Blod i urinen kan ses med det blotte øje, men opdages oftest kun med en urinstiks.
Patienthåndbogen oplyser, at omkring 2 ud af 1.000 personer rammes hvert år, og at 15-20 % af mændene og 5-10 % af kvinderne rammes i løbet af livet. Typisk er man mellem 30 og 50 år. Efter et første anfald får cirka halvdelen et nyt inden for 5 år. Små sten under 5 mm passerer oftest af sig selv, mens sten over 7 mm sjældent gør det. Du kan læse mere i artiklen om nyresten.
Patienthåndbogen nævner, at du straks skal søge læge ved feber, kuldegysninger eller mistanke om urinvejsinfektion i forbindelse med nyresten, fordi der kan være risiko for blodforgiftning og nyreskade. Hvis stenen ikke passerer med urinen, skal du undersøges og behandles på sygehus.
Galdesten og andre mave-tarm-årsager
Galdesten kan give smerter under højre ribbensbue, der kan stråle til ryggen eller højre skulder, ofte med kvalme. Patienthåndbogens side om akutte mavesmerter skriver, at kvinder rammes cirka tre gange så hyppigt som mænd. Lægehåndbogen nævner, at op til tre gange så mange overvægtige kvinder får galdesten. Du kan læse mere i artiklen om galdesten.
Blindtarmsbetændelse er hyppigst hos 10-30-årige. Patienthåndbogen skriver, at smerterne starter midt i maven og inden for cirka 12 timer flytter sig til nederste højre side, at der typisk er let til moderat feber, og at bevægelse gør smerten værre. Læs mere i artiklen om blindtarmsbetændelse og i artiklen om ondt nederst til højre i maven.
Divertikulitis er betændelse i små udposninger på tyktarmen. Patienthåndbogen skriver, at den hyppigst ses hos ældre og giver smerter nedad til venstre i maven og feber. Lægehåndbogen oplyser, at divertikler er sjældne under 40 år, men findes hos op til 60 % af personer over 60 år, og at de er symptomfri hos 75-80 %. Irritabel tarm giver ifølge Patienthåndbogen tilbagevendende gener med skiftende afføring og luftgener, som ofte lindres ved luftafgang eller afføring.
Nyrebækkenbetændelse og urinvejsinfektion
Lægehåndbogen nævner feber med flankesmerter og ømhed ved banken over nyreområdet som tegn på nyrebækkenbetændelse. Urinvejsinfektion kan være en del af billedet, og lægen undersøger derfor ofte urinen for bakterier og blod. Du kan læse mere i artiklen om nyrebækkenbetændelse og i artiklen om hvor længe nyrebækkenbetændelse varer.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen giver en enkel opdeling:
- Kontakt læge med det samme ved meget voldsomme smerter eller andre symptomer som feber og/eller blod i urinen.
- Kontakt din egen læge ved usikkerhed om årsagen, hvis generne er fremtrædende.
- Kontakt din egen læge ved gentagne anfald.
Lægehåndbogen oplister, hvornår lægen vurderer, at der er behov for akut indlæggelse eller henvisning: akut abdomen, feber og mistanke om sten i urinlederen, feber med langvarig opkastning og dehydrering, ensidige vedvarende koliksmerter, usikker diagnose, mangelfuld smertelindring og manglende mulighed for opfølgning.
Patienthåndbogens side om akutte mavesmerter nævner desuden, at smerter, der får dig til at ligge helt stille, eller som gør dig meget urolig, så du ikke kan holde dig i ro, kan være tegn på en alvorlig tilstand. Patienthåndbogen nævner også, at smerter bag brystbenet i mere end 30 minutter i nogle tilfælde kan give smerter i maven og ikke skal overses. Hvis du er i tvivl, om det er hjertet, kan du læse artiklen om brystsmerter.
Hvad gør lægen?
Lægehåndbogen beskriver, at lægen spørger til feber og urinvejssymptomer, om smerten er kolikagtig eller konstant, om der er kendt stensygdom, tidligere galdeblærebetændelse eller fedtintolerans, og om smerten sidder i højre eller venstre side. Lægen undersøger maven og banker over nyrerne. Der tages som regel urinprøve, hos fødedygtige kvinder med graviditetstest, og blodprøver. Ultralyd kan vise, om nyrebækkenet er udvidet, og CT-skanning uden kontrast beskrives som guldstandarden ved mistanke om sten.
Lægehåndbogen skriver, at patienten bør følges, indtil årsagen er afklaret, eller patienten er rask. Patienthåndbogen skriver, at man ikke selv kan gøre andet end at søge læge ved akutte flankesmerter. Redaktionen kan derfor ikke give råd om selvbehandling af selve smerten.
Smerter i siden hos kvinder
Hos kvinder i den fødedygtige alder kan årsagen også ligge i underlivet. Lægehåndbogen nævner graviditet uden for livmoderen, en sprængt æggestokscyste og et æggestok, der har drejet sig, som mulige årsager. Hos unge piger nævnes også menstruationssmerter, abort og smerter ved ægløsning. Ved graviditet uden for livmoderen beskriver kilden smerte, udeblevet menstruation og en positiv graviditetstest, og at smerten forværres akut, hvis den brister. Har du mulighed for at være gravid, og har du smerter i siden eller underlivet, er det derfor en grund til at kontakte læge. Se også artiklen om smerter i underlivet.
Smerter i siden hos børn og ældre
Lægehåndbogen skriver, at småbørn oftere har diffuse mavesmerter og kan have blindtarmsbetændelse, tarmslyng eller urinvejsinfektion bag smerterne. Hos ældre peger kilden på galdevejssygdom, divertikulitis og tarmslyng som de hyppigste årsager. Patienthåndbogens side om akutte mavesmerter nævner, at komplikationer til mavesår, som blødning eller hul på mavesækken, især ses hos ældre, der bruger salicylater eller gigtmedicin. Børn og ældre bør derfor ikke vente længe, hvis smerten er ny og påvirker almentilstanden.
Når smerten sidder i ryggen og siden
Lægehåndbogen peger på, at facetledssyndrom og muskelspasmer kan give smerter i flanken. Patienthåndbogens side om lændesmerter oplyser, at 60-80 % af befolkningen oplever smerter i lænden i løbet af livet, og at de fleste bliver raske af sig selv inden for 6-12 uger. Skyldes smerten ryggen, er den ofte påvirket af bevægelse og stilling, mens nyrestenssmerter kommer i bølger og ikke lindres af at skifte stilling. Redaktionen kan ikke ud fra kilderne give en sikker regel for at skelne mellem de to hjemme. Du kan læse mere i artiklen om ondt i ryggen.
Hvad er ikke verificeret
Patienthåndbogens side om akutte flankesmerter indeholder ingen opgørelse over, hvor mange af alle smerter i siden der skyldes den ene eller anden sygdom. Vi har derfor ikke tal for, hvor ofte årsagen er nyresten, muskler eller noget tredje. Kilderne giver heller ikke en sikker metode til selv at afgøre årsagen ud fra, om smerten sidder til højre eller venstre. Vi har ikke fundet en kilde, der anbefaler bestemte hjemmemidler mod smerten i selve anfaldet. Hvor hurtigt smerten forsvinder for dig, kan kun lægen vurdere. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.