Redaktionen, 14. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Den blodfortyndende behandling bagefter gives i dag ofte som DOAK-tabletter (fx apixaban, rivaroxaban, edoxaban, dabigatran) i stedet for warfarin (AK-behandling). De kræver ikke INR-blodprøver. Behandlingen varer mindst 3 måneder, nogle gange længere. Læs også (Redaktionen, 26/10-2026): smerter i lungerne og brystet ved blodprop (lungeemboli).
Akut: Får du pludselig åndenød og trykken for brystet, skal du ringe 112. Især hvis du lige har haft hævelse og smerter i det ene ben. Er du i tvivl, kan du ringe til lægevagten på 1813.
Hvad er en blodprop i lungerne?
En blodprop i lungerne kaldes også en lungeemboli. Den kan dannes direkte i lungerne, men oftest river en prop sig løs fra et andet sted, som regel fra venerne i læggen eller i bækkenet. Blodstrømmen fører proppen til hjertet, som pumper den videre til lungerne. Her sætter den sig fast i en af lungernes pulsårer og blokerer den (Patienthåndbogen). Det er meget almindeligt, at der sidder blodprop i flere kar i lungerne på én gang. Ifølge Lægehåndbogen stammer omkring 90 procent af propperne fra de dybe vener i bækkenet eller benene.
Symptomer på blodprop i lungerne
Symptomerne kan være meget forskellige og afhænger af, hvor store og hvor mange propper der er, og hvor de sidder. Patienthåndbogen nævner blandt andet:
- pludselig og uforklarlig åndenød eller forpustethed, ofte uden smerter
- skarpe brystsmerter, der starter eller bliver værre, når du trækker vejret dybt eller hoster
- hoste og eventuelt opspyt med blodpletter
- hurtig puls og eventuelt lavt blodtryk
- at man er tæt på at besvime, bliver angst og sveder
Små blodpropper behøver ikke give symptomer. Større propper giver kraftigere åndedrætsbesvær, besvimelse, hoste og brystsmerter (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen oplyser, at åndenød ses hos 60-80 procent, sting i brystet hos 50-80 procent, hoste hos 30-50 procent og blodigt opspyt hos 15-30 procent. Den skriver også, at mange tilfælde overses, fordi symptomerne kan være vage, og fordi mange samtidig har en anden sygdom, for eksempel lungebetændelse eller hjertesvigt.
Tegn fra benet kan komme først
Mange har mærket noget fra benet, før blodproppen sætter sig i lungen. En blodprop i de dybe vener kan vise sig som ømhed og hævelse af den ene læg, og generne kan strække sig helt op til lysken (Patienthåndbogen). Du kan læse mere om det i artiklen om blodprop i benet og dyb venetrombose. Får du den slags gener, skal du kontakte lægen, som vurderer, om du skal undersøges nærmere (Patienthåndbogen).
Sådan kan sygdommen forløbe
Oftest begynder det forholdsvis pludseligt med åndenød og trykken for brystet. Åndenøden mærkes især, når du bevæger dig, men kan også komme i hvile. I mere alvorlige tilfælde kan man blive meget syg hurtigt, svede og blive klam, blive uklar og måske besvime. Man kan også dø pludseligt (Patienthåndbogen).
Nogle har et mere kronisk forløb, hvor åndenøden varer ved i uger eller måneder og især kommer ved anstrengelse. Det skyldes ældre blodpropper, der sidder fast og hindrer blodet i at passere gennem lungekredsløbet. Det belaster hjertet og kan give hævelse af begge ben, især omkring anklerne (Patienthåndbogen).
Hvorfor får man blodprop i lungerne?
Blodprop i benene opstår som regel, når man sidder stille længe, for eksempel på lange flyrejser, når man ligger længe i sengen med anden sygdom, og efter operationer eller skader, der gør én mindre aktiv. Blodet hober sig op og bliver stillestående, og det kan få det til at størkne (Patienthåndbogen). Patienthåndbogen nævner, at du er mere udsat, hvis du:
- har ligget i sengen i lang tid eller tidligere har haft blodprop i benene
- har brud eller andre skader i ben eller bækken
- har hjertesvigt, er overvægtig eller har kræft
- er gravid, lige har født eller bruger p-piller
- har en arvelig blodsygdom
Ifølge Lægehåndbogen opstår sygdommen hos omkring 40 procent tilsyneladende af sig selv, men ofte findes en udløsende årsag ved en grundig gennemgang.
Er det arveligt?
Man kan have en arvelig tendens til blodpropper. Jo flere i familien der har haft blodprop i benene eller lungerne, og jo yngre de var, desto større er sandsynligheden for en underliggende arvelig årsag. Det kaldes trombofili og kan påvises med en blodprøve. Undersøgelsen sker hos en specialist på sygehus og er sjældent relevant for personer over 50 år. Den kan have betydning for lægens anbefaling om valg og varighed af den blodfortyndende behandling (Patienthåndbogen). Læs mere i artiklen om blodproptendens og faktor V Leiden.
Sådan stilles diagnosen
Diagnosen kan være svær at stille. Har lægen mistanke ud fra din sygehistorie, bliver du henvist til sygehuset. Her tages blodprøver og eventuelt et hjertekardiogram (EKG), og hjerte og lunger undersøges grundigt. En særlig CT-undersøgelse giver svar på, om der er en blodprop i lungen (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen beskriver, at lægen først vurderer, hvor sandsynligt det er, at der er tale om en blodprop i lungerne, blandt andet ud fra symptomer og risikofaktorer. Ved lav eller moderat sandsynlighed kan en blodprøve, D-dimer, bruges. Er den negativ, kan blodprop næsten, men ikke helt udelukkes. D-dimer kan også være forhøjet af andre grunde, for eksempel en infektion. Diagnosen fastslås med en CT-scanning af lungernes pulsårer eller en scanning, der viser lungernes luft og blodgennemstrømning. Ultralyd af hjertet bruges til at vurdere risikoen og udelukke andre sygdomme. Lægehåndbogen anbefaler, at man ved mistanke om blodprop i lungerne henviser akut til hospital.
Behandling
Blodprop i lungen behandles oftest med blodfortyndende medicin. Afhængigt af omstændighederne kan lægen vælge tabletter (hyppigst), en indsprøjtning under huden eller et drop i blodåren. Behandlingen er individuel og afhænger af, hvor stor blodproppen er, og hvordan den påvirker kredsløbet. De fleste starter med indsprøjtning eller tablet, for at der ikke dannes nye blodpropper. Små blodpropper kræver kun kortvarig indlæggelse eller blot ambulant behandling (Patienthåndbogen).
Større blodpropper, der belaster kredsløbet, behandles ofte med blodpropopløsende medicin, som gives direkte i blodåren. Man er typisk indlagt nogle dage, til medicinen har virket, og tilstanden er stabil. Efter få dage går man over til tabletter, som skal tages i minimum 3 måneder. Varigheden afhænger af risikoen for nye blodpropper og af årsagen til, at du fik blodproppen, og det er lægen, der afgør den (Patienthåndbogen).
Ved livstruende blodpropper forsøger lægerne nogle gange at fjerne blodproppen ved en operation. Det gør man typisk, hvis medicinen ikke virker, eller hvis man ikke kan tåle den (Patienthåndbogen).
Efter behandlingen
Forløbet afhænger af blodproppens størrelse og kan variere fra ingen eller kun forbigående gener til pludselig død. De fleste, der overlever den akutte fase, bliver helt raske efter den blodfortyndende behandling. Åndenøden kan være uger om at blive bedre. Patienthåndbogen råder til at træne til talegrænsen, også tidligt i forløbet. Det betyder, at du træner til et niveau, hvor du bliver så forpustet, at du ikke længere kan føre en samtale. Har du samtidig en blodprop i benet, anbefales kompressionsstrømper op til knæet i dagtimerne i minimum 3-6 måneder (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen skriver, at dødeligheden uden behandling kan være op til 30 procent, mens den falder til 2-8 procent med blodfortyndende behandling. Hvis der ikke er lavet ultralyd af hjertet ved udskrivelsen, bør det gøres efter tre måneders behandling for at opdage tidligt, om blodpropperne har givet vedvarende forhøjet tryk i lungekredsløbet. Læs mere om højt blodtryk i lungekredsløbet. Der kan også ske tilbagefald, så man får en blodprop i lungerne igen (Patienthåndbogen).
Sådan kan du forebygge blodprop
Det er vigtigt at bevæge sig, fordi blodpropper ofte dannes efter længere perioder uden bevægelse. Derfor anbefales opererede og alvorligt syge at komme ud af sengen så hurtigt som muligt. Er du i særlig risiko, kan du få forebyggende blodfortyndende medicin (Patienthåndbogen).
På lange flyrejser skal du jævnligt rejse dig, strække benene og gå lidt omkring. Støttestrømper kan være en god idé ved længere flyrejser, også hvis du ikke har haft blodprop før. Har du tidligere haft veneblodprop, anbefales du oftest at tage blodfortyndende medicin som forebyggelse ved flyrejser på mere end 4 timer (Patienthåndbogen).
Hvor mange får blodprop i lungerne?
Næsten 4000 personer i Danmark får hvert år en blodprop i lungerne. Det svarer til omtrent 75 nye personer hver uge (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen anslår, at der er 1-2 tilfælde pr. 1.000 indbyggere om året, og at tallet stiger kraftigt fra 40-50-årsalderen.
Læs også
Læs om smerter i lungerne og brystet ved blodprop. Åndenød kan have mange årsager, se åndenød (dyspnø).