Mange har ondt eller er stive i lænden, når de står op. For de fleste skyldes det almindelige rygsmerter, hvor man ikke kan pege på en bestemt årsag, og som går over af sig selv. Men smerter og stivhed, der er værst om morgenen og efter hvile, kan også være et tegn på gigt. Her er, hvad kilderne siger.

Mulige årsager

  • Uspecifikke lændesmerter. De udgør ifølge Patienthåndbogen 80-90 % af lændesmerter. Her kan ingen præcis årsag findes. Slid i bruskskiver, hvirvellegemer, ledbånd og muskler spiller sammen, og psykiske forhold kan have betydning (Gigtforeningen).
  • Rygsøjlegigt (spondylartrit, for eksempel Morbus Bechterew). Smerter og stivhed i lænden, ofte værst tidligt om morgenen, så de kan holde dig vågen om natten. Bevægelse lindrer for det meste. Se lægeartiklen Rygsøjlegigt [Spondylartrit] af professor, overlæge, dr.med. Kristian Stengaard.
  • Muskelgigt. Typisk hos ældre, med smerter og stivhed i lænde- og sæderegionen, som kan gøre det svært at rejse sig fra en stol. Se Muskelgigt [Temporal arterit og Reumatisk polymyalgi] af samme læge.
  • Lændehold (hekseskud). Pludselig smerte, typisk ved belastning, vrid eller langvarig sidden i en belastende stilling. De fleste oplever, at det forsvinder inden for et par uger.
  • Diskusprolaps. Når en bruskskive presser på en nerve. Det kan give smerter, der stråler ud i benet.
  • Slid hos ældre, for eksempel smallere bruskskiver, slidgigt i de små led og knogleudvækster, der kan irritere nerverne.

Læs mere om almindelige rygsmerter og iskias i lægeartiklen Lænderygsmerter [Ischias] af professor, overlæge, dr.med. Kristian Stengaard.

Hvad tyder på gigt?

Gigtforeningen skriver, at smerter og stivhed efter hvile tyder på betændelse. Morgenstivhed i lænden er et typisk tegn på rygsøjlegigt. Ved rygsøjlegigt er smerterne og stivheden ofte værst tidligt om morgenen, og du kan som regel lette dem ved at bevæge dig. Morgenstivhed kan også ses ved andre tilstande, for eksempel ved forsnævring af rygkanalen. Det er lægen, der afgør, hvad du fejler.

Hvad kan du selv gøre?

  • Hold dig i gang. Sundhedsstyrelsen skriver, at det bedste, du kan gøre, er at bevæge dig frem for at tage medicin.
  • Vælg aktiviteter, du har lyst til, for eksempel gåture, husarbejde eller styrketræning. Hvad der lindrer, varierer fra person til person, så prøv dig frem.
  • Er du utrænet, kan belastning, du ikke er vant til, give lændesmerter (Gigtforeningen).
  • Begræns sengeleje til et minimum (Patienthåndbogen).

Hvornår skal du til læge?

Søg læge med det samme ved problemer med at holde på urin eller afføring, nedsat kraft i benene eller problemer med at gå, føleforstyrrelser, eller meget stærke smerter efter et uheld. Sundhedsstyrelsens hovedbudskab er: søg læge, hvis der er advarselstegn, ikke kun fordi det gør ondt.

Kontakt din egen læge, hvis smerterne fortsætter eller bliver værre over få dage, hvis de stråler ud i benene med følelsesløshed eller svaghed, eller hvis generne ikke bedres efter 12 uger. Smerter i hvile, konstante smerter, feber, vægttab eller kendt kræftsygdom hører ifølge Patienthåndbogen også til faresignalerne. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til 1813. Ring 112 ved akut livstruende sygdom.