Kort svar

Du kan ikke med sikkerhed selv skelne et hjerteanfald fra et panikanfald, fordi symptomerne kan ligne hinanden. Patienthåndbogen skriver, at panikangst kan give brystsmerter, hjertebanken, åndenød, svedeture og dødsangst, for eksempel angst for, at man er ved at få et hjerteanfald. Ved mistanke om hjerteanfald skal du straks ringe 112. Hvis du ringer, og det viser sig at være et panikanfald, har du ikke gjort noget forkert. Det er lægerne, der skal vurdere, hvad der er årsagen.

Symptomer på hjerteanfald

Patienthåndbogen beskriver disse typiske symptomer og tegn på hjerteanfald:

  • brystsmerter eller sammensnørende trykken i brystet, som kan stråle op i kæben og ud i armene
  • smerter, der i begyndelsen kommer turvis
  • klam hud og koldsved
  • kvalme og opkast
  • eventuelt åndenød, svimmelhed og besvimelsestendens og blå læber

Kilden om blodprop i hjertet beskriver også, at smerterne er stærke og ikke lindres af hvile eller nitroglycerin, at de kan stråle til arme (især venstre), hals eller underkæbe, og at nogle kan have halsbrand, rygsmerter, angst, uro og mathed. Smerterne varer ved over flere minutter. Du kan læse mere i artiklen om hjerteanfald, hjertestop og angina og om brystsmerter.

Symptomer på panikangst

Patienthåndbogen opremser blandt andre disse symptomer ved panikangst: hjertebanken, sveden over hele kroppen, rysten, tørhed i munden, åndenød, en fornemmelse af at blive kvalt, smerter i brystet, kvalme, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, kuldegysninger eller hedeture, føleforstyrrelser omkring munden og i fingre og tæer, frygt for at miste selvkontrollen og dødsangst, for eksempel angst for, at man er ved at få et hjerteanfald. Anfaldet topper ifølge kilden i løbet af få minutter og aftager igen i løbet af minutter. Læs mere om panikangst og angstanfald.

Hvad er ens, og hvad er forskelligt?

Ud fra de læste kilder kan man opstille et overblik. Det er ikke en test, du selv kan bruge, fordi kilderne ikke giver en regel for, hvordan man skelner:

  • Fælles: brystsmerter, hjertebanken, åndenød, kvalme, svedeture og dødsangst kan forekomme ved begge tilstande.
  • Hjerteanfald: brystsmerterne er ofte stærke og varer ved i flere minutter og lindres ikke af hvile. Smerten kan stråle til kæbe og arme, og man kan være klam og koldsvedende.
  • Panikangst: anfaldet topper i løbet af få minutter og aftager derefter. Særlige tegn nævnt i kilden er føleforstyrrelser omkring munden og i fingre og tæer og uvirkelighedsfølelse. Kilden skriver dog ikke, at de udelukker hjerteanfald.

Fordi kilderne ikke giver en pålidelig måde at skelne på, skal du ikke prøve at afgøre det selv, når du har smerter i brystet. Det gælder især, hvis du aldrig har haft et panikanfald før.

Angina og hjerteanfald er heller ikke det samme

Brystsmerter fra hjertet behøver ikke at være et hjerteanfald. Patienthåndbogen skriver, at smerterne ved angina er tilbagevendende, bliver udløst af fysisk anstrengelse og lindres i hvile. Ved en blodprop i hjertet opstår smerterne akut og forsvinder ikke i hvile. De bliver også stærkere og kommer ikke længere kun ved anstrengelse. Nitroglycerin hjælper ofte ved angina, men ikke ved en blodprop. Kilden nævner endvidere, at symptomerne hos ældre og hos personer med diabetes ofte er mindre tydelige eller typiske. Det betyder, at tegn, der virker lette, ikke udelukker alvorlig hjertesygdom, og at kendetegn som kraftig smerte ikke altid er til stede.

Hvornår skal du ringe 112?

Patienthåndbogen skriver, at du straks skal ringe 112 ved mistanke om hjerteanfald, og især ved svære brystsmerter, der ikke aftager efter 15 minutters hvile. Du skal ikke selv køre til hospitalet, men ringe og vente på ambulancen. Mens du venter, kan du ifølge kilden sætte dig ned, helst lænet tilbage med bøjede knæ. 112 kan guide dig videre, og hvis personen er bevidstløs, giver de vejledning i hjerte-lungeredning. Hvis flere er til stede, kan nogen hente en hjertestarter. Vil du vide mere om, hvordan hjertet kan stoppe, kan du læse artiklen om hjertestop.

Hvis du ofte får anfald, som viser sig at være panikangst

Patienthåndbogen skriver, at lægen undersøger hjertet, blodtrykket og lungerne, hvis symptomerne giver mistanke om hjertesygdom. Hvis undersøgelserne er normale, skal man ikke blive ved med at lede efter en kropslig årsag. Panikangst er ufarlig, medmindre man i forvejen har hjertesygdom, hvor hjertet kan blive mere belastet. Førstevalget i behandlingen er kognitiv terapi, og nogle får også medicin af typen SSRI. Mange får dog ikke brug for medicin, og benzodiazepiner frarådes som regel. Spørg din læge til råds, hvis du ofte har anfald. Læs også om forskellen på angst og stress.

Gode spørgsmål til lægen

  • Er mit hjerte undersøgt grundigt nok til, at vi kan udelukke hjertesygdom?
  • Hvilke symptomer betyder, at jeg stadig skal ringe 112?
  • Kan mine anfald være panikangst, og hvilken behandling findes?
  • Hvordan kan jeg forberede mig på et nyt anfald?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på tre Patienthåndbog-artikler. Ingen af dem indeholder en direkte sammenligning af hjerteanfald og panikangst, og vi har ikke læst kilder med tal for, hvor mange der indlægges med brystsmerter, der viser sig at være angst. Kilderne nævner ikke kvinder særskilt, og vi har ikke læst kilder om, hvordan hjerteanfald viser sig hos kvinder. Siden er almen information og kan ikke bruges til at vurdere dine egne symptomer.