Har du selvmordstanker, eller er du bekymret for, at en anden har? Ring til Livslinien på 70 201 201 (eller skriv med en rådgiver på livslinien.dk). Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten: 1813 i Region Hovedstaden, ellers det nummer der gælder, hvor du bor. Er nogen i akut livsfare, ring 112. Se også hjælp ved selvmordstanker.

Kort svar

Depression hos mænd ser ikke altid ud, som man forventer. Sundhedsstyrelsens pjece "Mænd har også psykiske problemer" nævner vredesudbrud, irritabilitet, rastløshed, misbrug og tilbagetrækning som tegn, der optræder hyppigst hos mænd, men ofte overses. Det kan betyde, at depressionen opdages sent. Du kan læse lægens artikel om depression for de almindelige symptomer og behandling.

Hvilke tegn kan der være?

Pjecen nævner blandt andet:

  • vredesudbrud, aggressivitet og svag impulskontrol
  • irritabilitet og lav stresstærskel
  • rastløshed og at arbejde konstant
  • misbrug
  • tilbagetrækning fra andre
  • at benægte smerte, kræve at klare sig selv og afvise hjælp

Det er ikke en test. Mange af tegnene kan have andre årsager, og kun en læge kan stille diagnosen. De klassiske tegn som nedtrykthed, manglende lyst og nedsat energi kan du læse om i lægens artikel om depression.

Hvad viser tallene?

Ifølge pjecen har 3,5 pct. af de voksne depression her og nu, og 15-20 pct. får depression på et tidspunkt i livet. Dobbelt så mange kvinder får diagnosen og indlægges, men dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord. Pjecen skriver, at mænds psykiske problemer ofte er underbehandlede. Redaktionen har ikke læst en nyere kilde og kan ikke sige, om tallene er uændrede, da pjecen ikke angiver udgivelsesår.

Hvorfor er det svært at få hjælp?

Pjecen skriver, at de fleste mænd har svært ved at henvende sig til lægen med psykiske problemer, også ved stress og kriser. Hvis du selv kan nikke genkendende til tegnene, er første skridt at tale med din egen læge. Du behøver ikke have en færdig forklaring, og du kan starte med at fortælle om søvn, humør, vrede eller alkoholforbrug. Læs også om stress eller depression.

Er du pårørende?

Pjecen er skrevet til sundhedspersonale, så følgende er redaktionens overførsel til pårørende. Pjecens råd til samtalen med en mand er: stil konkrete spørgsmål, lyt frem for at presse, tilbyd handlemuligheder frem for at bede om hjælp, og vis empati uden medlidenhed. Læs mere i sådan hjælper du en pårørende med depression.

Hvornår skal du til læge?

Dette afsnit er redaktionens egen vurdering. Kontakt din læge, hvis du eller en pårørende i mere end to uger har været nedtrykt, irritabel eller har trukket sig fra andre, og det påvirker arbejde eller familie. Har du tanker om at tage dit eget liv, så vent ikke: ring til Livslinien, lægevagten eller 112 som beskrevet øverst.