Kort svar

Ifølge Lægehåndbogen er stress ikke i sig selv en sygdom, men en reaktion på belastning, når man forsøger at håndtere krav, der kræver flere ressourcer, end man har til rådighed. Depression er ifølge Patienthåndbogen en nedtrykthed, der er konstant, vedvarende og upåvirkelig af ydre forhold, og den regnes som en forstyrrelse i hjernen. De to tilstande kan ligne hinanden, især i starten, og kan optræde sammen. Det er lægen, der vurderer, hvad der er tale om.

Hvad er stress?

Lægehåndbogen beskriver, at stress er en uundgåelig del af livet, og at det fysiologiske stressrespons har understøttet vores overlevelse. I daglig tale bruges ordet ofte om at have travlt, men det bruges også om en længerevarende fysisk og psykisk tilstand. Oplevelsen er subjektiv, så den samme belastning kan opfattes forskelligt fra person til person. Kortvarig stress gør os i stand til at handle hurtigt, og reaktionen aftager normalt, når presset aftager. Langvarig stress udvikles typisk gradvist over måneder, når belastningerne fortsætter eller forværres, og når muligheden for at restituere udebliver. Kilden skriver, at langvarig stress øger risikoen for udvikling og forværring af både fysiske og psykiske sygdomme. Lægehåndbogen beskriver også begreberne tilpasningsreaktion, belastningsreaktion og udbrændthed. Du kan læse lægens artikler om depression og angst eller stress.

Hvad er depression?

Patienthåndbogen skriver, at alle kan føle sig triste af og til, men at depression er noget mere. Du kan føle dig irritabel, ude af stand til at sove, uden appetit, tappet for energi og ude af stand til at tage beslutninger. Du kan også føle dig mislykket, skyldig, håbløs og hjælpeløs. Ved depression hober følelserne sig op og forsvinder ikke. De kan vare i uger eller måneder og påvirke forhold, arbejde eller uddannelse, fritidsinteresser, sexliv, søvn og appetit. Kilden angiver, at depression rammer cirka 15 % af befolkningen på et tidspunkt i livet, og at omkring en tredjedel af alle med depression ikke får stillet diagnosen.

Forskellene på et overblik

  • Hvad det er. Stress: en reaktion på for stor belastning, ikke i sig selv en sygdom. Depression: en sygdom, hvor hjernens nervebaner ikke fungerer tilfredsstillende (Patienthåndbogen).
  • Årsag. Stress hænger sammen med ubalance mellem krav og ressourcer. Depression kan udløses af personlige oplevelser, men også af biologiske forhold og arv. Kilden skriver, at man ikke præcist ved, hvad der skaber problemet.
  • Hvordan det forløber. Stress aftager typisk, når belastningen mindskes. Depression er ifølge Patienthåndbogen konstant og upåvirkelig af ydre forhold.
  • Behandling. Stress: aflastning, struktur på hverdagen, samtaler og eventuel sygemelding (Lægehåndbogens vejledning). Depression: samtalebehandling og antidepressiv medicin, i svære tilfælde andre behandlinger.

Hvorfor kan de ligne hinanden?

Lægehåndbogens vejledning til læger skriver, at en del stressramte især i starten af forløbet udviser tegn på depression eller angst, hvor symptomerne dog klinger af af sig selv inden for en overskuelig tidshorisont. Mange vil score på et spørgeskema svarende til let eller moderat depression, men oplever få uger senere, at det er klinget af. Det kan ikke altid skelnes ved første kontakt. Mindre tegn på depression kan være graden af opgivenhed, en gennemgribende sænket stemning og manglende reaktion på for eksempel weekender og ferier. Kilden skriver også, at det er normalt at opleve tegn på både depression og angst under stress, og at det ikke behøver at være en depression. Lægen skal desuden altid overveje fysisk sygdom og tager derfor ofte screeningsblodprøver, blandt andet for stofskifte, blodsukker, infektion og vitaminmangel.

Hvad kan hjælpe ved stress?

Lægehåndbogens vejledning peger på, at stress er midlertidig og ikke livsfarlig, men at den nedsætter det kognitive funktionsniveau, og at bedring kræver en markant reduktion af komplekse opgaver, ansvar og logistik. Man kan ikke fortsætte sit liv, som om intet var hændt. Af konkrete råd nævnes at tale med nogen på arbejde, derhjemme og i netværket, skabe tid til motion eller gåture, droppe ikke-essentielle opgaver, give opgaver videre og få afklaret opgaver og krav med lederen. Vejledningen understreger også vigtigheden af struktur på hverdagen og af, at en eventuel tilbagevenden til arbejde sker gradvist og efter en fast plan. Lægen kan afgøre, om sygemelding er relevant.

Hvad kan hjælpe ved depression?

Patienthåndbogen skriver, at depression kan behandles effektivt, og at behandlingen spænder fra medicin til samtaler. Antidepressiv medicin og samtalebehandling hjælper, og medicin begynder at virke efter 1-4 uger, mens den fulde virkning kan tage op mod 6-8 uger. Derfor er det vigtigt ikke at stoppe med medicinen for tidligt og ikke at justere den uden at tale med lægen. Det kan hjælpe at betro sig til mennesker, man stoler på, og at deltage i aktiviteter frem for at trække sig tilbage. Kilden understreger, at udmattelsen og håbløsheden er en del af sygdommen og forsvinder med behandlingen. Hos mænd og børn kan depression vise sig som ængstelighed eller irritabilitet, og hos mænd kan den være maskeret af et stort forbrug af alkohol eller overarbejde.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen skriver, at hvis du tror, du er deprimeret, er det vigtigt at tale med en læge, som kan stille diagnosen og tilbyde behandling. Ved stress er den praktiserende læge ifølge Lægehåndbogen den vigtigste tovholder og kan hjælpe med at vurdere risikoen for forværring og behov for sygemelding. Kontakt også lægen, hvis du ikke får det bedre, når belastningen er mindsket. Kilden nævner, at depression kan være livstruende, og at selvmordsrisikoen kan være øget, især ved svær eller ubehandlet depression. Redaktionens eget sikkerhedsråd, som ikke står i kilderne: hvis du har tanker om at gøre dig selv fortræd eller om ikke at ville leve, så kontakt straks din læge eller lægevagten på 1813, eller ring 112, hvis du er i akut fare. Fortæl det til en, du stoler på.

Gode spørgsmål til lægen

  • Er det stress, depression, angst eller en kombination?
  • Skal der tages blodprøver for at udelukke fysisk sygdom?
  • Er det relevant med samtaleforløb, behandling eller sygemelding?
  • Hvad kan jeg konkret gøre for at aflaste mig selv i den næste tid?
  • Hvornår skal vi følge op, og hvad gør vi, hvis det ikke bedres?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på Patienthåndbogen og to tekster i Lægehåndbogen, hvoraf den ene er en vejledning til læger. Vi har ikke læst Sundhedsstyrelsen eller patientforeninger, og vi har ikke gennemgået diagnosekriterierne for depression eller stressbelastning i detaljer. Vi gengiver ingen doseringer og anbefaler ingen bestemte præparater. Siden kan ikke bruges til selvdiagnose og erstatter ikke en vurdering hos lægen.