Kort svar

Ja, man kan få depression flere gange. Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste kommer sig af en depression, men at man har øget risiko for senere at få flere depressioner, hvis man først har haft en. Over halvdelen får nye depressioner efter den første. Kilden skriver også, at langvarig, forebyggende behandling kan mindske risikoen for tilbagefald, og at jo før man kommer i behandling, jo bedre er prognosen. At få en depression igen er altså ikke et tegn på, at man ikke har gjort det rigtige, men en kendt del af sygdommens forløb.

Siden er skrevet af redaktionen og bygger på tre artikler i Patienthåndbogen. Den kan ikke vurdere, hvor stor din egen risiko er. Det kan din læge hjælpe dig med.

Hvad siger kilden om at få depression igen?

Patienthåndbogen beskriver depression som en psykisk sygdom, hvor man er vedvarende nedtrykt, har nedsat lyst og interesse, nedsat energi og er mere træt end normalt. Om forløbet skriver kilden i oversigten, at langt de fleste mennesker kommer sig af en depression, men at man, når man først har haft en depression, har en øget risiko for senere at få depressioner. Over halvdelen får nye depressioner efter den første. Belastende hændelser som tab af en nær person eller en ulykke øger risikoen. Langvarig, forebyggende behandling kan mindske risikoen for, at man får tilbagefald.

I artiklen om prognose gentager kilden, at risikoen for at få nye depressioner efter første depression er over 50 %, og at over halvdelen får nye depressioner senere i livet. Prognosen er dårligere hos ældre mennesker med kronisk eller tilbagevendende depression. Du kan læse lægens egen artikel her: depression.

Hvor længe varer en depression, og hvornår er den "ny"?

Patienthåndbogen giver flere tal for, hvordan en depression forløber. Hvis man får stillet den rigtige diagnose og kommer i behandling, vil 85 % af personerne med en depression være raske eller have det væsentligt bedre efter 6 måneder. Cirka 10 % får en vedvarende depression, som varer mere end 2 år. I prognoseartiklen skriver kilden, at 60-80 % af dem, der får stillet den rigtige diagnose og behandlet depressionen, får symptomerne lindret markant efter 6 ugers behandling. Hvis depressionen ikke bliver behandlet, kan den blive værre med tiden. En ubehandlet episode med moderat til svær depression varer typisk 6-24 måneder. Omkring to tredjedele kommer sig helt, cirka en fjerdedel har fortsat lettere depressive symptomer, og cirka 10 % har sværere depressive symptomer.

Kilden bruger ikke et bestemt tidsrum til at skelne mellem en ny depression og en gammel, der kommer igen. Den skelner derimod mellem en episode, der går over, og dystymi, som er en særlig tilstand med et mere kronisk forløb over flere år. En ny depression er altså en ny periode med de samme symptomer, efter at man har haft det bedre. Du kan læse mere om varigheden her: hvor længe varer en depression.

Hvad kan øge risikoen?

Patienthåndbogen forklarer, at depression opstår i et samspil mellem medfødt arvelig sårbarhed og andre, ofte ydre belastende forhold. Kilden nævner flere forhold, som kan have betydning for, om man får depression, og som derfor også kan spille ind, hvis den kommer igen:

  • Arv. Der er en betydelig arvelig komponent. Kilden skriver både, at arvelige forhold forklarer cirka halvdelen af variationen, og at arveligheden er cirka 40 %, på niveau med hjerte-kar-sygdomme.
  • Stressende begivenheder. I mange tilfælde har den deprimerede forud for depressionen oplevet stressende begivenheder, for eksempel at blive fyret. Det kan være et reelt tab, men det kan også være knyttet til egne forventninger til andre eller en selv.
  • Opvæksten. Utrygge forhold under opvæksten, blandt andet forældres skilsmisse, ser ud til at øge risikoen for depression som voksen.
  • Personlighed. Hvis man har tendens til at være ængstelig og bekymret, eller let vakt angst eller tvangspræg, er risikoen øget.
  • Biologiske forhold. Lavt stofskifte, mangel på sollys ved vinterdepressioner og visse typer medicin kan være medvirkende.
  • Sociale og økonomiske forhold. Uddannelse, arbejde, socialt netværk og økonomi har betydning.

Kilden skriver, at nogle mennesker formentlig er født med gener, som øger risikoen for at reagere med depression på belastende hændelser. Det er altså ikke nødvendigvis noget, man selv kan styre.

Forebyggelse: hvad kan mindske risikoen for tilbagefald?

Ifølge Patienthåndbogen er formålet med behandlingen både at bedre humør, livskvalitet, arbejdsevne og forhold til andre mennesker og at forebygge, at du bliver syg igen. Kilden nævner flere ting, som er relevante, hvis man frygter at få depression igen.

Forebyggende medicin. Antidepressiv medicin kan hjælpe ved moderat eller svær depression. Normalt bør man tage medicinen i mindst 6 til 12 måneder efter første depression. Derefter reducerer lægen gradvist dosis for at se, om du fortsætter med at have det godt på en lavere dosis, eller om du kan stoppe helt. Hvis du har haft flere depressioner, bør du fortsætte i længere tid med forebyggende medicin. Kilden understreger, at det er vigtigt ikke at standse behandlingen for tidligt, og at medicinen skal trappes ned i samråd med lægen (redaktionens eget råd: stop aldrig medicin på egen hånd, selv om du har det godt).

Samtaleterapi. Kognitiv adfærdsterapi har god effekt ved depression. Terapeuten hjælper med at genkende uhensigtsmæssige handlingsmønstre, for eksempel tendens til at isolere sig eller dulme med alkohol, og de negative tanker, der udløser de negative reaktioner. Ved svær depression behandler man med medicin eller elektrochok og eventuelt senere psykologisk behandling for at mindske risikoen for, at man får nye depressioner.

Mindfulness-baseret kognitiv terapi. Kilden beskriver denne behandling som et videnskabeligt program udviklet i England i 1990'erne til personer med tilbagevendende depressioner. Det er et gruppebaseret forløb over 8 uger med et ugentligt fremmøde af 2 timers varighed i en gruppe med op til 15 deltagere, undervist af en læge, psykolog eller sygeplejerske. Programmet kombinerer psykoedukation, mindfulness, meditation og yoga, og der er cirka en times hjemmearbejde dagligt. Deltagerne lærer færdigheder, der kan reducere depressive symptomer og risikoen for tilbagefald. Nyere studier tyder ifølge kilden på, at metoden kan være gavnlig for personer med akutte symptomer på depression, depression som er resistent over for behandling og personer med størst risiko for tilbagefald.

Lysbehandling ved vinterdepression. Kilden skriver, at lysbehandling er første valg ved vinterdepressioner, det vil sige depressioner, som vender tilbage om vinteren, og at de fleste skal bruge nogle lysbehandlinger henover vinteren.

Motion. Motion og fysisk aktivitet kan hjælpe på de depressive symptomer i kombination med medicin ved let til middelsvær depression, selv om effekten ikke er veldokumenteret. Kilden anbefaler at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen. Der er ikke bestemte typer af motion, som virker bedre end andre, og det kan være en fordel at vælge former, man kan dyrke sammen med andre.

Sådan genkender du, at en ny depression er på vej

Patienthåndbogen beskriver symptomerne på depression med mindst to ugers varighed. Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget tendens til at blive træt. Hertil kommer ledsagesymptomer:

  • nedsat selvtillid eller selvfølelse
  • selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  • tanker om død eller selvmord
  • besvær med at tænke eller koncentrere sig
  • indre uro, rastløshed eller hæmning
  • søvnforstyrrelser
  • ændring i appetit eller vægt

Ved let depression skal to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer være til stede. Ved moderat depression to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer, og ved svær depression alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer. Hvis du tidligere har haft en depression, kan det hjælpe at kende dine egne tidlige tegn (redaktionens eget råd: skriv ned, hvordan det begyndte sidst, for eksempel søvn, appetit og lyst til at se andre, så du og dine nærmeste hurtigere kan genkende det).

Kilden understreger, at en depression ikke forsvinder bare af sig selv, og at det er vigtigt at erkende eksistensen af sin sygdom og søge hjælp. Jo hurtigere man når denne erkendelse, jo bedre, og jo før man kommer i behandling, jo større er chancen for hurtigt at komme sig.

Behandling, hvis depressionen vender tilbage

Kilden beskriver behandlingen ud fra sværhedsgraden og skriver, at man behandler med psykoterapi ved lette og moderate depressioner og med medicin ved moderate til svære depressioner. Ofte kombineres medicin og psykoterapi. Alle, som har depression, skal have psykologisk behandling i form af støtte, og ved en mild depression kan det være den eneste behandling, man behøver. Ved alvorlig depression er det kun antidepressiv medicin, der i videnskabelige undersøgelser har vist at have god effekt.

Antidepressiv medicin kan ifølge kilden give bivirkninger, der oftest kommer i første uge af behandlingen og for det meste aftager derefter. Man mærker normalt, at medicinen virker i løbet af første til fjerde uge, men det kan tage op til mellem 8 og 12 uger, før den fulde effekt sætter ind. Første valg er i langt de fleste tilfælde medicin af typen SSRI. Elektrochokbehandling bruges ved de sværeste depressioner og til dem, som ikke har effekt af medicin, og transkraniel magnetstimulation (TMS) kan anvendes, når andre behandlinger ikke har vist effekt. Lægen bruger andre mål for, om du får det bedre eller dårligere, blandt andet hvor svære symptomerne er, hvordan du fungerer sammen med andre, og hvordan det går på arbejdet eller i hjemmet.

Hvor almindeligt er det?

Den andel af befolkningen, som til enhver tid har depression, er omkring 3-5 %. Forekomsten af depression er øget de sidste årtier, især de lettere og moderate. Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en depression i løbet af livet.

Er det farligt at få depression igen?

Patienthåndbogen skriver, at depression i alvorlige tilfælde kan være forbundet med risiko for selvmord. Nedsat appetit og vægttab kan give fysiske symptomer, og nogle kan udvikle et problematisk forbrug af alkohol eller medicin. Blandt personer, som har haft en episode med depression, ses en øget forekomst af fysiske sygdomme, blandt andet hjerte-kar-sygdomme, visse hormonsygdomme og sygdomme i nervesystemet. Det er en grund til at tage tilbagefald alvorligt og søge hjælp i god tid, men kilden skriver også, at prognosen for den enkelte depressive episode sædvanligvis er god.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen skriver, at der er god grund til at kontakte din læge, hvis du i mere end 14 dage har følt dig vedvarende nedtrykt eller påfaldende træt og samtidig har mindst 2 af ledsagesymptomerne på depression. Det gælder også, hvis du tidligere har haft depression og genkender tegnene. Har du tanker om at gøre skade på dig selv eller om selvmord, skal du søge hjælp med det samme: ring 112, eller kontakt lægevagten på 1813 uden for lægens åbningstid (redaktionens eget råd).

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvor stor er risikoen for, at jeg får depression igen, når jeg har haft den før?
  • Hvor længe skal jeg fortsætte med forebyggende medicin, og hvordan trappes den ned?
  • Kan jeg få mindfulness-baseret kognitiv terapi eller anden samtalebehandling?
  • Hvad er mine egne tidlige tegn, og hvem skal jeg kontakte, hvis de kommer igen?
  • Kan lysbehandling eller motion hjælpe mig, hvis min depression kommer om vinteren?

Sådan forbereder du dig på samtalen med lægen

Skriv på forhånd ned, hvornår du sidst havde depression, hvor længe den varede, hvad der hjalp, og hvordan det begyndte. Notér også, hvordan du sover, spiser og har det med at være sammen med andre lige nu, og hvilke belastninger der er i dit liv. Tag en liste over din medicin med. (redaktionens eget råd)

Det kan hjælpe at tage en pårørende med eller bede en nær ven fortælle, hvad de har bemærket. Det er helt i orden at sige, at du er bange for, at det er ved at komme igen. Spørg gerne, hvilke tegn lægen vil have, at du reagerer på, så du ved, hvornår du skal ringe. (redaktionens eget råd)

Siden her er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse. Har du tvivl, så kontakt egen læge. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten på 1813 vurdere, om det kan vente. (redaktionens eget råd)

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på tre artikler i Patienthåndbogen: Depression, en oversigt (opdateret 15.01.2024), Depression, prognose (opdateret 29.07.2026) og Depression, behandling (opdateret 15.01.2024). Vi har ikke læst Lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen, DepressionsForeningen eller Patienthåndbogens artikler om depressions symptomer, diagnose og forekomst. Kilderne giver to forskellige tal for, hvor stor en del af depression der skyldes arv, og for, hvor mange der bliver raske eller får det bedre (85 % efter 6 måneder og 60-80 % lindret efter 6 uger), og vi har ikke afstemt dem. Kilden angiver ikke, hvor lang tid der typisk går, før en ny depression kommer, eller hvor stor en del af de nye depressioner der forebygges af medicin. Doser og navne på bestemte præparater er bevidst udeladt. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse.