Akut: Får du åndenød, svimmelhed eller besvimer du samtidig med et hævet ben, så ring 112. Mistanke om blodprop i benet kræver lægekontakt hurtigst muligt: kontakt egen læge eller lægevagten på 1813 (Region Hovedstaden) eller det nummer, der gælder, hvor du bor.

Et hævet og ømt ben kan have mange årsager. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om blodprop i benet. Du kan også læse lægens artikel om blodprop i lungerne og siden om hævede ben og ankler.

Kort svar

Dyb venetrombose (DVT) er en blodprop i de dybe vener i benet, bækkenet eller armen. En blodprop i benet er alvorlig og skal altid ses af en læge hurtigst muligt. Åndenød eller svimmelhed/besvimelse kan være tegn på en samtidig blodprop i lungen og kræver akut lægekontakt (Patienthåndbogen).

Hvad sker der i kroppen?

Vener bringer blodet fra kroppens væv og organer tilbage til hjertet. Blodproppen blokerer venen, og blodet har sværere ved at strømme tilbage. Området nedenfor blodproppen hæver, fordi blod og væske hobes op. Hvis proppen river sig løs, kan den føres med blodet til lungerne og give en lungeemboli.

Symptomer

  • Ganske let ubehag, eller et ben der hæver meget, bliver rødt og varmt.
  • Musklerne i læggen føles lidt fastere, og de overfladiske vener kan blive ekstra tydelige.
  • Ømhed i læggen eller knæhasen, som letter, hvis man lægger benet højt og holder det i ro.
  • Nogle får få eller ingen symptomer.

Det kan være svært, også for lægen, at afgøre med sikkerhed, om der er en blodprop. Der skal derfor altid ekstra undersøgelser til. Hvis begge ben er hævede, skyldes det oftest noget andet, og kun cirka 15 % af dem, der mistænkes for DVT, viser sig at have det.

Hvorfor får man en blodprop i benet?

Ofte er det en kombination af flere ting. En vigtig faktor er manglende fysisk aktivitet, for eksempel langvarigt sengeleje, tiden efter en operation eller lange flyrejser, hvor man sidder stille. Det får blodet til at løbe langsommere. Patienthåndbogen nævner disse forhold, som gør dig særligt udsat:

  • Brækket ben, infektion eller operation inden for de sidste fire uger.
  • En tidligere dyb venetrombose.
  • Kræftsygdom.
  • Overvægt.
  • Længere tids inaktivitet.
  • Graviditet og de første 1-2 måneder efter fødslen.
  • Brug af p-piller. Nogle typer giver større risiko end andre.

P-piller med højt indhold af østrogen øger risikoen, særligt sammen med stigende alder og rygning. Har du tidligere haft en blodprop, eller er der flere tilfælde i din nærmeste familie, skal du ikke bruge p-piller uden grundig drøftelse med din læge. Også hormonbehandling i og efter overgangsalderen øger risikoen let. Læs mere om p-pillen.

Behandling

Behandlingen skal hindre, at blodproppen breder sig, lindre symptomerne og forebygge komplikationer. De fleste behandles ambulant, og nogle få indlægges. Så snart diagnosen er stillet, påbegyndes blodfortyndende medicin, enten som tabletter eller indsprøjtninger. Behandlingen varer 3-6 måneder og i nogle tilfælde resten af livet. Gravide får generelt blodfortyndende medicin som indsprøjtning. Lægen bestemmer behandlingen.

Hvad kan du selv gøre?

  • Brug kompressionsstrømper, som er tilpasset dig. De mindsker symptomerne og risikoen for komplikationer, og de bruges ofte i måneder, eventuelt år.
  • Vær fysisk aktiv hver dag.
  • Kom hurtigt i gang igen efter operation eller sygdom med længere tids sengeleje.

Efterfølgende gener

Prognosen er god, hvis den rigtige behandling startes hurtigt. Nogle udvikler posttrombotisk syndrom med smerter, hævelse, åreknuder, kronisk eksem og eventuelt sår på underbenet, fordi klapperne i de dybe vener er ødelagt. Det kan i nogle tilfælde forebygges med kompressionsstrømpe. Har man haft en blodprop, er risikoen for en ny øget. Se også åreknuder.

Hvor hyppig er DVT?

Hvert år får omtrent 2 af 1.000 mennesker over 50 år en veneblodprop, og næsten 5.000 personer behandles på danske sygehuse for dyb venetrombose eller lungeemboli (Patienthåndbogen).