Stress og depression kan ligne hinanden, fordi nedtrykthed og træthed kan ses ved begge. Her kan du se, hvad kilderne skriver om de to, og hvornår du skal søge hjælp. Patienthåndbogen og Lægehåndbogen sammenligner ikke stress og depression direkte, så siden beskriver dem hver for sig og peger på det, de har til fælles.

Hvad er stress?

Lægehåndbogen beskriver stress som en længerevarende fysisk og psykisk reaktion på belastning. Det opstår, når kravene kræver flere ressourcer, end du har. Kortvarig stress er normal, mens langvarig stress udvikles over måneder og øger risikoen for fysiske og psykiske sygdomme. Tilstanden er ikke i sig selv en sygdom. Symptomerne kan blandt andet være nedtrykthed, angst og bekymring, irritabilitet, uoverskuelighed, påvirket søvn og træthed, nedsat selvværd og påvirket kognition. Læs lægens artikel om stressrelaterede tilstande.

Hvad er depression?

Patienthåndbogen beskriver depression som en psykisk sygdom, der giver vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, lav energi og øget træthed. Det er en sygelig tilstand og ikke et tegn på dovenskab eller svaghed. Symptomerne skal have varet mindst to uger. Ledsagesymptomerne kan blandt andet være nedsat selvtillid, skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, koncentrationsbesvær, uro eller hæmning, søvnforstyrrelser og ændret appetit eller vægt. Omkring 3-5 % af befolkningen har depression på et givet tidspunkt. Læs også lægens artikel om depression og om tegn på depression.

Hvad er forskellen, og hvad har de til fælles?

  • Sygdom: Stress er ikke i sig selv en sygdom (Lægehåndbogen). Depression er en sygdom (Patienthåndbogen).
  • Udløser: Stress opstår, når kravene kræver flere ressourcer, end du har. Tilpasnings- og belastningsreaktioner kræver en ydre årsag, fx en betydende livsændring eller en belastende hændelse (Lægehåndbogen).
  • Varighed: Depression kræver symptomer i mindst to uger (Patienthåndbogen). Stress udvikles typisk over uger til måneder (Lægehåndbogen).
  • Overlap: Nedtrykthed indgår i stressbilledet, og depression kan opstå ved svære arbejdsrelaterede problemer. Det forudsættes, at symptomerne ved en tilpasningsreaktion ikke optræder som led i en depression (Lægehåndbogen).

Hvad hjælper?

Ved stress er det ifølge Lægehåndbogen centralt tidligt at afklare, om du kan fastholdes på arbejdspladsen. Kognitiv adfærdsterapi har vist positiv effekt i enkelte undersøgelser, og regelmæssig fysisk aktivitet kan reducere stress. Ved depression nævner Patienthåndbogen antidepressiv medicin ved moderat til svær depression, samtaleterapi, især kognitiv adfærdsterapi, og egen indsats som regelmæssig motion, sund kost, regelmæssig døgnrytme og moderat alkoholforbrug. Lysbehandling kan hjælpe ved vinterdepression. De fleste kommer sig: ca. 85 % er raske eller væsentligt bedre efter seks måneder. Læs også om fysisk træning og depression.

Hvornår skal du til læge?

  • Hvis du i mere end 14 dage har været vedvarende nedtrykt eller usædvanligt træt og samtidig har mindst to af ledsagesymptomerne, bør du kontakte din læge (Patienthåndbogen).
  • Tanker om død eller selvmord hører til ledsagesymptomerne ved depression (Patienthåndbogen). Har du dem, så kontakt din læge.
  • Ved stress er det relevant at udelukke fysiske årsager til symptomerne, og screening for depression kan hjælpe i vurderingen (Lægehåndbogen).
  • Bedres stress ikke inden for 1 år, bør en anden diagnose overvejes (Lægehåndbogen).