Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Bliver en person pludselig forvirret eller har ændret bevidsthed, skal lægen kontaktes straks. Ring 112 eller 1813 ved akut tilstand.
Hvad er delirium?
Ifølge Lægehåndbogen er delirium en akut indsættende tilstand, der udvikler sig over timer til dage og svinger undervejs. Opmærksomheden er forstyrret, og tænkning og opfattelse er påvirket. Tilstanden udløses af fysisk sygdom eller af behandlingen af en fysisk sygdom. Bevidsthedsniveauet er påvirket, men graden af vågenhed skifter hurtigt.
Nationalt Videnscenter for Demens beskriver delirium som en alvorlig påvirkning af hjernen. Den opstår formodentlig på grund af en inflammationstilstand i hjernen, men mekanismen er kompleks og ikke endeligt klarlagt.
Hvor mange får delirium?
Lægehåndbogen oplyser, at delirium rammer 10-30 % af indlagte patienter med fysisk sygdom ifølge amerikanske tal, og hos ældre op til 50 %. Ældre med hoftebrud, slagtilfælde eller alvorlige infektioner er særligt udsatte. Risikoen er også større hos dem, der tidligere har haft delirium, hos kræftpatienter, ved hiv-infektion, efter operationer og hos plejehjemsbeboere.
Ældre med demens, der indlægges på sygehus på grund af anden fysisk sygdom, har ifølge Videnscenteret op mod 89 % risiko for at udvikle delirium. Læs mere om demens og om delirium hos ældre.
De tre former for delirium
- Hyperaktivt delirium: Personen er ofte urolig, forvirret og desorienteret og kan have hallucinationer. Tilstanden kan forveksles med skizofreni, urolig demens eller en psykose (Lægehåndbogen).
- Hypoaktivt delirium: Personen kan være stille, men alligevel forvirret, desorienteret og uden energi. Denne form overses let eller forveksles med depression eller demens (Lægehåndbogen).
- Blandet delirium: Tilstanden skifter mellem de to former.
Symptomer
Ifølge Videnscenteret svinger symptomerne over døgnet og forværres ofte om aftenen og natten. Personen kan have svært ved at fastholde opmærksomheden selv i en kort samtale og være dårligere orienteret i tid og sted. Søvnen er forstyrret: Nogle sover dårligt eller slet ikke om natten og sover i stedet meget i løbet af dagen.
Lægehåndbogen nævner desuden hukommelsessvigt, sprogforstyrrelser, hallucinationer, flygtige vrangforestillinger og illusioner. Hallucinationerne er oftest synshallucinationer. Ved det urolige delirium kan der også være høj puls, eventuelt forhøjet blodtryk og forhøjet temperatur. Som regel er den neurologiske undersøgelse normal bortset fra den ændrede tænkning, men man kan se dårlig balance, rysten og besvær med at læse og skrive.
Patienthåndbogen beskriver, at symptomerne ved akut fysisk sygdom kan opstå over få timer og skifte fra time til time, mens andre organiske tilstande udvikler sig over måneder.
Delirium, demens eller depression?
Delirium kommer pludseligt og svinger. Lægehåndbogen beskriver demens som en kronisk tilstand, der starter langsomt og er fremadskridende. Depression er præget af nedsat humør, tab af interesse og glæde, forstyrret søvn og appetit og følelse af håbløshed, og den starter ofte langsomt. Fordi de tre tilstande kan ligne hinanden, er oplysninger fra pårørende vigtige. Lægehåndbogen skriver, at pårørende eller omgivelserne som regel er dem, der kontakter sundhedsvæsenet.
Årsager
Lægehåndbogen nævner banale infektioner, forstyrrelser i blodets salte (elektrolytter), stort set al fysisk sygdom, mange slags medicin (særligt midler med antikolinerg virkning) og abstinenser ved misbrug. Årsagen er ofte banal, for eksempel blærebetændelse. Hos ældre skyldes delirium ofte to eller flere underliggende tilstande, som kan være akutte, langvarige eller et sted midt imellem. Sygdomme som diabetes, lever- og nyresygdom, væskemangel og feber kan spille ind.
Videnscenteret nævner urinvejsinfektion, lungebetændelse og væskemangel samt medicinpåvirkning eller bivirkninger. Læs mere om væskemangel hos ældre, delirium med organisk årsag og delirium som følge af akut forgiftning.
Sådan undersøger lægen
Lægen spørger (ofte de pårørende) til, hvornår og hvordan tilstanden begyndte, om den svinger over døgnet, og om der er brugt rusmidler. Medicinlisten gennemgås med særligt fokus på nyopstartet medicin (Videnscenteret). Der tages blodprøver, der blandt andet kan vise infektion, forstyrret saltbalance, dårlig nyre- eller leverfunktion, lav blodprocent og for lavt eller højt blodsukker. Lægehåndbogen nævner også urinstix, hjertekurve (EKG) og røntgen af brystkassen og i nogle tilfælde en hjernekurve (EEG). Findes årsagen ikke, kan lumbalpunktur eller scanning af hjernen komme på tale.
I Danmark bruges ofte screeningsredskaberne CAM eller b-CAM til at opdage og følge delirium. Ved let demens kan 4AT bruges. Fordi tilstanden svinger, bør screeningen gentages flere gange over døgnet (Videnscenteret).
Behandling
Hovedbehandlingen er at behandle den underliggende sygdom, ofte en infektion. Lægehåndbogen skriver, at medicin, der kan udløse delirium, om muligt stoppes eller gives i mindre mængde. Videnscenteret fremhæver, at det vigtigste er hurtigt at opdage tilstanden, finde årsagen, sikre basal pleje og skabe et roligt og trygt miljø.
Ifølge Lægehåndbogen kan der blandt andet gøres følgende:
- Skærm personen mod uro og skab en rolig atmosfære med færrest mulige personer omkring.
- Hjælp døgnrytmen på vej med dagslys om dagen og mørke om natten.
- Orientér personen igen og igen.
- Undgå om muligt fysiske hindringer, fordi de kan øge uro og risiko for skader.
Lægehåndbogen anbefaler ikke, at alle med delirium rutinemæssigt får antipsykotisk medicin. Det kan overvejes, når de øvrige tiltag ikke slår til, og personen er i fare for sig selv eller andre, delirium forhindrer undersøgelse og behandling, personen er forpint af hallucinationer eller vrangforestillinger, eller personen er i de sidste dage af livet. Behandlingen skal vurderes dagligt og stoppes, når tilstanden er normaliseret. Videnscenteret oplyser, at ingen lægemidler er godkendt specifikt til delirium.
Pleje og hjælp fra pårørende
Videnscenteret skriver, at personen oftest har brug for ekstra hjælp til de basale behov, og at manglende hjælp kan forlænge og forværre delirium. Det gælder mad og væske, toiletbesøg, personlig hygiejne, let bevægelse i dagtimerne og en uafbrudt nattesøvn. Stress og angst forstærker formodentlig symptomerne. Det hjælper at:
- have tæt og stabil kontakt til de samme få personer
- inddrage pårørende, som kan skabe ro og tryghed
- tale enkelt og give få valg og lidt information ad gangen
- sørge for, at personen har briller og høreapparat på
- dæmpe lyde og indtryk og give mulighed for at trække sig tilbage til et roligt sted
Indlæggelse eller behandling hjemme?
Lægehåndbogen peger på, at indlæggelse ofte er uhensigtsmæssig, fordi flytning til et uroligt sted som et hospital ofte forværrer tilstanden. Indlæggelse kan dog være nødvendig ved mistanke om alvorlig underliggende sygdom, hvis almentilstanden forværres trods behandling, eller hvis diagnosen er usikker.
Forløb og udsigter
Ifølge Lægehåndbogen går tilstanden som regel hurtigt over, men kan i nogle tilfælde vare i måneder. Korrekt behandlet kommer de allerfleste ud af delirium. De ældste og patienter med hiv har den dårligste prognose. Patienthåndbogen skriver, at prognosen er god, når en organisk psykisk lidelse er fremkaldt af en midlertidig sygdom i kroppen.
Videnscenteret understreger, at delirium kan komme igen, for eksempel når en kronisk sygdom forværres. Et forløb med delirium øger markant risikoen for længerevarende kognitive vanskeligheder, funktionstab og død. Ældre, der var kognitivt velfungerende før, har øget risiko for at udvikle demens efter en episode, og jo længere delirium varer, desto større er risikoen.
Kan delirium forebygges?
Videnscenteret skriver, at det først og fremmest er vigtigt at undersøge og behandle alle udløsende årsager hurtigst muligt. Hjælp til de basale behov og et trygt, roligt miljø har formodentlig en forebyggende effekt og kan forkorte episoden og dermed begrænse funktionstabet bagefter.
Læs også
Beslægtede tilstande: delirium tremens og delirium ved Wernickes encefalopati.
Hvad er forskellen på delir og demens?
Delir kommer pludseligt i løbet af timer eller dage og svinger i løbet af døgnet. Demens udvikler sig langsomt over måneder og år. Personer med demens har dog øget risiko for at få delir.
Hvad er stille (hypoaktivt) delir?
En form for delir, hvor personen bliver stille, indadvendt og passiv i stedet for urolig. Den overses let, fordi personen ikke virker forstyrret, og den kan forveksles med depression eller demens (Lægehåndbogen).
Går et delir over igen?
Som regel går tilstanden hurtigt over, men i nogle tilfælde kan den vare i måneder, og de allerfleste kommer sig, når den bliver behandlet korrekt (Lægehåndbogen). Delir øger dog risikoen for længerevarende vanskeligheder med tænkning og for tab af funktionsevne, især hos ældre (Nationalt Videnscenter for Demens).
Hvordan behandles delir?
Først og fremmest ved at finde og behandle årsagen, fx en infektion, og ved at stoppe eller nedsætte medicin, der kan udløse delir, hvis det er muligt. Derudover hjælper ro, mad og væske, faste rammer, briller og høreapparat og pårørende, der er til stede.
Hvor mange får delir på sygehus?
Ifølge Lægehåndbogen rammer delir 10-30 % af indlagte patienter med fysisk sygdom efter amerikanske tal, og hos ældre op til 50 %.
Hvad er de tre former for delir?
Hyperaktivt delir med uro, hypoaktivt delir, hvor personen er stille og passiv, og en blandet form, hvor tilstanden skifter mellem de to (Lægehåndbogen).
Hvorfor er symptomerne værst om natten?
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens forværres symptomerne ofte om aftenen og natten, men den præcise årsag kender man ikke.
Er der medicin mod delir?
Nationalt Videnscenter for Demens oplyser, at ingen lægemidler er godkendt specifikt til delir. Ifølge Lægehåndbogen kan antipsykotisk medicin overvejes i særlige situationer, men ikke rutinemæssigt til alle.
Hvad kan jeg gøre som pårørende?
Sørg for, at personen har briller og høreapparat på, hjælp med mad, væske og toiletbesøg, tal enkelt og roligt med få valg ad gangen, og støt en god nattesøvn (Nationalt Videnscenter for Demens).
Hvornår skal jeg kontakte læge?
Pludselig forvirring eller ændret adfærd er altid et tegn på, at noget er galt. Kontakt egen læge eller lægevagten samme dag, og ring 112 eller 1813 ved akut tilstand.