Kort svar
Passiv rygning er at indånde luft, der er forurenet med andres tobaksrøg, og Patienthåndbogen skriver, at den indeholder de samme skadelige stoffer som aktiv rygning. Børn er særligt sårbare, men også voksne, gravide og personer med astma eller hjertesygdom påvirkes. Det eneste, der virkelig fjerner røgen fra hjemmet, er ikke at ryge indendørs. Et åbent vindue, en emhætte eller et lukket rum fjerner ikke de skadelige stoffer, skriver Kræftens Bekæmpelse.
Hvad sker der i kroppen ved passiv rygning?
Patienthåndbogen forklarer, at koncentrationerne ved passiv rygning er betydeligt lavere end for rygeren, men at man i princippet udsættes for de samme skadelige stoffer. Skaderne er i vid udstrækning de samme som ved selv at ryge, men forekommer sjældnere. Passiv rygning kan give optagelse af skadelige stoffer, svarende til at man selv har røget flere cigaretter, men antallet angives ikke.
Mange oplever ubehag ved kortvarig påvirkning. Det kan være irritation i øjnene, hoste, tør og irriteret hals, hovedpine, åndenød og lugtgener. Symptomerne aftager ret hurtigt, når udsættelsen stopper.
Anslået 300-500 ikke-rygere dør hvert år i Danmark som følge af passiv rygning, skriver Patienthåndbogen. Artiklen oplyser også, at flere danskere formentlig dør af passiv rygning end i trafikulykker. Hovedårsagerne er hjerte-kar-sygdom og lungekræft.
Passiv rygning og børn
Ifølge Patienthåndbogen er passiv rygning særligt skadelig for små børn. Deres lunger fungerer dårligere, og luftvejenes slimhinder bliver mere modtagelige for infektioner. Børn, der vokser op i et rygerhjem, får flere luftvejsinfektioner, herunder lungebetændelse og mellemørebetændelse. Passiv rygning er en af de vigtigste årsager til astma hos børn og til sygelighed hos børn med astma. Småbørn, der er udsat for passiv rygning, indlægges langt hyppigere for vejrtrækningsproblemer end børn fra ikke-rygerhjem.
Patienthåndbogen nævner også en sikker sammenhæng mellem passiv rygning og vuggedød. Læs mere om, hvordan du kan forebygge vuggedød, om astma hos børn og mellemørebetændelse hos børn.
Kræftens Bekæmpelse forklarer, hvorfor små børn er så udsatte: de tilbringer meget af deres første leveår indendørs, trækker vejret oftere end voksne, og de putter legetøj i munden, så røgpartikler kan indtages. Børn og voksne kan også optage stoffer gennem huden ved at røre ved forurenede overflader.
Passiv rygning i graviditeten og for spædbørn
Patienthåndbogen oplyser, at passiv rygning kan give et barn med lavere vægt og mindre længde ved fødslen og kan føre til for tidlig fødsel. Moderens egen rygning under graviditeten øger risikoen for komplikationer, for tidlig fødsel og dødfødsel samt betydeligt risikoen for vuggedød. Spædbørn, der udsættes for passiv rygning efter fødslen, har også øget risiko for vuggedød, selv hvis moderen ikke røg under graviditeten.
Passiv rygning og voksne
- Lungekræft: Langvarig udsættelse øger risikoen med cirka 30 procent. Ægtefæller til rygere og personer, der udsættes for passiv rygning på arbejdet, har forøget risiko. Risikoen for andre kræftformer er mere usikker (Patienthåndbogen).
- Hjerte og kar: Risikoen for blodprop i hjertet og hjernen øges med cirka 30 procent. Et studie fandt, at forbud mod rygning i offentlige bygninger mindskede forekomsten af blodprop i hjertet i befolkningen med 10-20 procent.
- Hjertekrampe: Passiv rygning kan udløse hjertekrampe hos hjertepatienter, fordi kranspulsårerne kan snævres ind.
- Lunger: Passiv rygning øger risikoen for hoste, opspyt og udvikling af KOL og øger hyppigheden og sværhedsgraden af astmaanfald. Langvarig udsættelse øger risikoen for kroniske luftvejssymptomer som hoste, slimdannelse og hvæsende vejrtrækning.
Læs mere om lungekræft og KOL. Patienthåndbogen skriver desuden, at passiv rygning anerkendes som en arbejdsbetinget årsag til lungekræft, hvis den skadelidte selv ikke har røget.
Hvad er tredjehåndsrøg?
Patienthåndbogen beskriver tredjehåndsrygning som at blive udsat for gammel tobaksrøg i et lokale eller for tobaksrøg fra tøj. Der er mistanke om, at børn, der er i kontakt med rygere, kan blive udsat for kemiske stoffer fra tobaksrøgen, som sidder fast i tøjet. Der findes dog ikke særlig gode undersøgelser, der viser det, skriver Patienthåndbogen. Det betyder, at du ikke skal tage det som et bevist helbredsproblem, men heller ikke afvise det.
Kræftens Bekæmpelse beskriver, at tobaksrøg forurener overflader længe efter, at den synlige røg er væk, at en cigaret tager under 10 minutter at ryge, men at forureningen varer længere, og at over 80 procent af tobaksrøgen er usynlig og lugtfri. Tobaksrøg er en blanding af over 7.000 stoffer.
Sådan får du et røgfrit hjem
Både Patienthåndbogen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man ikke ryger indendørs. Kræftens Bekæmpelse peger på, at et røgfrit hjem forbedrer indeklimaet, giver bedre lugt og mindre behov for rengøring, og at rygning udenfor bør ske med hensyn til naboer, især ved døre, vinduer, ventilation, altaner og gårdhaver. Ifølge Kræftens Bekæmpelse har cirka halvdelen af rygerne gjort hjemmet røgfrit ved at flytte rygningen udenfor. Patienthåndbogens eneste konkrete råd er, at man efter at have røget udenfor venter 1-2 minutter, før man går indenfor.
Kræftens Bekæmpelse henviser til pjecen 'Ren luft til ungerne', der er udarbejdet sammen med Sundhedsstyrelsen og giver forældre råd om at beskytte børn mod tobaksrøg. Hvis du overvejer at holde op med at ryge, kan du læse om de første uger uden cigaretter, og om, hvordan rygning påvirker kroppen. Læs også om røg fra brændeovn og anden forbrænding.
Lovgivningen om røgfri miljøer
Patienthåndbogen skriver, at loven om røgfri miljøer trådte i kraft den 15. august 2007. Hovedreglen er, at rygning indendørs på arbejdspladser mv. ikke er tilladt. Loven omfatter blandt andet arbejdspladser, institutioner, skoler og uddannelsessteder, indendørs lokaler med offentlig adgang, busser og tog, taxaer samt restauranter, værtshuse og caféer. Arbejdstilsynet har udarbejdet en instruks om passiv rygning i arbejdsmiljøet. Patienthåndbogen henviser desuden til Arbejdstilsynets vejledning om indeklima, men beskriver ikke, hvordan du gør, hvis du udsættes for røg på arbejdet.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Tal med din læge, hvis dit barn hyppigt får luftvejsinfektioner, hoste eller hvæsende vejrtrækning, og barnet bor sammen med en ryger. Har du selv astma, KOL eller hjertesygdom, og dine symptomer bliver værre, når du er i røgfyldte omgivelser, bør du også kontakte din læge. Ved akut åndenød eller brystsmerter skal du ringe 112. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten kontaktes på 1813.
Gode spørgsmål at stille
- Hvordan bliver vores hjem og bil røgfri, også når gæster ryger?
- Kan mit barns luftvejsproblemer have noget med røg at gøre?
- Hvilke tilbud findes til at holde op med at ryge?
- Hvad gælder der på min arbejdsplads, hvis jeg udsættes for røg?
Hvad kilderne ikke fortæller
Patienthåndbogen angiver ingen eksakte tal for, hvor meget tobaksrøg et barn indånder i et rygerhjem, og siden om tredjehåndsrøg dokumenterer ikke effekten på børns helbred. Kræftens Bekæmpelses side nævner ikke e-cigaretter. Redaktionen har ikke kunnet belægge, hvor mange procent af børn i Danmark der i dag udsættes for røg i hjemmet.