Kort svar

De fleste rygsmerter er ikke farlige. Patienthåndbogen skriver, at 80-90 % af de akutte tilfælde er almindelige rygsmerter, og at de fleste bliver raske eller får det betydeligt bedre efter få uger. Men nogle tegn kræver hurtig hjælp: problemer med vandladning, besvær med at holde på afføringen, følelsesløshed i skridtet, nedsat følesans eller muskelkraft i arme eller ben, ufrivilligt vægttab og følelsen af at være generelt syg. Kilden skriver, at de første tegn kan skyldes en stor prolaps, som kræver akut operation inden for 24 timer.

Tegn der kræver akut hjælp

Patienthåndbogen om cauda equina syndrom beskriver en afklemning af nerverødderne i lænderyggen, typisk af en diskusprolaps, ryghvirvelglidning eller svulst. Symptomerne er:

  • smerter og føleforstyrrelser i området omkring endetarmsåbningen og kønsorganerne, det såkaldte ridebukseområde
  • problemer med at få vandladningen i gang
  • besvær med at holde på afføringen
  • nedsat kraft og smerter i benene
  • impotens hos mænd

Kilden skriver, at du skal kontakte lægen akut, hvis rygsmerter forværres sammen med problemer med vandladning, afføring eller, hos mænd, erektion. Operationen skal ifølge kilden ske inden for 24 timer, helst ikke senere end 48 timer, og det er afgørende for prognosen. Ved komplet afklemning kan varig skade opstå allerede efter seks timer. Lægehåndbogen nævner, at patienter med akut lammelse af blæren eller endetarmen bør opereres inden for 12 timer. Redaktionens eget sikkerhedsråd, som ikke står i kilderne: ring 112 eller kontakt lægevagten på 1813 med det samme, og vent ikke til næste dag.

Andre tegn, du skal tage alvorligt

Patienthåndbogen nævner, at du også skal søge hjælp, hvis du:

  • er utryg ved, hvad smerterne kan skyldes
  • har stærke smerter, som ikke lindres tilstrækkeligt af smertestillende medicin eller aflastning
  • har nedsat følesans eller nedsat muskelkraft i arme eller ben
  • har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg

Lægehåndbogen, som er skrevet til sundhedsfaglige, bruger begrebet røde flag og nævner blandt andet hvilesmerter, konstante eller tiltagende smerter, feber og vægttab, et slag eller en skade, kendt kræftsygdom eller knogleskørhed, brug af binyrebarkhormon eller immundæmpende medicin, alkohol- eller stofmisbrug, udtalt morgenstivhed i over 1 time og alder under 20 eller over 55 år. Kilden bruger disse tegn til at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelse. Det er lægens opgave at vurdere dem, og ét tegn betyder ikke, at der er noget alvorligt galt.

Hvornår kan du vente?

Hvis du har almindelige rygsmerter uden alarmtegn, kan du ifølge Patienthåndbogen som regel forvente, at de bliver bedre inden for få uger. Rådet er at holde sig aktiv, genoptage hverdagen og ligge mindst muligt. Længere tids sengeleje hjælper ikke, og det er ikke skadeligt eller farligt at være i aktivitet. Du kan læse mere i artiklen hvor længe varer et hekseskud og i lægens artikler om lumbago og hekseskud og lændesmerter og iskias.

Hvornår skal du til læge, selv uden alarmtegn?

  • Hvis smerterne ikke bliver bedre. Lægehåndbogen nævner, at vedvarende og stærke smerter i over 4-6 uger eller manglende bedring efter 6-8 uger kan føre til henvisning til en tværfaglig rygklinik.
  • Hvis du er utryg. Patienthåndbogen nævner uro som en selvstændig grund til at søge hjælp.
  • Hvis smerterne er stærkere eller anderledes end tidligere. Patienthåndbogens side om at bevæge ryggen nævner det som en grund til at søge hjælp.

Lægehåndbogen skriver, at cirka 70 % med smerter fra en nerverod i lænden bliver raske inden for 2-4 uger. Patienthåndbogen skriver, at nerverodssmerter ofte tager længere tid, måske flere måneder. Kilderne er derfor ikke helt enige om tidsrummet.

Hvad gør lægen?

Ifølge Patienthåndbogen vurderer lægen, om der er almindelige rygsmerter eller nerverodssmerter, og udelukker alvorlig sygdom. Blodprøver eller røntgen er kun aktuelt i enkelte tilfælde. Lægen kan give vejledning, recept på stærkere smertestillende medicin, vurdere arbejdsevnen og henvise til øvelser eller en anden behandler. Ved nerverodssmerter kan en MR-skanning komme på tale, typisk efter 12 uger. Kun få procent med nerverodssmerter opereres.

Skal du ligge ned, eller gå på arbejde?

Patienthåndbogen skriver, at du bør ligge mindst muligt, og at du bør genoptage dagligdagen og job så hurtigt som muligt. Smerterne kan indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned, især ved nerverodssmerter, men at ligge i sengen er i sig selv ikke behandling. En delvis sygemelding kan være en løsning, og de, der kan klare almindelig aktivitet inklusive arbejde, får ifølge kilden hurtigere det bedre. Kilden anbefaler 20-30 minutters daglig aktivitet, for eksempel gang, cykling eller svømning. Det er derfor et godt spørgsmål til lægen, hvordan du kommer tilbage til arbejdet uden at forværre smerterne.

Gode spørgsmål til lægen

  • Er mine smerter almindelige rygsmerter eller smerter fra en nerverod?
  • Er der tegn på noget alvorligt, som kræver en undersøgelse?
  • Hvornår skal jeg kontakte jer igen, hvis det ikke bliver bedre?
  • Hvornår kan jeg gå på arbejde, eventuelt på deltid?
  • Hvilke tegn skal få mig til at ringe til lægevagten eller 112?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på tre Patienthåndbog-artikler og en artikel i Lægehåndbogen. Kilderne er ikke helt ens i angivelsen af, hvad der er akut, og hvor lang tid nerverodssmerter varer. Listen over røde flag i Lægehåndbogen er til sundhedspersonale, og redaktionen har ikke gjort den til en tjekliste, du selv kan bruge. Vi har ikke læst kilder om rygsmerter hos børn eller om rygsmerter efter en ulykke. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse.