Cøliaki og irritabel tyktarm kan begge give ondt i maven og ændringer i afføringen, men de er to forskellige tilstande. Her kan du se, hvad Patienthåndbogen skriver om dem. Kilderne sammenligner ikke cøliaki og irritabel tyktarm direkte, så siden beskriver dem hver for sig.

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en sygdom, hvor kroppen reagerer unormalt på proteinet gluten i kosten. Reaktionen giver betændelse, der ødelægger tyndtarmens fimrehår (villi), så optagelsen af næring nedsættes. Der er også en arvelig komponent. I Danmark anslås omkring 0,5 % af befolkningen at have cøliaki, og under halvdelen af dem har fået stillet diagnosen (Patienthåndbogen).

Symptomerne kan være uklare. Patienthåndbogen nævner løse og hyppige afføringer, som ofte er store, lysegrå og kraftigt lugtende, samt utilsigtet vægttab, mavepine, træthed og afkræftelse. Nogle har kun milde gener i mange år, og jernmangel alene kan være et tegn. Ikke alle får diarré. Diagnosen stilles ud fra blodprøver og vævsprøver fra en gastroskopi. Læs lægens artikel om glutenintolerans og cøliaki.

Hvad er irritabel tyktarm?

Irritabel tyktarm (colon irritabile, også kaldet IBS) er ifølge Patienthåndbogen en forstyrrelse af tarmens funktion. Selve fordøjelsen og optagelsen af føde påvirkes ikke. Tilstanden opstår ofte i barndommen eller den unge voksenalder og kan vare livet ud. Den er ikke arvelig, og årsagen er ukendt. Omkring 15 % af befolkningen har perioder med symptomer.

Typiske symptomer er smerter eller ubehag i maven, der kommer og går, skiftende afføringsmønster med veksling mellem diarré og forstoppelse, slim i afføringen, en udspilet mave og luftgener. Smerterne bliver ofte mindre, når man har luftafgang eller afføring. Læs også lægens artikel om irritabel tyktarm.

Hvad er forskellen?

  • Hvad sker der i tarmen: Ved cøliaki giver gluten betændelse, der ødelægger tyndtarmens fimrehår. Ved irritabel tyktarm er fordøjelsen og optagelsen af føde ikke påvirket (Patienthåndbogen).
  • Arv og årsag: Cøliaki har en arvelig komponent. Irritabel tyktarm er ikke arvelig, og årsagen er ukendt (Patienthåndbogen).
  • Diagnose: Cøliaki påvises med blodprøver og vævsprøver fra en gastroskopi (Patienthåndbogen).
  • Behandling: Cøliaki behandles med livslang glutenfri kost, hvor du undgår hvede, rug og byg. Ved irritabel tyktarm findes ingen specifik behandling, og man lindrer de mest generende symptomer (Patienthåndbogen).

Hvornår skal du til læge?

  • Ufrivilligt vægttab, blod i afføringen eller blodmangel tyder ikke på irritabel tyktarm. Kontakt i så fald din egen læge hurtigst muligt (Patienthåndbogen).
  • Hvis du uforklaret taber dig og samtidig får løs og omfangsrig afføring over længere tid, bør du kontakte din læge. Cøliaki kan give uklare symptomer og kræver ofte flere undersøgelser, før diagnosen stilles (Patienthåndbogen).
  • Har du fået konstateret cøliaki, kan en diætist give grundig vejledning om glutenfri kost (Patienthåndbogen).