Kontakt lægen, hvis du lettere får åndenød end du plejer, eller hvis du får hævede ankler og ben, som bliver tykke, tunge og evt. smertende (Patienthåndbogen).

Kort svar

Pulmonal hypertension er højt blodtryk i lungekredsløbet. Ændringer i lungernes blodkar, bl.a. inflammation og fortykkelse af de små blodkars væg, mindsker pladsen til blodpassage, så trykket stiger, og højre hjertehalvdel belastes (Patienthåndbogen). I de allerfleste tilfælde finder man en årsag, og trykket er en følge af en anden sygdom i hjerte eller lunger. Uden behandling fører højt tryk i lungekredsløbet med tiden til højresidigt hjertesvigt, uanset årsag.

Symptomer

  • Åndenød ved anstrengelse, træthed og svimmelhed. I få tilfælde besvimelse (Patienthåndbogen). Se også åndenød ved let anstrengelse.
  • Fordi højre side af hjertet ikke pumper godt nok under aktivitet, kan man få angina pectoris, selvom blodkarrene i hjertet er normale (Patienthåndbogen).
  • På længere sigt hævede ben på grund af væskeophobning og i sjældnere tilfælde ophobning af væske i maveregionen, så man må løsne livremmen (Patienthåndbogen).
  • Symptomerne afhænger ofte af grundsygdommen, fx hoste og hyppige luftvejsinfektioner ved KOL. Lægehåndbogen nævner, at en akut blodprop i lungerne kan give akut alvorlig åndenød, besvimelse, smerter, blodig opspyt og hjertebanken.

Årsager

Patienthåndbogen nævner som de mest almindelige årsager hjertesvigt, hjerteklapsygdomme, KOL, astma, små og store blodpropper i lungerne, massiv overvægt, lungekarsygdom, medfødt hjertesygdom, lungefibrose, fjernet lungevæv ved operation, muskelsvaghed, betydelige rygskævheder og lavt stofskifte. I få tilfælde er idiopatisk pulmonal hypertension forårsaget af genetiske ændringer, som kan arves.

Undersøgelse

Cor pulmonale diagnosticeres ved at se, at højre hjertekammer er forstørret, og ofte kan man måle et forhøjet tryk i lungekarrene ved ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi). EKG, lungefunktionsmålinger, røntgen, lungescintigrafi, CT, MR og måling af blodets iltningsgrad er ofte også nyttige. Hjertekateterisering, hvor trykket måles direkte, laves sjældent, men er væsentlig, hvis ingen anden årsag kan findes (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at ekkokardiografi er den lettest tilgængelige undersøgelse til at påvise pulmonal hypertension, og at diagnosen idiopatisk pulmonal hypertension kræver, at udløsende årsager er udelukket.

Behandling

Uanset årsag bliver tilstanden værre af lavt iltindhold i blodet, så behandlingen drejer sig meget om bedre iltoptagelse: først behandling af grundsygdommen, hos nogle iltbehandling. Ved højresidigt hjertesvigt er behandlingen som regel støttestrømper og vanddrivende medicin, evt. medicin der styrker hjertet (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at pulmonal hypertension, der ikke er PAH, behandles med vanddrivende lægemidler og medicin mod den underliggende sygdom, at PAH kræver specifik behandling på hjertecenter, og at operation kan komme på tale ved kronisk tromboembolisk sygdom i udvalgte tilfælde. Behandlingen justeres ofte, så regelmæssig kontrol hos lægen er nødvendig (Patienthåndbogen).

Forløb og hyppighed

Grundsygdommen afgør forløbet og prognosen, og forløbet afhænger af, hvor tidligt og hvor effektivt der behandles. Komplikationen er først og fremmest højresidigt hjertesvigt. Pulmonal hypertension med kendt årsag er langt mere almindelig end IPAH, men formentlig underdiagnosticeret, og nogle studier vurderer, at forekomsten kan være helt op til 1 % af befolkningen. IPAH rammer ca. 2 kvinder for hver mand og diagnosticeres oftest i 30-40-årsalderen (Patienthåndbogen).