Søvn – søvnproblemer, søvnløshed, snorken og lægernes artikler

Skrevet af Redaktionen. Lægernes artikler er linket nedenfor og gengivet som de er skrevet. Opdateret 25. oktober 2026

Hvor meget søvn har du brug for?

Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-9 timers søvn i døgnet til voksne på 18-64 år og 7-8 timer til voksne over 65 år. Unge på 14-17 år har brug for 8-10 timer, og børn på 6-13 år for 9-11 timer. Anbefalingerne er generelle: søvnen er tilstrækkelig, hvis du generelt føler dig udhvilet og fungerer godt i løbet af dagen. Det er helt normalt at vågne et par gange om natten.

I 2023 sov 32 procent af voksne på 18-64 år under 7 timer pr. nat (Sundhedsstyrelsen). Du er altså ikke alene, hvis du sover for lidt.

Hvad kan forstyrre søvnen?

Dårlig søvn har mange mulige årsager. De hyppigste er uregelmæssige sengetider, koffein, nikotin og alkohol i timerne før sengetid, skærmbrug sent om aftenen, et varmt eller lyst soveværelse samt stress og bekymringer. Alkohol kan få dig til at falde hurtigere i søvn, men Patienthåndbogen fraråder at bruge det som sovemiddel.

Søvnen kan også forstyrres af sygdom: snorken med vejrtrækningspauser (søvnapnø), urolige ben, hyppig vandladning om natten, depression, angst og smerter. Derfor er det værd at lægge mærke til, om der er en anden forklaring end vanerne.

Hvad hjælper?

Sundhedsstyrelsens og Patienthåndbogens råd er de samme: gå i seng og stå op på faste tider, også på fridage, hold soveværelset køligt, mørkt og stille, og brug sengen til søvn. Undgå koffein om eftermiddagen og skærme lige før sengetid, og lad være med at motionere hårdt de sidste timer før du skal sove. Hjælper det ikke at gå tidligere i seng, så tænk over, hvad der holder dig vågen, for eksempel bekymringer eller stress.

Ved søvnløshed, der varer ved, er samtaleterapi (kognitiv adfærdsterapi) førstevalget. Sovemedicin bruges kun ved akut søvnløshed og højst i 1-2 uger, fordi virkningen aftager, og man kan blive afhængig (Lægehåndbogen).

Hvornår skal du til læge?

Kontakt egen læge, hvis du har haft søvnbesvær i mere end tre måneder, eller hvis du er træt og går dårligt i dagtimerne, selv om du sover nok. Lægen kan undersøge for andre årsager, for eksempel depression eller søvnapnø.

Snorken med vejrtrækningspauser: Snorker du højt, og har andre set, at du holder pauser i vejrtrækningen, er du uudhvilet om dagen, eller har du hovedpine om morgenen, kan det være søvnapnø. Det bør undersøges og kan behandles.
Urolige ben: En stærk trang til at bevæge benene om aftenen og natten, som forstyrrer søvnen, bør du tale med lægen om. Lægen kan blandt andet undersøge for jernmangel.
Natlig vandladning: Skal du op to eller flere gange hver nat og er generet af det, så tal med lægen.
Voldsom dagtræthed: Falder du i søvn på uhensigtsmæssige tidspunkter, kan det skyldes en søvnsygdom som narkolepsi, og det skal vurderes af en læge.

Læs lægernes artikler

Søvnbehov og gode søvnvaner

Hvor meget søvn har du brug for? – Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alle aldre
10 tips til en bedre nattesøvn – råd om søvnvaner og forskellen på akut og kronisk søvnbesvær
Spis dig til en bedre søvn – hvordan kosten kan påvirke nattesøvnen
Lur eller kaffe, når du er stresset og træt – om at tage en lur frem for kaffe

Søvnløshed og andre søvnforstyrrelser

Søvnforstyrrelser: overblik – søvnløshed, døgnrytme, søvntrang og uro under søvn
Søvnløshed (insomni) – årsager, selvhjælp og behandling
Ny viden kan måske hjælpe søvnløse – nyt om søvnløshed
Forstyrret søvnrytme – når døgnrytmen ikke passer til dagen
Øget søvntrang (hypersomni) – når du sover meget og stadig er træt, herunder narkolepsi
Søvngængeri og søvnrædsel – uro og hændelser under søvnen

Snorken, urolige ben og natlige forstyrrelser

Snorken og søvnapnø – vejrtrækningspauser under søvn og hvad der hjælper
Restless legs: urolige ben – trang til at bevæge benene om aftenen og natten
Urolige ben (RLS) i led og muskler – kort om urolige ben
Hvad er natlig vandladning (nykturi)? – når du må op og tisse om natten
Natlig vandladning og nattetisseri – årsager og råd for voksne og børn
Øget natlig urinproduktion (natlig polyuri) – når kroppen danner for meget urin om natten
Nattesved: mulige årsager – når du vågner badet i sved
Skuldersmerter om natten – når smerten vækker dig

Træthed, stress og dårligt humør

Træthed – når trætheden ikke går over
Stressrelaterede tilstande – hvordan stress kan give søvnproblemer
Angst med uro og søvnbesvær – når uro og angst holder dig vågen
Depression – søvnbesvær som tegn på depression
Hvorfor får man vinterdepression? – søvn og lys i den mørke tid

Redaktionens spørgsmål og kilder

Redaktionen, 25. oktober 2026. Alt på siden uden for lægernes artikler bygger på kilderne nederst.

Hvor mange timers søvn skal voksne have?

Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-9 timer i døgnet til voksne på 18-64 år og 7-8 timer til voksne over 65 år. Behovet er forskelligt fra person til person, og søvnen er nok, hvis du generelt føler dig udhvilet.

Hvad kan jeg selv gøre ved dårlig søvn?

Gå i seng og stå op på faste tider, undgå koffein, nikotin og alkohol i timerne før sengetid, hold soveværelset køligt, mørkt og stille, og sluk skærmene før sengetid (Sundhedsstyrelsen, Patienthåndbogen).

Hvornår er søvnløshed kronisk, og hvad hjælper så?

Søvnløshed kaldes kronisk, når den har varet mere end tre måneder. Her er samtaleterapi (kognitiv adfærdsterapi) første valg, og sovemedicin frarådes. Sovemedicin bruges kun ved akut søvnløshed og højst i 1-2 uger (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen).

Er snorken farligt?

Almindelig snorken er som regel ikke farlig, men snorken med pauser i vejrtrækningen, uudhvilet søvn og træthed om dagen kan være tegn på søvnapnø. Det bør du få undersøgt hos lægen, for søvnapnø kan behandles.

Kilder

Søvn og søvnproblemer: hvor meget søvn har du brug for, og hvad hjælper