Kort svar
Alt, der brænder indendørs, afgiver partikler og gasser til luften i boligen. Patienthåndbogen skriver, at de hyppigste forureninger er partikler, kulilte og nitrogenoxider, og at det alvorligste problem er kulilte fra defekte installationer. Du kan begrænse generne ved at tænde op rigtigt, bruge rent og tørt træ, lufte ud og sørge for, at ovn, fyr og gaskomfur fungerer og har aftræk. Børn og personer med lungesygdomme er mest følsomme.
Ved mistanke om kulilteforgiftning, for eksempel hovedpine, svimmelhed eller forvirring hos en, der har opholdt sig i rummet, skal du ud i frisk luft og slukke for udstyret. Ring 112 ved bevidsthedspåvirkning, og kontakt lægen eller Giftlinjen på 8212 1212 ved hovedpine og svimmelhed efter mulig udsættelse (Patienthåndbogen).
Hvad dannes der, når noget brænder?
Patienthåndbogen beskriver, at forbrænding danner partikler og giftige gasser i indeklimaet. Artiklen omtaler de hyppigste, og at der kan opstå andre kemiske forbindelser, for eksempel ved brand i byggematerialer og plast. De tre vigtigste er:
- Partikler. Rygning er den væsentligste kilde. Andre kilder er madlavning, brændeovne, pejse og stearinlys. Støv på vandrette flader kan hvirvles op og øge forureningen.
- Kulilte (CO). Kan komme fra fyr, pejse og brændeovne med defekt aftræk, og fra uventilerede petroleumsovne, grill, fordampningskøleskabe og motorer. Rygning kan også øge niveauet indendørs. Forhøjede, men begrænsede niveauer kan ses i bygninger tæt på stærkt trafikerede veje.
- Nitrogenoxider. Madlavning med åben gasflamme kan give relativt høje niveauer. Rygning, anden forbrænding og kraftig trafik bidrager også. Nitrogendioxid er den vigtigste ud fra et helbredsmæssigt synspunkt.
Hvad gør det ved kroppen?
Partikler
Ifølge Patienthåndbogen påvirker partikler luftvejene direkte eller fungerer som bærere af skadelige stoffer, især irriterende stoffer. Følsomme grupper er børn og personer med lungesygdomme. De mindste partikler, de ultrafine, påvirker blandt andet kredsløbet. Hvis du har en lungesygdom, kan du læse om astma eller KOL.
Kulilte
Kulilte binder sig til hæmoglobin i de røde blodlegemer og blokerer dermed for, at blodet kan binde og afgive ilt. Ilttrykket i blodet falder, og hjerne og hjerte, som bruger meget ilt, er særligt sårbare. Efter en forgiftning kan der opstå sygdom i hjerne, nervesystem og hjerte. Patienthåndbogen skriver, at alvorlige tilfælde oftest skyldes fyr og ovne med dårligt aftræk, og at rygere generelt har en lidt forhøjet kulilte-koncentration i blodet.
Artiklen om kulilteforgiftning i Patienthåndbogen beskriver, at gassen er lugt- og farveløs, og at hovedpine er det hyppigste symptom ved mild til moderat forgiftning i vågen tilstand, mens kvalme og svimmelhed er almindelige. Personer, der sover, mærker ofte intet. Se vores artikel om kulilteforgiftning.
Nitrogendioxid
Irritation og betændelse i luftvejene gør en mere modtagelig for infektioner. Personer med astma eller andre luftvejssygdomme er særligt følsomme over for nitrogendioxid.
Sådan tænder du rigtigt op
Miljøstyrelsen lancerede i marts 2023 en kampagne sammen med Skorstensfejerlauget, der skal hjælpe brændeovnsejere med at tænde korrekt op, så forbrændingen bliver renere. Rådene er:
- Brug kun den brændselstype, som din ovn er beregnet til.
- Tænd op oven på brændet.
- Brug kun rent og tørt træ.
- Sørg for rigelig luft til ilden.
Miljøstyrelsen oplyser, at skorstensfejerne kan vejlede og demonstrere optænding under deres rutinebesøg, og at der findes yderligere vejledning på fyrfornuftigt.dk. Ifølge Miljøstyrelsen, med henvisning til DCE, stammer cirka 60 procent af udledningen af PM2,5 fra danske kilder fra brændeovne og andre private fyringsanlæg. Med korrekt optænding kan den enkelte ejer mindske sin egen partikeludledning med op til 80 procent. Miljøstyrelsens artikel handler om miljøet og beskriver ikke helbredseffekter.
Sådan begrænser du røg og gasser indendørs
- Mindsk kilderne. Patienthåndbogen peger især på rygning. Se artiklen om passiv rygning og røg i hjemmet.
- Luft grundigt ud. Patienthåndbogen anbefaler at lufte grundigt ud og sørge for luftskifte. Borger.dk anbefaler at lufte ud efter optændingsfasen og efter påfyldning af nyt brænde og nævner, at man generelt kan lufte ud 2 gange 5 minutter om dagen med gennemtræk.
- Find og afbryd kuliltekilden. Patienthåndbogen skriver, at væsentlig kulilteforurening ikke må forekomme i indeklimaet. Den skyldes fejl i installationer eller forkert brug.
- Gaskomfur skal have aftræk. Det er Patienthåndbogens råd mod nitrogendioxid.
- Overvej en kuliltealarm, og sørg for, at gasfyr, grill og brændeovn ikke er defekte (Patienthåndbogen om kulilteforgiftning).
- Brug stearinlys med omtanke. Borger.dk nævner, at stearinlys er en kilde til partikler indendørs.
Borger.dk oplyser, at brændeovne og indsatse fra før 1. januar 2003 skal udskiftes eller afmeldes ved ejerskifte. Du kan derfor ikke regne med, at en ældre ovn kan følge med i handlen. Borger.dk gennemgår ikke selve brændeovnsbekendtgørelsen.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Kontakt læge, hvis du eller andre i husstanden får hovedpine, svimmelhed eller nedsat bevidsthed efter mulig udsættelse for kulilte, eller hvis luftvejssymptomer som hoste og åndenød bliver værre, når der fyres i ovnen. Hvis nogen bliver bevidstløs, forvirret eller får brystsmerter, skal du ringe 112. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten kontaktes på 1813. Giftlinjen har telefonnummer 8212 1212. Vær opmærksom på, at børn, gravide og ældre ifølge Patienthåndbogen har lavere tolerance over for kulilte og kan blive forgiftet ved lavere koncentrationer.
Gode spørgsmål at stille
- Hvornår har skorstensfejeren sidst været her, og virker aftrækket?
- Hvilken type brænde må ovnen bruges til, og er mit brænde tørt nok?
- Har vi en kuliltealarm, og hvornår har vi sidst tjekket den?
- Er der en i husstanden med astma eller anden lungesygdom, som reagerer, når der fyres?
Hvad kilderne ikke fortæller
Patienthåndbogens artikel om forbrænding angiver ingen grænseværdier eller statistik. Borger.dk angiver ingen PM2,5-værdier og ingen regler om natfyring eller kommunale forbud, og Miljøstyrelsens kampagneartikel nævner ikke helbredseffekter. Redaktionen har derfor ikke kunnet belægge, hvor store de helbredsmæssige konsekvenser af brændeovnsrøg er i danske boliger.