Mange opdager først langsomt, at hørelsen er blevet dårligere. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om tegnene, årsagerne og undersøgelsen. Læs også lægens artikel om hørenedsættelse.

Tegn på nedsat hørelse

  • Du har svært ved at følge med i almindelig daglig tale. Nedsat hørelse rammer oftest begge ører, men kan ramme ét.
  • Det er svært at forstå tale, når der er baggrundsstøj.
  • Du beder oftere om gentagelser og skruer højere op for tv og radio.
  • Du trækker dig måske fra samvær med andre. Familien opdager ofte tabet før den, der er ramt.
  • Nogle har også øresusen (tinnitus), tryk eller tæthed i øret, svimmelhed, udflåd eller øresmerter.

Hvad kan det skyldes?

Patienthåndbogen skriver, at hørenedsættelse kan være medfødt eller opstå senere i livet. Den kan skyldes arv eller ydre påvirkninger som støj.

  • Ofte forbigående: forkølelse med væske i mellemøret, mellemørebetændelse og tryksmerter ved flyvning eller dykning.
  • Kan kræve behandling: ørevoks, kronisk væske eller betændelse i mellemøret, fremmedlegemer i øregangen, aldersbetinget hørenedsættelse, støjskade og Menières sygdom.
  • Sjældnere: visse lægemidler, alkohol, B12-mangel, diabetes og lavt stofskifte.

Aldersbetinget høretab begynder typisk i 50- til 70-årsalderen. Omkring en tredjedel af de over 60-årige og halvdelen af de over 85-årige har nedsat hørelse, der giver besvær i hverdagen.

Sådan foregår en høretest

Hos lægen starter det med en samtale om, hvor længe du har haft problemet, om det gælder ét eller begge ører, og om du har øresusen, svimmelhed eller smerter. Lægen kigger ind i øret med et otoskop og kan lave stemmegaffelprøver. Patienthåndbogen nævner disse undersøgelser:

  • Hviske- og talestemmeprøve: en enkel prøve, der ikke kræver udstyr.
  • Toneaudiometri: måler den laveste lyd, du kan høre.
  • Taleaudiometri: måler ordforståelse, især i støj.
  • Tympanometri: måler tryk og eventuel væske i mellemøret.

Hvornår skal du til læge?

  • Ved pludselig, generende hørenedsættelse, som ikke forsvinder i løbet af få dage (Patienthåndbogen).
  • Ved langvarige gener, eller hvis generne bliver værre.
  • Hvis det er svært at følge med i samtaler, især i støj, eller andre bemærker, at lyden skal skrues højt op.

Patienthåndbogen skriver, at det er vigtigt at forebygge støjskader. Brug høreværn på støjende arbejdspladser og hvis du betjener støjende maskiner eller skyder. Hvis en høretest viser et behov, kan du læse om høreapparat: hvornår og hvilke typer.