Natlige vandladninger og derved forstyrret nattesøvn kan forringe din livskvalitet.
- Forstyrret søvn over tid udløser træthed i løbet af dagen og derved nedsat effektivitet på arbejde.
- Søvnforstyrrelser udgør en helbredsrisiko – specielt hos ældre.
- Jo flere gange man skal op om natten for at lade vandet, jo mere går det ud over både helbred og livskvalitet.
- Hos ældre er nattetisseri en væsentlig risiko i forhold til faldulykker.
Symptomer på natlig vandladning
Den natlige urinproduktion (natlig polyuri) er mindre end 1/3 af døgnproduktionen, men hos ældre kan dette ændres, således der produceres større mængder urin i nattetimerne.
- Du oplever følgende symptomer:
- Du vågner, kort tid efter du har lagt dig til at sove, med tissetrang.
- Du har svært ved at falde i søvn igen efter toiletbesøget.
- Tissetrangen kan gentage sig i løbet af natten.
- På grund af afbrudt søvn føler du dig træt og uoplagt i dagtimerne.
Hvordan påvirker nattetisseri min hverdag?
Du er ikke alene, omkring 400.000 mennesker i Danmark lider af nattetisseri, men de gør sjældent noget ved det. Én enkelt tur på toilettet om natten kan man acceptere – men hyppig vandladning (to eller flere), så er det tid til et tjek-op hos din læge.
- Dårlig søvn kan have konsekvenser i form af træthed i løbet af dagen.
Oplever du afbrudt søvn gennem længere tid kan det have alvorlige konsekvenser for din hverdag.
- Du bliver lettere irriteret og husker dårligere.
- Forstyrrelser af nattesøvnen kan føre til nedsat livskvalitet.
- Dårlig søvn kan også have konsekvenser for dit helbred på længere sigt.
Du bør kontakte din læge med henblik på udredning og behandling, Med den rette behandling bliver din hverdag meget lettere – og din livskvalitet bliver forbedret.
Hvad kan årsagen være?
Der kan være flere årsager til, du skal op og tisse om natten. Normalt produceres og udskilles det meste af urinen om dagen og mindre end 1/3 af døgnurinen produceres om natten.
Urinproduktionen reguleres af hormonet vasopressin (ADH), som kroppen normalt producerer i større mængder om natten, for at sikre at man kan sove uforstyrret i ca. 8 timer.
Årsagen til dit nattetisseri kan være:
- For stort væskeindtag inden sengetid.
- For stor urinproduktion om natten (især hos ældre) med for lille blærekapacitet.
- Nedsat natlig produktion af hormonet vasopressin, som påvirker nyrernes evne til at udskille vand.
- Urinmængden om natten vil da være så stor at man vågner med tissetrang.
Østrogenproduktionen hos kvinder reduceres ved overgangsalderen og kan få følger for vandladningen.
Søvnapnø. For lange pauser i vejrtrækningen under søvn, påvirker hjerte-lunge kredsløbet og kan bevirke, at der udskilles vanddrivende stoffer i kroppen.
Medicinforbrug – hvad består dit medicinforbrug ellers af? – tal med din læge.
Opsøg din læge hvis dit tissemønster ændre sig over kort tid.
Natlig vandladning og forskning
Nyt studie viser, at et for højt saltforbrug påvirker tissetrangen om natten.
Ifølge forskere fra Nagasaki Universitet i Japan viser et studie med deltagelse af 300 testpersoner, at det slet ikke er for meget væske, der er skyld i nattisseriet – men derimod ens saltindtag. Forskerne har offenligtgjort deres studie på European Society of Urology congress i London.
Dette studie viser, at en simpel kosttilpasning kan forbedrer livskvaliteten betydelig for mange – specielt ældre.
Kilde: Nagasaki University
Andre årsager (bagvedliggende sygdom)
Årsagen til natlig vandladning kan også skyldes sygdom i selve nyre- og blæresystemet, men det kan også skyldes sygdomme andre steder, som for eksempel i nervesystemet eller hjerte-kar.
Andre årsager til hyppig vandladning kan være:
Ubehandlet diabetes med højt blodsukker – giver tørst. Drikker man for meget væske i løbet af dagen, medfører det større urinproduktion både dag og nat, og derved vil man få hyppig vandladning. Også om natten.
Forhøjet blodtryk og hjertelidelser kan medvirke til ophobning af vand i benene, som giver tissetrang om natten.
Hyppig vandladning mænd: Godartet forstørrelse af prostata (BPH), hvor den forstørrede prostata kan irritere blæren.
Hyppig vandladning kvinder: En slap bækkenbund på grund af alder eller fødsel.
Hvordan stilles diagnosen?
For mange mennesker er det irriterende, at søvnen bliver afbrudt, flere gange i løbet af natten. I nogle tilfælde, kan tissetrangen være tegn på alvorlige underliggende sygdomme, og din læge vil altid spørge ind til andre tilstande, der kan påvirke din blæres funktion.
Når du henvender dig til din læge med dit problem vil lægen typisk undersøge:
Din urin for infektioner, sukker, protein og blod. Dette gøres med en teststrimmel der dyppes i urinen umiddelbart efter vandladning. Samtidig foretages en blodprøve.
Hos kvinder: Foretages en gynækologisk undersøgelse.
Hos mænd: Undersøges for forstørret prostata (BPH) som kan forårsage hyppige vandladninger.
Inden konsultation hos din læge, kan du evt. anvende et væske- og vandladningsskema, som er en dagbog over, hvor meget du drikker og hvornår. Skemaet udfyldes over 3 døgn. Derved kan din læge, se om du har normal vandladning pr døgn.
Forebyggelse af natlig vandladning
Ca. halvdelen af alle danskere over 50 år, lider af natlig vandladning, men du kan selv gøre noget ved det, så du måske kun skal op en enkelt gang hver nat, i stedet for to.
5 gode råd til at forbedrer din situation:
- Ved at træne blæremuskulaturen, opnår du at kunne ”holde dig længere”
- Ved ”at knibe sammen” og forsøge at sove videre, kan du øve dig i at undertrykke refleksen og få din nattesøvn.
- En stærk bækkenbund er afgørende uanset hvad – træn med knibeøvelser.
- Forsøg at tømme blæren helt – evt. med 5 – 10 minutters interval inden du skal sove.
- Da alkohol og koffeinholdige drikke virker vanddrivende, skal du undgå disse før sengetid.
Hvad kan jeg selv gøre?
Fra naturens side er det slet ikke meningen, at man skal lade vandet midt om natten. Vi skal sove igennem, og der er faktisk en direkte sammenhæng mellem manglende livskvalitet og natlig vandladning.
Du kan øve dig i at træne din blære, til at rumme en større mængde urin, ved at undertrykker trangen til at tisse. Derved kan du øge intervallerne, og forlænge tiden til næste toiletbesøg.
Indtag mindre væske (også kaffe & the) i aftentimerne. Det er vigtigt at dit væskeindtag (især alkohol) er sparsomt i aftentimerne.
Husk at det du drikker efter kl. 18 – kommer ud om natten.
- Udfyld et væske- og vandladningsskema fordelt over tre døgn, for at få indsigt i hvad du indtager af væske.
- Giv dig god tid til at tømme blæren helt, ved hvert toiletbesøg.
- Træn med knibeøvelser. Bækkenbundstræning har en dokumenteret effekt hos kvinder.
Hvordan behandles natlig vandladning?
Afhængig af, hvad årsagen til natlig, hyppig vandladning er, kan du få vejledning med forskellige behandlingsmuligheder af din læge.
Før medicinsk behandling bør du overveje om det er muligt at korrigere evt. uhensigtsmæssige drikke- og toiletvaner.
Behandling af natlig vandladning afhænger af årsagen:
Medicin – Loopdiuretikum (vanddrivende) mod stor natlig urinproduktion.
Medicin – der normaliserer den natlige urinproduktion med syntetisk fremstillet vasopressinanalog (antidiuretisk hormon).
Medicin – Desmopressin mod øget urinproduktion.
Medicin – mod østrogenmangel hos kvinder som har passeret overgangsalderen
Hører du til den ældre patientgruppe vil din læge følge dig tæt med kontrol af vægt, væskeindtag og elektrolytbalance.
