Redaktionen, 14. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad sker der i knæet?
På ydersiden af låret løber en stor og stærk bindevævshinde fra hoftekammen og ned til den øvre, ydre side af underbenet. Den hedder tractus iliotibialis eller iliotibialbåndet. Nederst på ydersiden af lårbenet ligger en slimsæk lige under båndet (Patienthåndbogen).
Ved langvarig løb, cykling eller gang gnider båndet mod det knoglefremspring på lårbenet, der kaldes femurkondylen. Det kan gøre, at slimsækken bliver betændt. Patienthåndbogen kalder tilstanden tractus iliotibialis-friktionssyndrom eller blot løberknæ. Lægehåndbogen forklarer det som en kombination af overbelastning og gnidning mod den ydre del af lårbenet, når knæet gentagne gange bøjes og strækkes.
Hvem får løberknæ?
Ifølge Lægehåndbogen er tilstanden almindelig hos langdistance- og maratonløbere, men den er heller ikke usædvanlig blandt cyklister. Den rammer både motionister og eliteløbere. Patienthåndbogen understreger, at den også ses hos cyklister.
Hvorfor opstår det?
Patienthåndbogen nævner tre forhold, der overbelaster slimsækken på knæets yderside:
- for meget løb
- for hurtige ændringer i løbetræningen
- overgang til løb i bakket terræn
En særlig risikofaktor er løb i bakket terræn og på skråt underlag, fordi det øger trækket på iliotibialbåndet og dermed gnidningen. Overpronation i foden, hvor man løber på indersiden af fodsålen, øger også gnidningen mellem lårben og bånd (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen nævner desuden, at et stramt iliotibialbånd og muskelsvaghed kan disponere, og at svækket hofteabduktion, altså svage sædemuskler, kan være en årsag hos løbere.
Sådan udvikler smerterne sig
Ifølge Patienthåndbogen og Lægehåndbogen er smerterne diffuse i starten, og det er ofte svært at pege på præcis, hvor det gør ondt. Efter nogen tid bliver smerten skarpere og samler sig om de knoglede udspring på knæets yderside.
- Smerten kommer efter kort tids løb, og hvile lindrer kun kortvarigt.
- Den er som regel værst, når man løber nedad eller på fladt terræn. Løb opad bakke giver færre smerter.
- Efterhånden som betændelsen tiltager, sætter smerterne ind tidligere.
Patienthåndbogen peger på, at man særligt skal være opmærksom på smerter på knæets yderside, der først kommer efter 5-10 minutters løb og så hurtigt forværres.
Sådan undersøger lægen
Lægen stiller ifølge Patienthåndbogen diagnosen ud fra sygehistorien og en fysisk undersøgelse. Lægehåndbogen beskriver, at lægen typisk finder ømhed over den ydre knude på lårbenet, cirka 2 cm over ledlinjen. Ømheden er især tydelig, når knæet er bøjet cirka 30 grader, for i den stilling glider iliotibialbåndet over knoglen og er stramt. Der kan også være hævelse over den nederste del af båndet.
I tvivlstilfælde kan en ultralydsskanning eller en MR-skanning vise, at den nederste del af båndet er fortykket, og at slimsækken er betændt og fyldt med væske (Patienthåndbogen). Ifølge Lægehåndbogen bliver MR kun undtagelsesvis nødvendig, især før en eventuel operation.
Andre tilstande, der kan ligne
Lægehåndbogen nævner flere tilstande, som lægen kan overveje, fordi de også giver smerter i knæet, blandt andre skade på den ydre menisk, slidgigt i knæet, betændelse i senen bag på knæet (popliteussenen), seneskade i lårets bagsidemuskel (biceps femoris), smerter ved knæskallen og stressfraktur. Læs om meniskskade i knæet, slidgigt i knæet og smerter ved knæskallen.
Behandling i hovedtræk
Målet er ifølge Patienthåndbogen at lindre ubehaget, dæmpe betændelsen og forebygge nye gener. Du skal selv deltage aktivt. Behandlingen består af aflastning, løb i fladt terræn og eventuelt en ændring af gang- og løbemønsteret. Lægehåndbogen skriver, at behandlingen som regel er konservativ, altså uden operation, og at målet er at begrænse gnidningen, når båndet glider over lårbenet.
- Cyklister kan forsøge at stille saddelhøjden en smule ned, så de undgår fuld strækning af knæene (Patienthåndbogen).
- Medicin, der dæmper betændelse (NSAID), kan have god effekt som tillæg til behandlingen (Patienthåndbogen).
- Fysioterapi med styrketræning og udstrækning kan være nyttig (Patienthåndbogen).
- En indsprøjtning med kortison kan hjælpe ved tilstande, der ikke retter sig på udstrækning og øvelser (Patienthåndbogen).
- Lægehåndbogen nævner, at man kan få træningsvejledning, hvis løbeteknikken er forkert.
Operation er ifølge Patienthåndbogen meget sjældent nødvendig. Over 70 % af dem, der opereres, opnår et godt resultat. Lægehåndbogen beskriver, at der ved operationen frigøres de bageste 2 cm af iliotibialbåndet, hvor det passerer over lårbenet, og at slimsækken fjernes.
Det kan du selv gøre
Patienthåndbogen og Lægehåndbogen beskriver samme rækkefølge:
- Først aflastning. Undgå de aktiviteter, der giver smerter. Svømning kan være et alternativ.
- Så udstrækning. Når tilstanden bedres, kan du begynde med strækøvelser for ydersiden af benet. Lægehåndbogen nævner også hoftebøjerne og læggens muskler.
- Derefter styrketræning. Kan du strække uden smerte, kan du starte med styrketræning, hvor man især styrker gluteus medius, en af sædemusklerne.
- Til sidst løb. Løb bør først genoptages, når du kan gennemføre styrkeøvelserne uden smerte. Start forsigtigt, og øg belastningen gradvist.
Lægehåndbogen skriver, at man i en periode kan løbe på fladt terræn med intervaller, hvor man kun løber 3-5 minutter ad gangen med tilsvarende gangpause.
Hvor lang tid tager det at blive rask?
De to kilder oplyser forskellige tidsrammer. Patienthåndbogen skriver, at de fleste bliver raske i løbet af 3-6 måneder, hvis de følger oplægget, og at man typisk er tilbage til normal træning efter 3-6 måneder. Lægehåndbogen skriver, at man med behandling og aktiv hvile ofte er tilbage til normal træning efter 1-3 måneder, og at cirka 75 % er symptomfrie efter 3-6 måneders rehabilitering. Cirka 10 % kan have vedvarende symptomer, som kan kræve injektion eller operation (Lægehåndbogen). Din egen tid afhænger altså af, hvor langt tilstanden er nået, og hvor konsekvent du aflaster.
Patienthåndbogen oplyser, at løberknæ ikke er farligt, men at man godt kan få det mere end én gang ved fornyet overbelastning.
Forebyggelse
Lægehåndbogen anbefaler at undgå en hurtig stigning i løbeaktiviteten, særligt som ny motionsløber, og at undgå meget bakkeløb. Patienthåndbogens side om forebyggelse af løbeskader peger på disse råd:
- Øg ikke løbedistancen mere end 10 % pr. uge.
- Løb ikke mere end 75 km pr. uge. Der er ifølge siden rigelig dokumentation for, at det øger risikoen for overbelastningsskader.
- Vær forsigtig med at løbe på skrå og ujævne flader. Det bedste underlag er blødt, fladt terræn.
- Lad dage med hård træning følges af dage med lettere træning.
- Skift løbesko for hver 1.000 km, fordi sko, der har været brugt meget, mister deres stødabsorberende evne.
Patienthåndbogen skriver også, at der ikke er dokumentation for, at indlæg i løbesko nedsætter risikoen for skader. Op til 70 % af løbere får ifølge samme side skader hvert år.
Hvornår skal du søge læge?
Patienthåndbogen skriver, at man bør søge hjælp, hvis man har de klassiske symptomer, så relevant behandling kan starte hurtigt. Siden om forebyggelse af løbeskader anbefaler ikke at løbe gennem smerten. Giver løb smerter, kan du køle området med is og hvile benene i 2-3 dage, og fortsætter smerten ud over en uge, bør du kontakte din læge. Ifølge Lægehåndbogen bliver man henvist videre, hvis generne varer ved trods 4-6 måneders behandling uden operation.
Læs også
Andre overbelastningsskader hos løbere: lægens artikel om løberknæ, springerknæ og træthedsbrud i skinnebenet.
Hvad er løberknæ?
Lex beskriver det som en irritationstilstand, hvor en sene gentagne gange glider hen over et knoglefremspring på ydersiden af knæet. Det er senen i tractus iliotibialis, der irriteres. Patienthåndbogen kalder det en irritationstilstand på ydersiden af knæleddet efter overbelastning ved idræt.
Hvornår gør det ondt?
Ifølge Lex er smerten ofte størst ved træningsstart, aftager under opvarmning og træning og vender tilbage efter træning. Patienthåndbogen beskriver, at smerten kommer efter kort tids løb, og at hvile kun lindrer kortvarigt.
Hvad hjælper?
Lex nævner aflastning fra den normale træning eller overgang til mindre vægtbærende træning samt udstrækning af tractus iliotibialis og sæde- og lårmuskulaturen. En fysioterapeut kan hjælpe med træningsstyring.
Hvordan forebygger man det?
Lex skriver, at styrketræning af de muskler, der stabiliserer bækkenet, kan øge stabiliteten under løb og mindske risikoen for ny skade. Lægehåndbogen nævner også, at man bør undgå en hurtig stigning i løbeaktiviteten og meget bakkeløb.
Hvor slemt er det?
Lex angiver prognosen som meget god. Patienthåndbogen skriver, at løberknæ ikke er farligt.
Hvor længe varer løberknæ?
Patienthåndbogen skriver, at man typisk er tilbage til normal træning efter 3-6 måneder med behandling og aktiv hvile. Lægehåndbogen skriver 1-3 måneder og oplyser, at cirka 10 % kan have vedvarende symptomer.
Må jeg løbe med løberknæ?
Start med aflastning og undgå de aktiviteter, der giver smerter. Ifølge Patienthåndbogen og Lægehåndbogen bør løb først genoptages, når du kan gennemføre styrkeøvelserne uden smerte, og belastningen øges gradvist.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller ifølge Patienthåndbogen diagnosen ud fra sygehistorien og en fysisk undersøgelse. I tvivlstilfælde kan ultralydsskanning eller MR-skanning bruges.
Er operation nødvendig?
Patienthåndbogen skriver, at operation meget sjældent er nødvendig, og at over 70 % af dem, der opereres, opnår et godt resultat.
Kan cyklister få løberknæ?
Ja. Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen nævner cyklister. Ifølge Patienthåndbogen kan cyklister forsøge at stille saddelhøjden en smule ned, så knæet ikke strækkes helt ud.