Reagerer du dårligt på mad, kan det skyldes en allergi eller en intolerans. De to ligner hinanden, men er ikke det samme. Her kan du se forskellen, hvordan det undersøges, og hvornår det er alvorligt.

Hvad er forskellen på allergi og intolerans?

Patienthåndbogen beskriver fødevareoverfølsomhed som en unormal reaktion efter indtagelse af en eller flere fødevarer. Reaktionen opstår typisk i øjne, næse, lunger, hud eller fordøjelseskanalen. Reaktioner, som involverer immunsystemet, er fødevareallergi. Reaktioner, hvor immunsystemet ikke er involveret, er fødevareintolerans. I praksis kan de være svære at skelne: ved allergi kommer reaktionen prompte på selv en lille mængde, mens små portioner ofte tåles ved intolerans, og reaktionen er mindre dramatisk. Læs mere i lægens artikler om fødevareallergi og laktoseintolerans.

Symptomer

Reaktionen kan ramme munden, huden, øjne og næse, lungerne og mave-tarm-kanalen. Hos børn er mavesmerter, opkast og diarré de hyppigste akutte tegn fra maven, mens kvalme og opkast sjældent ses hos voksne. Nældefeber kan komme umiddelbart efter, man har spist, og hævelse af tungen og læberne kan give besvær med at trække vejret (Patienthåndbogen). Ved allergi opstår symptomerne typisk fra minutter til cirka to timer efter indtagelsen. Hos børn med fødevareallergi har mere end 90 procent symptomer fra flere organsystemer på én gang, så symptomer fra kun ét system taler imod allergi (Lægehåndbogen). Læs også om fødevareallergi i mave-tarm-kanalen.

Hvordan finder lægen årsagen?

  • Du kan begynde med en symptomdagbog over kost og symptomer i 14 dage.
  • Blodprøver og hudtest kan hjælpe lægen, men diagnosen kan ikke stilles på blodprøver alene. En negativ hudpriktest taler stærkt imod allergi over for den testede fødevare (Lægehåndbogen).
  • En diæt uden den mistænkte fødevare efterfulgt af en provokationstest kan vise, om netop den fødevare giver symptomerne (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen).

Patienthåndbogen nævner laktoseintolerans og glutenintolerans (cøliaki) som eksempler. Læs om glutenintolerans og cøliaki.

Allergisk shock

Lægehåndbogen skriver, at allergi med straksreaktioner kan være akut og potentielt livstruende. Fødevareallergi er den vigtigste årsag til allergisk shock (anafylaksi) uden medicin som udløser. Risikoen for et alvorligt forløb er større ved allergi over for jordnødder, nødder, skaldyr eller fisk. Se lægens artikel om allergisk reaktion og anafylaksi.

Hvornår skal du til læge?

  • Hvis tungen eller læberne hæver op, skal det tages alvorligt (Patienthåndbogen). Hævelse i de øvre luftveje kan give besvær med at trække vejret.
  • Ved besvær med at trække vejret skal du ringe 112.
  • Hvis du ofte får gener efter mad og gerne vil have afklaret årsagen, så kontakt din egen læge og tag din symptomdagbog med.