Kort svar

Hvor længe en depression varer, er meget forskelligt, men de fleste bliver bedre. Patienthåndbogen skriver, at en moderat til svær depressiv episode uden behandling typisk varer 6-24 måneder, og at omkring to tredjedele kommer sig helt. Med korrekt diagnose og behandling er mange hurtigere i bedring. Samme kilde skriver også, at jo tidligere behandlingen begynder, desto bedre er prognosen. Hvis du eller en, du kender, har haft det dårligt længe, er det derfor en god idé at søge hjælp i stedet for at vente.

Hvornår er det en depression?

Alle er nedtrykte i perioder. En depression er det, når nedtrykt humør og nedsat lyst og energi varer ved. Patienthåndbogen skriver, at symptomerne skal have varet mindst to uger. Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed. Dertil kommer ledsagesymptomer som lav selvtillid, selvbebrejdelser, koncentrationsbesvær, uro eller hæmning, søvnforstyrrelser og ændret appetit eller vægt. Tanker om død eller selvmord er også et ledsagesymptom.

Sværhedsgraden afgøres af antallet af symptomer. Ved let depression skal to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer være til stede. Ved moderat depression er det to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer. Ved svær depression skal alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer være til stede. Du kan læse mere om forskellen i artiklen om stress og depression og i artiklen om angst og depression.

Hvor længe varer en depression uden behandling?

Patienthåndbogens side om prognosen skriver, at en moderat til svær depressiv episode uden behandling typisk varer 6-24 måneder. Af dem, der ikke behandles, bliver omkring to tredjedele helt raske. Cirka en fjerdedel har fortsat lettere depressive symptomer, og cirka 10 % har fortsat sværere symptomer.

Det er vigtigt at forstå, hvad tallene betyder. De siger, hvordan det i gennemsnit går for en gruppe, ikke hvordan det går for dig. Tallene betyder heller ikke, at det er bedst at vente. En lang periode med depression er hård for dig og dine nærmeste, og den kan gå ud over dit arbejde, din søvn og dit liv. Derfor anbefaler Patienthåndbogen, at du kontakter lægen, hvis du i mere end 14 dage har været vedvarende nedtrykt eller usædvanligt træt og samtidig har mindst to af de øvrige symptomer.

Hvor længe varer en depression med behandling?

Her er det værd at kende to tal, der kommer fra forskellige sider i Patienthåndbogen og måler forskellige ting:

  • Siden om prognosen skriver, at der med korrekt diagnose og behandling er 60-80 % sandsynlighed for, at symptomerne lindres markant efter 6 ugers behandling.
  • Siden med oversigten skriver, at 85 % af personer med korrekt diagnose og behandling er raske eller har det væsentligt bedre efter 6 måneder, og at cirka 10 % får en depression, der varer over 2 år.

Den korte version er, at mange mærker en bedring i løbet af nogle uger, at de fleste har det meget bedre efter et halvt år, og at en mindre gruppe har en depression, der varer længere end to år. Siderne oplyser ikke, om tallene gælder alle sværhedsgrader og aldersgrupper.

Hvor almindeligt er det?

Du er langt fra den eneste. Patienthåndbogen skriver, at cirka 3-5 % af befolkningen har en depression på et givet tidspunkt. Over livet regner man med, at 15-25 % af kvinderne og 7-12 % af mændene får en depression. Forekomsten er steget de seneste årtier, især for lettere og moderate depressioner. Det er altså en sygdom, som sundhedsvæsenet kender godt, og som der findes behandling til. Lægen stiller diagnosen ud fra din sygehistorie og en undersøgelse, så fysisk sygdom kan udelukkes. Nogle gange kan træthed og nedtrykthed nemlig have en anden årsag, og det kan du læse om i artiklen om søvnløshed og hvornår du skal til læge.

Hvornår begynder man at få det bedre?

Det afhænger af behandlingen. Patienthåndbogen skriver om behandlingen:

  • Antidepressiv medicin: Virkningen mærkes typisk i uge 1-4, men fuld effekt kan tage 8-12 uger. Bivirkninger opstår oftest i den første uge og aftager derefter. Det er vigtigt ikke at stoppe for tidligt.
  • Psykoterapi: Kan tage lang tid, men har ingen kendte bivirkninger. Kognitiv adfærdsterapi arbejder med uhensigtsmæssig adfærd og negative tanker. Interpersonel terapi fokuserer på sociale relationer og funktionsevne.
  • Elektrochok (ECT): Bruges ved de sværeste depressioner, eller når medicin ikke virker, og er den hurtigst virkende behandling ved alvorlige depressioner. Det gives i kortvarig narkose og kan give forbigående hukommelsesproblemer i uger til måneder.
  • Lysbehandling: Første valg ved vinterdepression. Læs mere i artiklen om vinterdepression.

Valget af behandling afhænger af sværhedsgraden. Ved lette til moderate depressioner anbefales psykoterapi. Ved moderate til svære depressioner anbefales medicin, ofte sammen med psykoterapi. Patienthåndbogen skriver, at alle med depression bør have støtte i form af psykologisk behandling. Motion kan hjælpe ved let til middelsvær depression sammen med anden behandling, selv om effekten ikke er veldokumenteret. Du kan læse mere i artiklen om motion og depression.

Hvor længe skal man tage medicin?

Patienthåndbogen skriver, at man normalt skal tage antidepressiv medicin i mindst 6-12 måneder efter den første depression. Derefter nedtrapper lægen gradvist. Har du haft flere depressioner, anbefales forebyggende medicin i længere tid. Medicinen bør ikke stoppes på egen hånd. Aftal altid en plan med lægen (redaktionens eget råd).

Kommer depressionen igen?

Det er en vigtig del af svaret. Patienthåndbogen skriver, at risikoen for nye depressioner efter den første er over 50 %, og at over halvdelen får nye depressioner senere i livet. Det er ikke det samme som, at det helt sikkert sker for dig. Det betyder, at det er en god idé at kende de tidlige tegn og at søge hjælp hurtigt, hvis de vender tilbage.

Patienthåndbogen nævner flere måder at mindske risikoen på. Ved flere depressioner anbefales medicin i længere tid. Mindfulness-baseret kognitiv terapi, som foregår som 8 ugentlige gruppeforløb, kan reducere de depressive symptomer og risikoen for tilbagefald, især hos dem med tilbagevendende depression. Efter elektrochok kan senere psykologisk behandling mindske risikoen for nye depressioner.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen skriver, at regelmæssig motion, sund kost og begrænset alkohol kan være en del af egenomsorgen, og at man bør bevæge sig mindst 30 minutter dagligt. Det er ikke en erstatning for behandling, men et supplement. Det kan være svært at tage sig sammen, når man er i en depression, så sæt dig små mål og få hjælp fra dine nærmeste (redaktionens eget råd). Er du pårørende, kan du læse mere i artiklen om, hvordan du hjælper en pårørende med depression. Mænd har ofte andre tegn på depression end kvinder, og det kan du læse om i artiklen om mænd og depression. Efter en fødsel kan du læse om barselsdepression.

Hvornår skal du søge hjælp med det samme?

Har du tanker om at gøre skade på dig selv eller tage dit eget liv, skal du ikke vente. Kontakt din læge eller lægevagten på 1813 uden for lægens åbningstid. Ring 112, hvis der er akut fare. Tal med en, du stoler på, og lad ikke dig selv være alene med tankerne (redaktionens eget råd).

Hvad er ikke undersøgt her?

Redaktionen har læst Patienthåndbogens tre sider som resuméer og ikke som fuld, ordret tekst. Siderne oplyser ikke, om tallene gælder både børn, unge og ældre, og de angiver ikke en præcis tidsfrist for, hvornår behandlingen virker. Tallene for varighed og bedring er hentet fra to forskellige sider og måler forskellige ting. Siden indeholder ingen doseringer.