Et angstanfald kan komme helt uventet og føles skræmmende. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om symptomerne, forløbet og behandlingen. Læs også lægens artikel om angsttilstande.
Hvordan føles et panikanfald?
Patienthåndbogen skriver, at man typisk har flere kropslige symptomer, men ikke nødvendigvis alle ved hvert anfald. Blandt de hyppigste er:
- hjertebanken, eventuelt uregelmæssig
- åndenød og en følelse af at hyperventilere
- brystsmerter eller tryk over brystet
- svimmelhed
- sved, rysten og skiftevis kuldefornemmelse og varmefølelse
- prikken og stikken eller følelsesløshed, for eksempel omkring munden og i arme og ben
- kvalme eller mavegener, kvælningsfornemmelse eller tør mund
- uvirkelighedsfølelse, hvor omgivelserne eller man selv føles fjerne
Symptomerne minder om dem, man har i en reel farlig situation. Hos nogle udløses de af dyb, hurtig vejrtrækning, mens angsten hos andre udløser hyperventilationen.
Hvor længe varer det?
Anfaldene starter hurtigt og er typisk på sit højeste efter få minutter. De varer ofte kun nogle minutter, selv om det føles meget længere. Anfaldene kan komme helt uventet eller i bestemte situationer.
Angstanfald eller panikangst?
Et enkelt anfald behøver ikke betyde panikangst. Et kendetegn ved panikangst er, at anfaldene gentager sig, og at man mellem anfaldene bekymrer sig om, hvornår det næste kommer. Patienthåndbogen skriver, at tilstanden kan blive værre uden behandling. Man kan udvikle fobier og undgå bestemte situationer, og det kan indskrænke livet betydeligt.
Behandling
Målet er at forebygge anfald eller gøre dem mildere og sjældnere. Behandlingen kan tage uger til måneder at virke.
- Kognitiv terapi er førstevalg ved samtaleterapi og har ifølge Patienthåndbogen oftest glimrende effekt. Den arbejder blandt andet med, at kropslige fornemmelser fejltolkes som tegn på alvorlig sygdom.
- Viden om panikangst (psykoedukation) er en meget vigtig del af terapien. Patienthåndbogen skriver, at angsten ikke er tegn på et hjerteanfald, der er på vej.
- Medicin: Antidepressiv medicin er førstevalg, når der bruges medicin. Ved længere tids behandling med beroligende medicin er der risiko for afhængighed. Medicin aftales altid med en læge.
Hvornår skal du til læge?
- Hvis du har haft flere anfald, eller hvis du undgår steder eller situationer af frygt for et nyt anfald.
- Hvis det er første gang, og du er i tvivl om, hvad symptomerne skyldes. Lægen kan tage blodprøver og lave et hjertekardiogram (EKG) for at udelukke andre sygdomme.
- Hvis angsten fylder meget i hverdagen. Patienthåndbogen skriver, at angst også kan skyldes andre psykiske lidelser, for eksempel depression.
Er symptomerne mere præget af pres og overbelastning, kan du læse angst eller stress.