Ondt i ryggen er noget, de fleste oplever. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om, hvornår rygsmerter er ufarlige, hvad du selv kan gøre, og hvilke tegn der kræver, at du kontakter lægen. Du kan læse mere i lægens artikel om lænderygsmerter og ischias.

Svar først: skal jeg til læge?

De fleste rygsmerter behøver ikke lægebesøg. Patienthåndbogen skriver, at 60-80 % får ondt i ryggen mindst én gang i livet, og at de fleste tilfælde er hurtigt overstået. Du bør dog kontakte lægen, hvis du har tegn, der er beskrevet nedenfor, især ændret følelse eller kraft i arme eller ben og problemer med vandladning eller afføring.

Hvad ligger bag rygsmerter?

Ofte er der tale om ukompliceret lumbago, også kaldet hekseskud. Smerterne kan være meget kraftige, men er sjældent udtryk for noget alvorligt. Kun nogle få procent skyldes en alvorlig sygdom, for eksempel brud, svulst, infektion eller gigtsygdom. Smerterne kan også skyldes påvirkning af en nerverod, typisk ved diskusprolaps eller en snæver nerverodskanal, eller slidgigt i ryggens små led. Patienthåndbogen skriver, at det ofte er svært at fastslå den præcise årsag. Rygsmerter kaldes akutte, når de har varet under 12 uger.

Hvad kan du selv gøre?

  • Hold dig så aktiv som muligt, og genoptag dagligdags aktiviteter og arbejde hurtigt. Du bør gøre det, selvom det fortsat gør ondt.
  • Lig så lidt som muligt. Er sengeleje nødvendigt, bør det højst vare 1-2 dage ved de mest intense smerter.
  • Vær tryg ved, at det som regel går godt og ikke er farligt.
  • Brug om nødvendigt receptfri smertestillende medicin som paracetamol. Følg indlægssedlen, og spørg på apoteket eller hos din læge, hvis du er i tvivl.
  • Det er godt med 20-30 minutters daglig aktivitet, for eksempel gang, cykling eller svømning.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen skriver, at du bør søge hjælp, hvis du:

  • er utryg ved, hvad smerterne kan skyldes.
  • har stærke smerter og ikke får tilstrækkelig lindring af smertestillende medicin eller ved at aflaste ryggen.
  • har ændret eller nedsat følesans i arme eller ben.
  • har nedsat muskelkraft i arme eller ben.
  • får problemer med vandladning, har svært ved at holde på afføringen eller bliver følelsesløs i skridtet. Det kan skyldes en stor diskusprolaps.
  • har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg.

Ring til lægen med det samme eller til lægevagten (nummeret afhænger af, hvor du bor, og står på siden om akut hjælp) ved problemer med vandladning, afføring eller følelsen i skridtet. Ved livstruende tilstande ringer du 112.

Patienthåndbogen skriver, at røntgen ikke er rutinemæssigt nødvendig, og at blodprøver kun tages i nogle tilfælde. Du kan også læse om den almindelige ryg og lænd og om ondt i lænden om morgenen.