Ørepine hos et barn midt om natten er noget, mange forældre kender. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om mellemørebetændelse. Du kan også læse om store polypper hos børn, ondt i ørerne hos voksne og feber hos børn.
Kort svar
Mellemørebetændelse er en infektion i slimhinden i mellemøret, der opstår på grund af virus og/eller bakterier. De fleste tilfælde går over af sig selv inden for cirka tre dage uden antibiotika. Smertestillende medicin kan lindre smerterne og dæmpe feberen (Patienthåndbogen).
Hvad sker der i øret?
Betændelsen får der til at komme væske og ofte pus i mellemøret, og trykket stiger. Det giver smerter og en fornemmelse af en prop i øret. De fleste får også feber. Mellemørebetændelse opstår ofte i forbindelse med en forkølelse. Man kan godt få ondt i ørerne ved forkølelse eller halsbetændelse uden at have mellemørebetændelse. Det kan blot skyldes irritation i slimhinderne og undertryk i mellemøret.
Symptomer
Det mest almindelige symptom er ørepine, som hos børn ofte er værst om natten. Børn bliver pylrede og irritable og kan få feber. Er der væske eller pus i mellemøret, høres dårligere på det betændte øre, men det kan være svært at opdage hos små børn. Nogle gange går der hul på trommehinden. Det kan gøre ekstra ondt i øjeblikket, men bagefter aftager smerterne, og feberen falder. Der flyder pus ud af øret i nogle dage. Trommehinden gror som regel sammen af sig selv inden for et par uger, men hørelsen kan være nedsat i flere måneder, fordi der stadig er hævede slimhinder og væske i mellemøret.
Hvorfor får børn mellemørebetændelse?
Mellemøret er forbundet med næsesvælget via en snæver kanal, øretrompeten. Ved forkølelse hæver slimhinden i øretrompeten og nedsætter udluftningen, så virus og bakterier får gode vækstforhold. Risikoen er størst hos små børn, fordi deres øretrompet er mere snæver og vinklet anderledes. Du har større risiko, hvis forældre eller søskende har haft mange mellemørebetændelser, hvis du går i vuggestue eller børnehave, eller hvis du har forstørrede børnepolypper. Der er ikke videnskabelige beviser for, at sut øger risikoen, og mistanken om mælkeprodukter er afvist.
Behandling og hvad du selv kan gøre
Behandlingen består først og fremmest i at behandle smerterne og dæmpe feberen med smertestillende medicin. I nogle tilfælde kan det lindre at hæve hovedgærdet på sengen lidt. Antibiotika kan have bivirkninger som diarré og hududslæt. Læs mere om antibiotika.
Hvornår skal du søge hjælp?
Kontakt lægen, hvis barnet er meget påvirket af smerter og feber, eller der ikke er bedring inden for 2-3 dage. Vær særligt opmærksom på rødme og hævelse bag øret og et øre, der stritter mere end normalt. Det kan være tegn på mastoiditis, hvor betændelsen er spredt til knoglen bag øret. Det er meget sjældent, men alvorligt og kræver indlæggelse. Kontakt også lægen, hvis forløbet ikke udvikler sig som forventet, eller barnet bliver dårligere. Diagnosen kan ofte stilles af forældrene selv, og det er som regel ikke nødvendigt at søge lægevagt om natten. Egen læge kan undersøge øret i dagtiden.
Institution
Børn med mellemørebetændelse kan komme i institution, hvis de ikke er sløje, og feberen ikke er over 38 grader. Se også hvornår barnet må komme i institution efter sygdom.
Ørebørn, dræn og kontrol
Børn, der ofte får mellemørebetændelse, behøver særlig opfølgning, og i nogle tilfælde dræn i trommehinden hos en øre-næse-halslæge. Børn med dræn kan også få mellemørebetændelse, og der kommer flåd fra øret. Her bruges øredråber. Det anbefales, at børn kontrolleres hos lægen 4-8 uger efter en mellemørebetændelse, især hvis der stadig er gener. Gentagne mellemørebetændelser kan give varige skader på trommehinden og udvikle sig til kronisk mellemørebetændelse.
Hvor hyppig er den?
Mellemørebetændelse er hyppigst omkring 1-årsalderen, og hyppigheden aftager med alderen. Ca. 75 % af alle danske børn har haft den, før de starter i skole, og det er ikke usædvanligt, at et lille barn har haft den 2-4 gange.