Selvmord, selvmordsforsøg og selvbeskadigelse

Selvmord, selvmordsforsøg og selvbeskadigelse

Selvmord

Er “en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer” (WHO).

Selvmordsforsøg

Er en tilsigtet selvbeskadigende handling uden dødelig udgang og foretaget med intention om at dø (tydeligt udtalt eller underforstået). Der behøver ikke være stærk intention om at dø, men handlingen må ikke være helt uden dødsønske.

Der findes mange forskellige definitioner af selvmordsforsøg. I Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering og visitation af selvmordstruede defineres et selvmordsforsøg som et parasuicidium (para: ved siden af), dvs. en handling, der ligner et forsøg på selvmord, men ikke behøver at være det.

Parasuicidium indeholder al ikke vanemæssig selvbeskadigende adfærd, uanset om intentionen om at dø er stærk, ambivalent eller helt fraværende.

Parasuicidium er valgt som definition af et selvmordsforsøg, fordi vurderingen intentionen om at dø er meget usikker, og fordi der også er risiko for senere selvmord efter selvbeskadigende handlinger uden dødsønske.

Parasuicidium er “en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis af medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, som vil være skadevoldende for personen, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser”.

Selvbeskadigelse 

Er selvbeskadigende adfærd uden intention om at dø og uden hensigter om at påvirke andre med det formål at fremme ønskede forandringer. Selvbeskadigelse er en rent privat handling og en form for “selvhjælp”, der foretages for at give subjektiv lettelse for en spændingstilstand.

Vanemæssig, repetitiv “self-cutting” er den hyppigste form for selvbeskadigelse.

Ca 700 mennesker per år begår selvmord i Danmark. Det skønnes, at ca. 10 gange så mange foretager et selvmordsforsøg.

Der dør flere ved selvmord end på grund af trafikulykker. Forekomsten af selvmord er større for mænd end for kvinder, medens selvmordsforsøg, især blandt yngre, forekommer hyppigere blandt kvinder. For begge køn er forekomsten af selvmord størst i de ældre aldersklasser. Men som dødsmåde er selvmord hyppig blandt yngre.

Blandt 30-39-årige er selvmord den næsthyppigste dødsmåde, kun overgået af cancer. 

Vanemæssig selvbeskadigelse er hyppigt forekommende blandt yngre under 35 år. De fleste skjuler denne vane og få søger behandling. Over halvdelen af patienter med “self-cutting” har foretaget et selvmordsforsøg mindst én gang. 


Årsag

Arv er af betydning for både selvmord og selvmordsforsøg, og den genetiske vulnerabilitet arves uafhængig af psykiatrisk sygdom. Psykologiske miljøfaktorer spiller en stor rolle. Der arves og udvikles en individuel vulnerabilitet, og denne vulnerabilitet medfører en særlig følsomhed overfor stressfaktorer, som kan være psykosociale belastninger eller psykisk sygdom. Sociologiske teorier opfatter selvmord og selvmordsforsøg som en kollektiv afvigelse, hvor kultur, religion, socioøkonomiske faktorer og samfundets varierende normer er hovedforklaringer.

De fleste selvmordsforsøg sker impulsivt som “en pludselig indskydelse”, og de sker i de fleste tilfælde i en problemfyldt situation og i en psykisk tilstand med stærkt ubehag, fortvivlelse, ensomhedsfølelse, håbløshedsfølelse, vrede m.v. Selvmordsforsøg er blevet fortolket som et forsøg på at slukke bevidstheden for at blive fri for en uudholdelig tilstand eller at komme væk fra en utålelig situation. Selvmordet er den ultimative løsning.

Et ufarligt selvmordsforsøg med manglende intention om at dø er blevet opfattet som “et råb om hjælp” eller et manipulativt forsøg på at påvirke omgivelserne. Det er imidlertid kun en mindre procentandel af selvmordsforsøg, som har denne intention.

Som gruppe er patienter med selvmordsforsøg mere belastet end baggrundsbefolkningen. Ca. 20-25% lider af en psykose, ca. 50% har en misbrugsdiagnose og ca. 40% en personlighedsforstyrrelse. Der er overvægt af enlige og ca. 80% lever af en overførselsindkomst. Ca. halvdelen er påvirkede af alkohol eller andet, når selvmordsforsøget foretages. I de seneste år er der tilkommet en ny gruppe af unge kvinder, som indtager en overdosis af medicin, oftest paracetamol.

 

 

 

Øvrige artikler i kapitel