Synlige, blåligt slyngede vener på benene er meget almindeligt. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om åreknuder. Du kan også læse om blodprop i benet, hævede ben og ankler og lægens artikel om staseeksem.

Kort svar

Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede blodårer lige under huden, som ofte buler frem på læggen og låret. De er ikke farlige, og kun de færreste får problemer, som gør det nødvendigt at fjerne dem. Mange er kun generet af udseendet (Patienthåndbogen).

Symptomer

Symptomerne varierer, og de fleste mærker intet. Enkelte får ubehag og en følelse af tyngde i benene, især efter at have stået op længe og sidst på dagen. Nogle får hævede ben. Hvis benene er hævede hver dag i mange år, kan åreknuderne udvikle sig til staseeksem og senere til venøse sår (bensår). Det sker dog kun for ganske få.

Hvorfor får man åreknuder?

Venerne indeholder klapper, der sørger for, at blodet kun løber mod hjertet. Hvis klapperne ødelægges, kan blodet løbe den gale vej og hobe sig op, og venerne udvides og bliver slyngede og synlige. Du kan være disponeret gennem arv, og kvinder er ekstra udsat under graviditet. Patienthåndbogen skriver, at det ikke tyder på, at overvægt eller meget stående arbejde øger forekomsten. Oftest er der ingen forklaring.

Hvornår skal du kontakte lægen?

  • Benet hæver pludseligt.
  • Der kommer et sår, som ikke vil hele.
  • Der går hul på en åreknude, så den bløder, og du ikke kan stoppe det med kompression.

Åreknuder øger risikoen for overfladiske årebetændelser, eksem og bensår, men risikoen for dyb venetrombose er lille.

Undersøgelse

Lægen stiller diagnosen ved at se de fremstående, slyngede blodårer på underbenet og låret. Det er sjældent nødvendigt med ekstra undersøgelser. Kun hvis åreknuderne skal fjernes, er en ultralydsundersøgelse nødvendig.

Hvad kan du selv gøre?

For at mindske gener og hævelse kan du bruge kompressionsstrømper. Undgå arbejde, hvor du står stille i lang tid. Læg benene højt, når du sidder ned. Vægttab kan hjælpe, hvis du er overvægtig.

Behandling

I de fleste tilfælde er behandling ikke nødvendig. Ved meget ubehag eller alvorlige gener som sår kan åreknuderne fjernes, og henvisning sker via egen læge. Hvis man ønsker dem fjernet af hensyn til udseendet, skal man selv betale. Cirka 10.000 danskere behandles hvert år. Patienthåndbogen nævner disse metoder:

  • Laser, radiofrekvens og damp: et lille fleksibelt rør (kateter) føres ind i blodåren, og en varmekilde får åren til at trække sig sammen og lukke permanent. Studier viser, at laser og radiofrekvens er lige så godt som kirurgi efter 5 år, og efterforløbet er mindre belastende. Metoderne passer ikke til alle, fx hvis åreknuderne er meget store eller slyngede.
  • Operation (stripping): kirurgen trækker de overfladiske vener på låret ud gennem et snit i lysken og fjerner mindre åreknuder gennem små snit. Det tager en til to uger at komme sig, men resultaterne er gode og varige.
  • Skumbehandling: lægen sprøjter et lokalirriterende stof, evt. som skum, ind i åreknuden, så den lukker. Metoden er ikke helt så effektiv og egner sig bedst til små åreknuder. 4-5 ud af 10 skal have gentaget behandlingen inden for 5 år.

Hvor udbredte er åreknuder?

Åreknuder ses hos 20-30 % af alle voksne, lidt hyppigere hos kvinder. Forekomsten stiger med alderen. Hos kvinder opstår og forværres de ofte under graviditet, og efter fødslen bliver de mindre synlige, men forsvinder ikke.