Hvis dine fingre eller tæer bliver hvide og kolde i kulden, kan det være Raynauds sygdom. Det er en tilstand, hvor blodkarrene i fingre og tæer trækker sig kraftigt sammen. Her gennemgår vi, hvad kilderne skriver om symptomer, årsager og hvornår du skal til læge. Bemærk, at kolde hænder og fødder uden farveskift kan have andre årsager, som kilderne ikke beskriver her.

Hvordan føles et anfald?

Patienthåndbogen skriver, at fingre og tæer i kold og fugtig luft, eller ved følelsesmæssig påvirkning, bliver blege eller hvide og kan føles døde og stive. Når de varmes op, bliver de først blålige og derefter højrøde og hævede, ofte med prikken eller smerter. Typisk rammes kun nogle få fingre eller tæer, og mellem anfaldene er der intet at se eller mærke. HealthLink BC beskriver også, at fingre og tæer kan føles følelsesløse og snurrende, og at anfaldet også kan ramme næse eller ører.

Hvor mange får det, og hvorfor?

Patienthåndbogen skriver, at op til 20 % oplever et eller flere anfald, lidt hyppigere kvinder, og at det ofte opstår i alderen 15-45 år.

  • Primær Raynaud: I de fleste tilfælde findes ingen klar årsag. Tilstanden kan være arvelig og ses hyppigere i visse familier.
  • Sekundær Raynaud: Forekommer hos under 10 %. Den kan skyldes bindevævssygdomme som sklerodermi, åreforkalkning, visse mediciner, ulykker, forgiftning, betændelse eller frostskader.

Patienthåndbogen skriver, at over 70 % får de første symptomer, før de fylder 40.

Arbejde med slag- eller vibrationsværktøj øger risikoen, og HealthLink BC nævner også nikotin og forkølelsesmedicin med pseudoefedrin som udløsere.

Hvad kan du selv gøre?

  • Hold dig varm, især på hænder og fødder, med varme handsker og støvler.
  • Stop med at ryge. Patienthåndbogen kalder rygning den eneste kendte faktor, der over tid forværrer tilstanden.
  • Undgå kolde og fugtige arbejdsforhold uden beskyttelse, og undgå vibrerende værktøj.
  • Brug fugtighedscreme ved tør og sprukken hud.
  • Tal med lægen om din medicin. Patienthåndbogen nævner, at bl.a. betablokkere og lægemidler, der trækker blodkarrene sammen, kan forværre symptomerne. Stop ikke medicin på egen hånd.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen nævner sprækker i huden, sår der ikke heler og langvarige smerteanfald i hænder eller fødder. Sår og hudskader bør undersøges grundigt. HealthLink BC angiver ikke faste grænser for, hvornår man skal søge læge.

HealthLink BC skriver, at behandlingen går ud på at forebygge anfald ved at undgå kulde, stress og andre udløsere. Hvis det ikke virker, kan lægen overveje receptpligtig medicin. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten. Nummeret afhænger af, hvor du bor.

Hvordan stilles diagnosen?

Ifølge Patienthåndbogen stilles diagnosen ud fra sygehistorien og lægens undersøgelse af pulsen i arme og ben. Der tages blodprøver for at udelukke kronisk betændelse og bindevævssygdomme.

Læs mere i lægeartiklen om hvide fingre og Raynauds syndrom af professor, overlæge, dr.med. Kristian Stengaard.