Kort svar

Patienthåndbogen skriver, at rødt øje som regel er ufarligt og forsvinder af sig selv. Øjensmerter, nedsat syn, dybe eller kraftige smerter, sløret syn og lysfølsomhed er derimod grunde til at gå til læge med det samme. Ved mistanke om en kemisk skade skal du begynde at skylle øjet med rindende vand med det samme og blive ved, til en læge har undersøgt øjet.

Hvorfor bliver et øje rødt?

Patienthåndbogen forklarer, at rødt øje skyldes blødning eller udvidede blodkar i bindehinden, det hvide i øjet, og at det som regel kommer af irritation, betændelse eller skade på øjets forside. Kilden nævner disse hyppige årsager, som ofte kræver behandling: virus- eller bakteriebetændelse, som er almindelig hos børn, allergisk bindehindebetændelse, ofte sammen med høfeber, ridser på hornhinden, fremmedlegemer, snesyge, regnbuehindebetændelse og hornhindebetændelse. Årsager, som normalt ikke kræver behandling, er en blødning i øjets hvide og forandringer på bindehinden. Sjældnere, men hasteramte årsager er blandt andet akut grøn stær og alvorlige øjenskader. Du kan læse artiklen sygdomme i øjets slimhinde.

Tegn på, at du skal til læge med det samme

Patienthåndbogen om rødt øje nævner:

  • øjensmerter
  • nedsat syn
  • dybe eller kraftige smerter
  • sløret syn
  • lysfølsomhed

Patienthåndbogens side om smerter og ubehag i øjnene nævner som alarmtegn stærke eller dybe smerter, nedsat syn, lysskyhed og pludselige synsgener. Kilden skriver, at smerter i øjnene i de fleste tilfælde kræver hurtig undersøgelse. Lægehåndbogen, som er skrevet til sundhedsfaglige, nævner synstab eller synsnedsættelse, især hvis det udvikler sig over timer, og en dyb, borende smerte som alarmsymptomer.

De mest alvorlige årsager

Patienthåndbogen beskriver, at nogle sjældne årsager kræver hurtig behandling. Ved akut grøn stær ses blandt andet regnbuesyn, et rødt og smertefuldt øje, kvalme og opkastning. Kilden skriver, at akut grøn stær henvises akut til en øjenafdeling. Ved tindingearteriit (arteriitis temporalis) opstår der en pludselig synsnedsættelse over nogle timer, og tilstanden henvises akut til sygehus. Hornhindebetændelse og regnbuehindebetændelse henvises ifølge kilden akut til en øjenlæge. Lægehåndbogen nævner desuden, at man ikke bør give lokalbedøvende øjendråber, fordi de skjuler forværring og hæmmer heling, og at man ved mistanke om herpes i hornhinden ikke skal bruge binyrebarkhormon-øjendråber. Det er sundhedspersonalets vurderinger, så du skal ikke selv prøve at finde ud af, hvilken af disse tilstande du har.

Kemisk skade og skylning

Patienthåndbogen skriver, at du ved mistanke om en kemisk skade skal begynde at skylle øjet med rindende vand med det samme og blive ved, til en læge har undersøgt øjet. Redaktionens eget sikkerhedsråd, som ikke står i kilden: ring 112 eller lægevagten på 1813, mens du skyller, hvis du er alene, så du ikke venter med at få hjælp.

Hvornår kan du vente?

Patienthåndbogen beskriver, at en blødning i øjets hvide forsvinder inden for få dage, og at snesyge normalt går over på 1-2 dage. Ved øjenbetændelse med virus går den som regel over efter cirka 5-10 dage. Kontakt lægen, hvis det ikke bedres inden for 2-3 dage, eller hvis synet påvirkes. Ved infektion kan du undgå at smitte andre ved at vaske hænder, ikke dele håndklæde og tage kontaktlinser ud. Du kan læse mere i artiklen hvor længe varer en øjenbetændelse.

Hvad sker der hos lægen?

Patienthåndbogen beskriver, at lægen spørger til, hvor længe du har haft symptomerne, mulig årsag, sekret, kløe, syn og lysfølsomhed. Lægen kan farve øjet med et farvestof for at finde ridser eller fremmedlegemer og kan tjekke dit syn. Andre undersøgelser er sjældent nødvendige. Ved mistanke om en alvorlig tilstand bliver du hurtigt henvist til en øjenlæge eller et sygehus.

Når røde øjne kommer igen og igen

Hvis du ofte har røde, kløende øjne, kan det være allergi. Patienthåndbogen skriver, at allergisk øjenkatar ikke smitter, og at den ofte er sæsonafhængig. Du kan læse mere i artiklen forskellen på øjenallergi og øjenbetændelse. Kommer øjenbetændelse tit tilbage, er det en god grund til at tale med lægen, fordi Patienthåndbogen skriver, at man ikke bliver immun og kan få den flere gange.

Hvilke alvorlige årsager nævner kilden?

Patienthåndbogens side om rødt øje nævner hornhindebetændelse, som oftest skyldes herpesvirus men også kan være bakteriel, især hos kontaktlinsebrugere eller efter en skade. Den kræver akut henvisning til øjenafdeling. Regnbuehindebetændelse er en alvorlig betændelse, der kræver akut behandling hos en øjenlæge, og akut grøn stær er sjælden, men skal behandles hurtigt på en øjenafdeling. En blødning i det hvide af øjet er derimod som regel ufarlig og forsvinder inden for få dage, og den er ofte nem at genkende, fordi den er skarpt afgrænset. Kontaktlinsebrugere har ifølge kilden øget risiko for bakteriel hornhindebetændelse.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvad er årsagen til mit røde øje?
  • Er der tegn på noget alvorligt, og skal jeg til øjenlæge?
  • Skal jeg have øjendråber, og hvor længe?
  • Må jeg bruge kontaktlinser, og hvornår?
  • Hvilke tegn skal få mig til at søge hjælp igen?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på fire kilder fra Patienthåndbogen og Lægehåndbogen. Kilderne giver ikke en præcis liste, som du selv kan bruge til at afgøre, om dit øje er farligt, og de angiver ikke, hvor mange der får alvorlige årsager. Vi har ikke læst kilder om røde øjne hos nyfødte, om øjnene efter operation eller om kontaktlinser ud over det korte, der er nævnt. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse. Har du et øje, der gør ondt, eller er synet nedsat, skal du ikke vente.