Har du tanker om at tage dit eget liv, så ring 112, kontakt din lægevagt (1813 i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland, ellers regionens eget nummer) eller Livslinien på 70 201 201.
Et dødsfald, en skilsmisse, en alvorlig sygdom eller tab af arbejde kan vælte hverdagen. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om normale sorgreaktioner, og hvornår det er tid til at søge hjælp.
Kort svar
Sorg er en normal psykisk reaktion på et tab, og den er ikke i sig selv en sygdom. Den kan give tristhed, savn, tomhed, vrede, skyld, angst eller opgivenhed. Forløbet er individuelt. For de fleste ændrer sorgen sig over tid, og den fylder ofte mindre i hverdagen, selvom den ikke nødvendigvis forsvinder.
Hvad kan et tab være?
Tabet kan være et menneske, men også helbred, arbejde, tryghed eller funktionsevne. Hvor stærk sorgen bliver, afhænger ifølge Patienthåndbogen af tabet, relationen til den, man har mistet, tidligere erfaringer, personlighed, støtte fra omgivelserne og livssituationen.
Faser, der ikke går i rækkefølge
Man taler ofte om fire faser: chok, reaktion, reparation og nyorientering. Patienthåndbogen understreger, at de ikke følger en fast rækkefølge. Man kan gå frem og tilbage mellem dem, og det er ikke unormalt. Der findes ikke en bestemt tid, sorgen skal være overstået på.
Hvad kan hjælpe?
Patienthåndbogen anbefaler at dele sorgen med nære, venner, kolleger eller andre, du har tillid til. Er det svært at tale med dem, kan lægen, en præst eller en anden professionel hjælper være en mulighed. Det er vigtigt at passe på søvn, madvaner, rutiner og fysisk velvære, så vidt det er muligt. I nogle tilfælde kan lægen tilbyde en kortvarig sygemelding eller kortvarig hjælp til søvnen. Patienthåndbogen skriver, at sådanne tiltag ikke i sig selv hjælper dig gennem sorgen, men kan give overskud til at bearbejde følelserne.
Når sorgen bliver for tung
Sorg kan udvikle sig til depression, angst, PTSD eller en langvarig og meget belastende sorgreaktion. Opstår depression eller angst, bør det behandles for sig. Patienthåndbogen nævner, at du bør søge hjælp, hvis:
- sorgen efter lang tid stadig er altoverskyggende
- du ikke kan fungere i hverdagen
- du undgår alt, der minder om tabet
- du føler dig fastlåst i skyld eller meningsløshed
- du får selvmordstanker
Siden understreger, at det at søge hjælp ikke betyder, at du sørger forkert.
Hvornår skal du til læge?
Kontakt din egen læge, hvis et eller flere af punkterne ovenfor passer på dig. Ved selvmordstanker skal du ikke vente: ring 112 ved akut fare, eller kontakt lægevagten eller Livslinien på 70 201 201. Du kan læse mere i lægeartiklen om akut belastningsreaktion af overlæge, dr.med. Sigurd Benjaminsen.