Angst og stress kan give nogle af de samme gener, og angst nævnes som et af symptomerne ved stress. De er dog ikke det samme. Her kan du se, hvad kilderne siger om de to, og hvornår du skal søge hjælp. Patienthåndbogen og Lægehåndbogen sammenligner ikke angst og stress direkte, så siden beskriver dem hver for sig.

Hvad er angst?

Ifølge Patienthåndbogen er angst en normal reaktion på oplevelser, der er truende eller farlige. Den kan også give kropslige symptomer som hjertebanken, åndenød, svimmelhed, svedtendens og en fornemmelse af varme eller kulde. Normal angst er en naturlig reaktion på en reel fare og kan beskytte dig. Ved sygelig angst er reaktionen uforholdsmæssig: den er gennemgribende, unuanceret og ude af proportioner, og du kan være bange for situationer, andre ikke ser som farlige.

Patienthåndbogen nævner panikangst, fobier og generaliseret angst. Patienthåndbogen nævner også PTSD, depression, misbrug og skizofreni som tilstande, der kan give angst. Læs lægens artikler om angsttilstande og angst med uro og søvnbesvær.

Hvad er stress?

Lægehåndbogen beskriver stress som en reaktion på belastning med fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Tilstanden er ikke i sig selv en sygdom. Symptomerne er uspecifikke og varierende. De kan blandt andet omfatte nedtrykthed, angst og bekymring, irritabilitet, uoverskuelighed, påvirket søvnkvalitet og træthed, nedsat selvværd og påvirket kognition. Langvarig stress udvikles typisk gradvist over uger til måneder, men kan opstå hurtigere ved pludselige voldsomme hændelser. Læs lægens artikel om stressrelaterede tilstande.

Hvad er forskellen, og hvad har de til fælles?

  • Udløser: Angst er en reaktion på noget truende eller opfattet som truende. Stress er en reaktion på belastning.
  • Sygdom: Stress er ikke i sig selv en sygdom (Lægehåndbogen). Sygelig angst kan være en angstlidelse (Patienthåndbogen).
  • Kroppen: Angst giver kropslige symptomer som hjertebanken, åndenød og svedtendens (Patienthåndbogen). Angst kan desuden være et af symptomerne ved stress (Lægehåndbogen).
  • Udredning: Lægehåndbogen skriver, at man screener for depression, og at kropslige årsager til symptomerne udelukkes.

Hvad hjælper?

Ved lette eller moderate angstgener kræves normalt ingen behandling. Du kan træne dig op til at tåle angstfremkaldende situationer, gerne gradvist og eventuelt sammen med andre. Ved betydelig angst kan samtaleterapi og i nogle tilfælde medicin hjælpe. De fleste med angst behandles hos egen læge, og alkohol og piller bør undgås, da de kan forværre angsten (Patienthåndbogen). Ved stress har kognitiv adfærdsterapi en positiv effekt, og regelmæssig fysisk aktivitet er tilsyneladende en effektiv strategi. Ved arbejdsrelateret stress er det centralt tidligt at afklare, om du kan fastholdes på arbejdspladsen (Lægehåndbogen). Se også tegn på depression.

Hvornår skal du til læge?

  • Hvis angsten hæmmer dit liv, eller du har udtalte gener, bør du kontakte din egen læge (Patienthåndbogen).
  • Hvis du har kropslige symptomer ud over dem, der typisk ses ved angst, skal du kontakte egen læge, vagtlæge eller skadestue.
  • Ved udtalte tanker om selvmord skal du straks kontakte egen læge eller en psykiatrisk akutmodtagelse.
  • Bedres stress ikke i løbet af 1 år, må en anden diagnose overvejes (Lægehåndbogen).