Kort svar

Det er helt normalt at opleve vejrtrækningsgener i graviditeten, for eksempel at være mere forpustet end før. Patienthåndbogen skriver, at størstedelen af alle gravide oplever let åndenød flere gange i løbet af graviditeten, og at de mest normale vejrtrækningsproblemer skyldes den voksende livmoder, som presser mellemgulvet opad mod lungerne. Efter fødslen forsvinder presset, og dermed også følelsen af åndenød.

Men der er en vigtig undtagelse. Hvis du som gravid pludselig får voldsomt åndedrætsbesvær, skal du reagere, fordi det kan være tegn på en blodprop i lungerne. På denne side kan du se, hvad der er almindeligt, hvad du selv kan gøre, og hvilke tegn der kalder på hurtig kontakt til læge eller fødested.

Hvad er vejrtrækningsgener i graviditeten?

Patienthåndbogen beskriver vejrtrækningsgener i graviditeten som meget udbredte. Det kan være følelsen af at være forpustet eller have let åndenød, og det er et almindeligt symptom, som de fleste gravide oplever i løbet af graviditeten. Mod slutningen af graviditeten er det mest almindeligt at have let åndenød.

Åndenød kaldes på fagsprog dyspnø. I Patienthåndbogens artikel om åndedrætsbesvær hos voksne beskrives det som en følelse af at trække vejret med besvær og at få for lidt luft. Det er subjektivt: Det handler om, hvordan du oplever din vejrtrækning, ikke kun om, hvad en måling viser (redaktionens eget råd).

Hvorfor får gravide åndenød?

Patienthåndbogen nævner tre almindelige forklaringer på vejrtrækningsgener i graviditeten.

Den voksende livmoder. Efterhånden som livmoderen vokser, presser den mellemgulvet opad mod lungerne. Det betyder, at lungerne ikke kan udvides lige så meget som ellers. Efter fødslen forsvinder presset mod lungerne, og dermed også følelsen af åndenød.

Hjerte og kredsløb. Under graviditeten øges mængden af blod i kroppen betydeligt, samtidig med at hjerteslagene stiger. Det påvirker vejrtrækningen både i hvile og under anstrengelse. Halvvejs i graviditeten pumper hjertet 30-50 % mere blod ud i kroppens kredsløb end før graviditeten. Den gravide oplever derfor hurtigere at blive forpustet og stakåndet.

Øget iltoptagelse. Allerede i starten af graviditeten skal man trække vejret hyppigere, end før man blev gravid. Faktisk stiger mængden af ind- og udåndinger med cirka 50 %. Det skyldes det øgede behov for at optage ilt i blodet.

Det betyder, at åndenød kan opstå på flere tidspunkter og af flere grunde. Tidligt i graviditeten handler det mest om, at du trækker vejret oftere, og senere kommer livmoderens pres til (redaktionens eget råd, som er en sammenstilling af de ovennævnte oplysninger).

Åndenød, når du ligger på ryggen

Patienthåndbogen beskriver, at flere gravide får åndenød, bliver svimle og eller lidt forkvalmede, når de ligger direkte på ryggen. Det skyldes, at den tunge livmoder og fosteret kan trykke på de store blodkar og dermed forhindre blodet i at løbe frit tilbage til hjertet. Tilstanden kaldes vena cava-syndromet.

Patienthåndbogen kalder det en udbredt misforståelse, at gravide ikke må ligge på ryggen, og skriver, at det ikke er helt korrekt. Hvis du ligger på ryggen og får åndenød, svimmelhed eller kvalme, er det en god idé at vende dig hurtigst muligt om på venstre side for at lette trykket og sikre optimal blodcirkulation. Hvis du får ubehag ved at ligge på ryggen, som mange gør særligt sent i graviditeten, så vend dig om på venstre side. Når du skal sove, kan du støtte kroppen med puder, så du ligger på siden det meste af tiden.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen giver disse råd til gravide, der er generet af vejrtrækningen:

  • Fysisk aktivitet er vigtig: Når man er gravid, er fysisk aktivitet vigtig. Hvis du får åndenød under aktiviteten, kan du sætte tempoet lidt ned.
  • Flyt dig om på venstre side: Hvis du bliver dårlig, når du ligger på ryggen.
  • Astma: Hvis du lider af astma, er det vigtigt at være velreguleret under graviditeten. Behandlingen er den samme hos gravide som hos ikke-gravide.

Du skal tale med din læge eller jordemoder, hvis du har brug for mere vejledning, eller hvis du føler dig utryg. Praktisk kan det hjælpe at gå i et tempo, hvor du stadig kan føre en samtale, at tage pauser på trapper og at sove med en ekstra pude under hovedet, hvis det føles bedre (redaktionens eget råd). Har du astma, skal du ikke ændre i din behandling uden at tale med din læge (redaktionens eget råd).

Hvornår skal du reagere?

Selvom åndenød er normalt i graviditeten, skriver Patienthåndbogen, at du skal reagere, hvis du pludselig får voldsomt åndedrætsbesvær. Det kan blandt andet være tegn på en blodprop i lungerne. Blodprop i lungerne er en sjælden, men meget alvorlig komplikation i graviditeten. Årsagen er som regel en blodprop i de dybe lægvener, som løsner sig og følger blodet til lungerne, hvor den blokerer blodforsyningen til en del af lungen. Den giver som regel pludseligt opstået åndedrætsbesvær og kan være voldsom. I halvdelen af tilfældene får man samtidig hævelse, rødme og ømhed af læggen som tegn på blodprop i læggen.

Hvis du pludselig får åndedrætsbesvær, hævelse, rødme eller ømhed af læggen, bør du ifølge Patienthåndbogen kontakte din læge eller dit fødested. Patienthåndbogens generelle artikel om åndedrætsbesvær angiver, at du akut bør kontakte vagtlægen eller henvende dig på skadestuen, hvis åndenød opstår pludseligt og er til stede i hvile, eller hvis den ledsages af smerter i brystet. Har du voldsom åndenød, brystsmerter eller svimmelhed, der får dig til at føle, at du er ved at besvime, skal du ringe 112 (redaktionens eget råd).

Sådan ser en blodprop i graviditeten ud

Patienthåndbogens artikel om blodprop i graviditeten skriver, at risikoen for blodprop er ca. 6 gange højere hos en gravid end hos en ikke-gravid kvinde i samme alder. Risikoen er størst sidst i graviditeten og især i de første 6-12 uger efter fødslen. Faktisk udvikles 50-60 % af alle blodpropper i forbindelse med graviditet og fødsel efter fødslen, så man skal også efter fødslen være opmærksom på symptomerne.

Symptomer ved blodprop i benet kan variere fra meget svage til stærke smerter i læggen eller låret. Benet kan være hævet, rødt og varmt og i sjældne tilfælde blegt, og det er karakteristisk, at symptomerne kun opstår i det ene ben. Ved blodprop i lungen får man pludselig smerter i brystet, problemer med vejrtrækningen, hjertebanken, angst og hoste, og der kan komme blodigt opspyt. Ved store blodpropper i lungen kan man blive kold, klam og bleg, pulsen bliver svag, blodtrykket falder, og man besvimer til sidst. Store lungeembolier kan være livstruende.

Du kan læse mere om tilstanden på siden om blodprop i lungerne.

Når åndenød kommer sammen med hævede ben

Patienthåndbogens artikel om graviditetsrelateret hjertemuskelsygdom (peripartum kardiomyopati) beskriver en sjælden tilstand, hvor den gravide får tegn på hjertesvigt. Den kan opstå fra sidste måned i graviditeten til de første 5 måneder efter fødslen. Når hjertet svigter, pumper det dårligere, og man får åndenød. Typiske symptomer er hævede ben, besværet vejrtrækning ved anstrengelse, besværet vejrtrækning, når man ligger ned, og som bedres, når man sidder op, samt natlige anfald med besværet vejrtrækning, vedvarende hoste, ubehag fra maven og hjertebanken. Artiklen skriver, at man ofte overser de første symptomer, da de kan opfattes som normale graviditetstegn.

Du skal være særligt opmærksom, hvis du får uforklaret åndenød ved ganske lette anstrengelser, åndenød i liggende stilling, hvor det hjælper at sidde op, betydelige mængder vand i benene, en vægtøgning på 1-2 kg pr. uge i den sidste måned af graviditeten, hjertebanken eller brystsmerter. Patienthåndbogens artikel om vand i kroppen i graviditeten nævner, at hvis dine ben er hævede, og du samtidig har åndenød selv ved mindre anstrengelse, besvær med at trække vejret, når du ligger ned, anfald om natten med besvær ved vejrtrækningen, hjertebanken, ubehag fra maven eller vedvarende hoste, bør du kontakte en læge hurtigst muligt. Sygdommen er meget sjælden.

Åndenød kan også være en af mange mulige symptomer på svangerskabsforgiftning. Patienthåndbogens artikel om svangerskabsforgiftning nævner åndenød sammen med hovedpine, synsforstyrrelser, hævede ben, kvalme, smerter i øvre del af maven, svimmelhed og brystsmerter. Læs mere om tegnene på siden om svangerskabsforgiftning.

Andre årsager til åndenød, som også gælder gravide

Patienthåndbogens generelle artikel om åndedrætsbesvær hos voksne skriver, at mange forskellige tilstande kan føre til åndenød. Sygdomme i lunger og hjerte er de hyppigste årsager. I over 70 % af tilfældene, hvor man er plaget af åndedrætsbesvær, er det sygdomme i lunger eller luftveje, som er årsagen, og i cirka 20 % er det sygdomme i hjerte eller kredsløb. Det mest almindelige er, at man skal bruge flere kræfter end normalt for at trække vejret. Det kan skyldes forsnævring af luftvejene som ved astma eller KOL, stive lunger eller tunge lunger, hvis der er vand i lungerne.

Artiklen nævner også, at mangel på røde blodlegemer, kendt som lav blodprocent, kan give åndenød, og at psykiske årsager kan udløse en følelse af åndedrætsbesvær: Angst kan få en til at føle, at man ikke får luft nok. Astma er den hyppigste årsag til åndenød blandt børn og unge og kan udløses af allergi, luftvejsirritation, infektioner og anstrengelse. Akut bronkitis kan komme i efterforløbet af en forkølelse. Fordi graviditeten i sig selv gør, at man trækker vejret hurtigere, er det en god idé at fortælle jordemoderen, hvis åndenød er ny, tiltager, eller hvis du har hoste, pibende vejrtrækning eller feber (redaktionens eget råd). Har du lyst til at læse om åndenød uden for graviditeten, findes der en side om åndenød ved let anstrengelse.

Hvornår skal du kontakte læge eller jordemoder?

Ud fra kilderne kan du bruge denne enkle huskeliste (redaktionens eget råd, bygget på Patienthåndbogens oplysninger):

  • Ring 112 eller kontakt akut hjælp ved pludselig voldsom åndenød, især hvis du også har brystsmerter, er kold og bleg eller er ved at besvime.
  • Kontakt læge eller fødested hurtigt ved åndenød sammen med hævelse, rødme eller ømhed af læggen, eller hvis åndenød kommer sammen med hævede ben, åndenød i liggende stilling, natlige anfald med besværet vejrtrækning, hjertebanken eller hoste, der ikke går væk.
  • Tal med jordemoder eller læge ved ny, tiltagende eller bekymrende åndenød, eller hvis du er utryg, selv om du ikke har de alvorlige tegn.
  • Almindelig let åndenød, der kommer ved anstrengelse og går over i hvile, hører ifølge Patienthåndbogen med til graviditeten.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på Patienthåndbogens artikel om vejrtrækningsgener i graviditeten (læst i fuld tekst) samt de første dele af artiklerne om åndedrætsbesvær hos voksne, blodprop i graviditeten, graviditetsrelateret kardiomyopati, vand i kroppen i graviditeten og svangerskabsforgiftning. Vi har ikke læst afsnit om undersøgelse og behandling af blodprop i lungerne, om behandling af astma i graviditeten udover det, der står ovenfor, eller om andre sjældne årsager til åndenød. Vi har ikke læst andre kilder end Patienthåndbogen. De afsnit, der er markeret "redaktionens eget råd", er redaktionens vurdering og ikke taget fra en kilde. Siden erstatter ikke en lægefaglig vurdering.