Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at blødning fra skeden er hyppig i de første 12 uger af graviditeten, og at den i mange tilfælde er ufarlig. Alligevel er blødning et symptom, man tager alvorligt, fordi den kan være tegn på, at graviditeten ikke udvikler sig normalt. Reglen i kilden afhænger af, hvor langt du er henne. Tidligt i graviditeten skal du henvende dig til læge, hvis du har blødning og smerter i underlivet, eller hvis blødningen er af menstruationsstyrke. Et enkeltstående tilfælde af pletblødning uden smerter kan du vælge at se tiden an. Senere i graviditeten skal du kontakte læge, jordemoder eller fødested, og i sidste tredjedel skal du altid kontakte fødeafdelingen.
Hvad regnes som tidlig og sen blødning?
Patienthåndbogen inddeler blødning i graviditeten i tidlig blødning, som er blødning frem til uge 12, og sen blødning, som er blødning fra uge 12 og resten af graviditeten. Opdelingen er vigtig, fordi årsagerne er forskellige, og fordi rådet om, hvornår du skal søge hjælp, er forskelligt. Kilden skriver også, at blødning under graviditeten kan have mange forskellige årsager, og at den kan optræde med eller uden ledsagende symptomer. Det betyder, at du ikke kan afgøre årsagen alene ud fra, at du bløder. Det er blandt andet smerter, blødningens styrke og din placering i graviditeten, der hjælper lægen eller jordemoderen med at vurdere situationen.
Hvor almindeligt er det at bløde i graviditeten?
Blødning er meget almindeligt. Patienthåndbogen opgiver, at 20-30 % af de kvinder, som føder til terminen, har haft blødning tidligt i graviditeten. Når det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen, får 10-15 % en lille blødning. Blødning i sidste trimester, fra graviditetsuge 28+0, sker i 4 % af alle graviditeter. Kilden skriver også, at det ikke er ualmindeligt at have flere episoder med blødning under den samme graviditet, og at det afhænger af årsagen. Blødning kan komme igen i en senere graviditet, men behøver ikke at gøre det. Blødning i graviditeten er ifølge kilden ikke arveligt.
Mulige årsager tidligt i graviditeten
Patienthåndbogen nævner flere årsager til blødning før uge 12.
- Implantationsblødning. Den skyldes, at det befrugtede æg sætter sig fast i livmodervæggen. Den kommer oftest før tidspunktet for den forventede menstruation og er almindeligvis sparsom og ufarlig for graviditeten.
- Spontan abort. Tidlige aborter, før udgangen af uge 12, er hyppigst. Ved truende abort er der blødning fra skeden og oftest smerter i underlivet. En igangværende abort er oftest ledsaget af rigelig, frisk, rød blødning, og nogle gange kan man se rester af graviditetsvævet som klumper og hinderester i blodet.
- Graviditet uden for livmoderen. Her sætter ægget sig som regel fast i en af æggelederne. De typiske tegn er mavesmerter, udebleven menstruation og let blødning fra skeden. Smerterne sidder som regel i den side, hvor graviditeten har sat sig fast.
- Uhæmmet vækst af anlægget til moderkagen (mola). Tilstanden er i langt de fleste tilfælde godartet, men kan i meget sjældne tilfælde være ondartet.
- Lokale årsager. Livmoderhalspolypper, livmoderhalsbetændelse, livmoderhalskræft og betændelse i skeden kan give blødning på alle tidspunkter af graviditeten. Typisk er blødningen sparsom og kan komme i forbindelse med samleje.
Mulige årsager sent i graviditeten
I sidste halvdel af graviditeten peger Patienthåndbogen på tre hovedårsager. Den første er forliggende moderkage, hvor moderkagen ligger foran livmodermunden. Den giver typisk ikke smerter, men kan give blødningsepisoder. Kilden skriver, at tilstanden forhindrer barnets hoved i at sætte sig fast i bækkenet i slutningen af graviditeten, så hovedet vil stå højt og bevægeligt. Den anden er for tidlig løsning af moderkagen, som typisk viser sig ved pludselig opstået blødning fra skeden sammen med smerter. Livmoderen reagerer ved at trække sig sammen og blive hård og spændt, og smerterne er oftest kraftige og kan være konstante eller komme meget hyppigt. Den tredje er tegnblødning, som er en normal blødning lige før fødslen. Den er ofte sparsom og slimet og skyldes, at livmodermunden begynder at åbne sig. Kommer blødningen samtidig med veer, drejer det sig ofte om tegnblødning, skriver kilden.
Sådan afgør du, hvornår du skal søge hjælp
Patienthåndbogen skriver, at mange kvinder oplever blødning under graviditet, og at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvornår man skal henvende sig til læge. Rådene i kilden er følgende.
- Før uge 12: Hvis du har blødning og smerter i underlivet, skal du henvende dig til læge. Hvis du har blødning af menstruationsstyrke, skal du også henvende dig til læge. Et enkeltstående tilfælde af pletblødning uden smerter kan du vælge at se tiden an.
- Meget tidligt, før du er 6 uger henne: Sparsom blødning uden smerter kan du se an. Hvis blødningen vedvarer, eller der kommer smerter, skal du kontakte læge.
- Anden og tredje del af graviditeten: Hvis du bløder, skal du kontakte læge, jordemoder eller fødested.
- Sidste tredjedel: Du skal altid kontakte fødeafdelingen. Blødning med eller uden smerter i sidste halvdel af graviditeten skal føre til kontakt med fødeafdelingen med det samme.
- Kraftig blødning og smerter under graviditet: Kontakt læge.
Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om, hvad du skal gøre (redaktionens eget råd). Hvis du er usikker på, om din blødning hører til i den ene eller anden gruppe, er det mest sikkert at ringe og spørge frem for at vente (redaktionens eget råd).
Hvad sker der, når du bliver undersøgt?
Ifølge Patienthåndbogen bliver du spurgt om, hvor langt du er henne i graviditeten, om du har smerter, og hvor kraftig blødningen er. Lægen eller jordemoderen vurderer derefter, om du skal henvises til ultralydsskanning, og hvor hurtigt det skal ske. Ved en ultralydsskanning vurderer man, om graviditeten udvikler sig normalt. Det kan også være nødvendigt med en gynækologisk undersøgelse. Hvis du bløder i sidste tredjedel, skal du direkte til undersøgelse på fødeafdelingen. Her laver man ultralyd for at vurdere fostrets tilstand og registrerer som regel barnets hjertelyd og din veaktivitet med en CTG. Hvis det ikke er afklaret, hvor blødningen kommer fra, kan du også få en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsskanning gennem skeden.
Hvordan behandles blødning i graviditeten?
Behandlingen afhænger af årsagen. Patienthåndbogen skriver, at man ved en igangværende abort enten kan afvente det spontane forløb, behandle med medicin eller foretage en udskrabning. Ved graviditet uden for livmoderen kan behandlingen være en operation eller behandling med medicin. I en del tilfælde går graviditeten i sig selv uden behandling, og så kontrollerer man ved løbende blodprøver, hvor mængden af graviditetshormon måles, indtil det ikke længere kan påvises. Ved blødning i andre tilfælde er hensigten at bevare graviditeten så længe som muligt uden at udsætte mor eller barn for fare.
Sent i graviditeten afhænger behandlingen af årsagen. Hvis blødningen skyldes en forliggende moderkage og er kraftig, kan det være nødvendigt at foretage et akut kejsersnit. Er blødningen ikke kraftig, er der lang tid til termin, og du er velbefindende, vil man ofte se an, om blødningen aftager igen. Ved en mindre løsning af moderkagen, hvor mor og barn er velbefindende, vil man ofte også se an. Løsner en større del af moderkagen sig, er det ofte nødvendigt med kejsersnit, fordi der er risiko for iltmangel hos barnet.
Er blødning farligt, og hvordan går det som regel?
Patienthåndbogen skriver, at blødning tidligt i graviditeten almindeligvis er ufarlig for moderen. Den kan dog være tegn på, at graviditeten ikke udvikler sig normalt, altså begyndende abort. Hvis en graviditet uden for livmoderen brister, kan der komme en betydelig blødning i bughulen, og så er hurtig behandling i form af en operation nødvendig. Sent i graviditeten kan blødning fra en forliggende moderkage i sjældne tilfælde være alvorlig og kræve et hurtigt kejsersnit. Blødning på grund af moderkageløsning kan udgøre en risiko for barnet, og akut kejsersnit kan ofte være nødvendigt.
Udsigterne afhænger af, hvornår du bløder. Hvis du har blødning tidligt i graviditeten, og ultralyd viser en normal graviditet, er sandsynligheden for et levende barn over 90 %. Ved blødning i den midterste tredjedel afhænger prognosen af årsagen, men i langt de fleste tilfælde gennemføres graviditeten. Ved blødning i sidste tredjedel afhænger prognosen helt af årsagen og omfanget. Ved forliggende moderkage kan der komme flere episoder, hvor blødningen går i ro indimellem. En lille løsning af moderkagen kan i nogle tilfælde gå i ro, mens en større løsning kræver akut behandling, oftest kejsersnit.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen er tydelig på, at du ikke selv kan forhindre blødning i graviditeten, og at du bør henvende dig til læge eller fødeafdeling, hvis du oplever blødning. Alkohol, rygning og en lang række former for medicin øger risikoen for abort i den første del af graviditeten. Kilden anbefaler derfor, at du undgår alkohol og rygning og kun tager medicin efter aftale med din læge eller dit apotek. For højt blodtryk og indtag af kokain øger risikoen for løsning af moderkagen i sidste halvdel af graviditeten. Højt blodtryk bør behandles medicinsk, og kokain bør helt undgås. Hvis du har fået konstateret en forliggende moderkage, skal du være meget opmærksom på blødning og på, om noget udløser den. Hvis blødningen er opstået efter samleje, vil man almindeligvis fraråde samleje i resten af graviditeten.
Når blødningen minder om fødslen
I slutningen af graviditeten kan blødning være et tegn på, at fødslen nærmer sig. Patienthåndbogen om plukkeveer og artiklen om blødning forklarer, at slimproppen løsner sig op til fødslen, og at det viser sig som en lille slimet blødning. Plukkeveer er smertefri og uregelmæssige sammentrækninger af livmoderen i sidste halvdel af graviditeten, og kilden skriver, at de ikke kræver behandling. Hvis veerne bliver regelmæssige, eller du er i tvivl om, hvorvidt fødslen er ved at gå i gang, skal du kontakte din læge eller fødeafdelingen. Det er altså ikke blødningen alene, men sammenhængen med veer og din uge i graviditeten, der afgør, hvordan den skal forstås.
Gode spørgsmål til læge eller jordemoder
- Hvor langt er jeg henne, og hvad betyder det for min blødning?
- Skal jeg have en ultralydsskanning, og hvor hurtigt?
- Hvad skal jeg holde øje med de næste dage, og hvem ringer jeg til, hvis det ændrer sig?
- Hvis det er en forliggende moderkage: Hvad udløser blødningen, og hvad skal jeg undgå?
Hvad er ikke verificeret?
Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om blødning i graviditeten og om plukkeveer i fuld tekst. Lægehåndbogens artikler om blødning tidligt og sent i graviditeten og de særskilte Patienthåndbogen-artikler om abort, graviditet uden for livmoderen og forliggende moderkage er ikke læst. Kilden angiver ikke et fast antal timer eller dage, man kan vente med at søge hjælp, og siden angiver ingen sådanne tal. Siden kan ikke bruges til at afgøre, om netop din blødning er ufarlig. Det kan kun lægen, jordemoderen eller fødeafdelingen.