Kort svar
Angst og depression er to forskellige tilstande, men de forekommer ofte sammen. Patienthåndbogen beskriver depression som konstant og vedvarende nedtrykthed og manglende interesse for livet. Generaliseret angst beskrives som bekymringer og nervøsitet med kropslige gener, de fleste dage i mange måneder. Panikangst viser sig som kortvarige anfald med stærke kropslige symptomer. Kilden skriver, at depression kan forekomme samtidig med generaliseret angst. Kun en læge kan stille en diagnose.
Hovedsymptomer ved depression
Ifølge Patienthåndbogen er hovedsymptomerne ved depression nedtrykthed, som er konstant og vedvarende og ikke påvirkes af ydre forhold, og manglende interesse for livet. Ved åbenlys depression er det typisk til stede næsten hver dag i mindst 2 uger. Øvrige symptomer er søvnproblemer, ændret appetit, koncentrationsbesvær, irritabilitet, træthed, manglende energi, svært ved at træffe beslutninger, følelser af skyld, håbløshed og hjælpeløshed samt trang til at græde. Hos mænd og børn kan depression vise sig som ængstelighed eller irritabilitet, og hos ældre kan hukommelses- og koncentrationsproblemer forekomme. Læs mere i lægens artikel om depression.
Hovedsymptomer ved angst
Patienthåndbogen beskriver generaliseret angst som bekymringer og nervøsitet, ofte med kropslige gener som rysten, muskelspændinger, rastløshed, svedtendens, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, søvnbesvær og ubehag i maven. Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer kan forekomme. Symptomerne er til stede de fleste dage i mange måneder, og tilstanden skal have stået på i mere end 6 måneder, før lægen kan stille diagnosen. Patienter søger ifølge kilden ofte læge på grund af de kropslige symptomer. Læs om angsttilstande og om forskellen på angst og stress.
Panikangst er en særlig form for angst
Ved panikangst kommer angsten i anfald. Patienthåndbogen nævner blandt andet hjertebanken, sveden, rysten, åndenød, en fornemmelse af at blive kvalt, smerter i brystet, kvalme, svimmelhed og dødsangst. Anfaldet topper i løbet af få minutter og aftager igen i løbet af minutter. Hvis du er i tvivl om, om brystsmerter skyldes angst eller hjertet, kan du læse artiklen om forskellen på hjerteanfald og panikangst.
Sådan kan du kende forskel
Ud fra kilderne kan man pege på nogle forskelle. De er ikke en test og kan ikke bruges til at stille en diagnose:
- Tidsforløb. Depression er vedvarende, næsten hver dag i mindst 2 uger. Generaliseret angst er til stede de fleste dage over mange måneder. Panikangst kommer i anfald, der topper på få minutter.
- Hvad der fylder. Ved depression er det nedtrykthed og tab af interesse. Ved generaliseret angst er det bekymringer og nervøsitet. Ved panikangst er det frygt og kropslige symptomer under anfaldet.
- Ydre forhold. Patienthåndbogen skriver, at depression er uafhængig af ydre omstændigheder og hober sig op og ikke forsvinder, i modsætning til almindelig tristhed.
Kilden om depression sammenligner ikke direkte med angst, og kilden om generaliseret angst går ikke nærmere ind på forskellen til depression. Den skriver kun, at lægen først skal udelukke depression, paniklidelse og social fobi.
Hvorfor har mange begge dele?
Patienthåndbogen skriver, at depression kan forekomme samtidig med generaliseret angst, og at personer med generaliseret angst har øget risiko for at få depression. Kilden forklarer ikke årsagen. Det betyder i praksis, at du kan få brug for hjælp til begge dele. Du behøver ikke selv at vide, hvilken diagnose du har, før du kontakter lægen.
Behandling
Ved generaliseret angst nævner Patienthåndbogen samtaleterapi, især kognitiv terapi, og fysisk træning, for eksempel gang, løb, cykling eller svømning. Afslapningsøvelser og fysioterapi kan også hjælpe. Medicin kan være relevant, men medicinsk behandling bør ifølge kilden kun overvejes efter ikke-medicinsk behandling, og en kombination kan være nødvendig. Ved panikangst er førstevalget kognitiv terapi. Kilden nævner, at man bør være opmærksom, hvis man bruger alkohol til at dæmpe angsten, fordi det kan føre til afhængighed. Hvilken behandling der passer til dig, afgør du sammen med din læge.
Hvornår skal du søge hjælp?
Patienthåndbogen skriver, at hvis du tror, at du er deprimeret, bør du tale med en læge, som kan stille diagnosen og tilbyde behandling. Depression kan være livstruende, og selvmordsrisikoen kan være øget, især ved svær eller ubehandlet depression. Det følgende er redaktionens eget råd og står ikke i kilden: Har du tanker om at tage dit eget liv, eller er der akut fare, skal du ringe 112 eller kontakte lægevagten på 1813. Du kan læse mere om emnet i artiklen om selvmord og risikofaktorer.
Gode spørgsmål til lægen
- Kan mine symptomer skyldes angst, depression eller begge dele?
- Hvilken behandling passer til mig, og hvor hurtigt kan jeg komme i gang?
- Kan jeg få samtaleterapi, og hvordan er venteliste og pris?
- Hvad kan jeg selv gøre i hverdagen, for eksempel med motion og søvn?
- Hvornår skal vi følge op?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på tre Patienthåndbog-artikler og sammenligner dem. Ingen af kilderne indeholder en direkte side-om-side-sammenligning af angst og depression, så oversigten ovenfor er redaktionens egen opstilling af kildernes ord. Vi har ikke læst kilder med tal for, hvor mange der har begge tilstande, og ikke kilder om børn og unge. Siden er almen information og kan ikke erstatte en vurdering hos en læge.