Ring 112 ved pludselig, meget kraftig hovedpine, hvis du har cystenyrer eller har det i familien. Patienthåndbogen kalder det akut og skriver, at det kan skyldes brud på en udposning på en blodåre i hjernen (112 er redaktionens vurdering).

Cystenyrer er en sygdom, der går i arv, og som ofte opdages først i voksenlivet. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen og Lex skriver om symptomer, arvelighed og behandling. Du kan også læse om kronisk nyresvigt og blod i urinen.

Kort svar

Cystenyrer, også kaldet polycystisk nyresygdom, er en arvelig nyresygdom. Der dannes væskefyldte blærer, cyster, i nyrerne, og antallet og størrelsen øges langsomt over mange år. Hos de fleste ødelægges det normale nyrevæv, og nyrefunktionen falder (Patienthåndbogen). Mange får også cyster i leveren, men leverens funktion bevares ofte.

Arv og hyppighed

Sygdommen nedarves dominant. Har en forælder sygdommen, er der 50 procent risiko for hvert barn, og man kan ikke være rask bærer. Den kan også opstå som en spontan genfejl uden tidligere tilfælde i familien. Primært skyldes den fejl i to gener: type 1 hos cirka 80 procent og type 2 hos cirka 15 procent, hvor forløbet er mildere (Patienthåndbogen). Cirka 1 ud af 500-1000 personer i Danmark har sygdommen, og cirka 10 procent af dem, der har behov for dialyse, har cystenyrer som årsag.

Symptomer

De fleste har ingen symptomer før 30-50-årsalderen. Højt blodtryk ses hos de fleste, ofte før nyrefunktionen falder. Første tegn kan være smerter i nyrerne eller blod i urinen, typisk ved brud på en cyste. Urinvejsinfektioner og infektion i en cyste er almindelige. Store nyrer og en forstørret lever kan give smerter, kvalme, hurtig mæthedsfølelse og vægttab (Patienthåndbogen). Lex nævner desuden hyppigere hjerteklapfejl, divertikler i tyktarmen og brok. Nyresten ses hos op til 20 procent (Patienthåndbogen).

Undersøgelse

Diagnosen stilles ofte ved screening af familiemedlemmer eller ved undersøgelse for blod i urinen eller smerter i mave eller nyrer. Ultralyd af nyrerne er den centrale metode. Ved uklart resultat eller ukendt familiehistorie tilbydes ofte en genetisk undersøgelse. Blodprøverne er normale i mange år, så sygdommen kan opdages sent. Screening af børn anbefales generelt ikke i Danmark (Patienthåndbogen).

Behandling

Målet er at bremse faldet i nyrefunktionen og behandle komplikationer. Blodtryksbehandling kan forsinke nyresvigt og forebygge hjerte-kar-sygdom. Infektioner behandles med antibiotika, og en infektion i en cyste kræver flere ugers behandling. Ved smerter må man ikke bruge NSAID-præparater som ibuprofen. Ved nyresvigt er behandlingen dialyse og/eller nyretransplantation, og de fleste er egnede til transplantation (Patienthåndbogen). Lex nævner, at lægemidlet tolvaptan kan bremse cystevæksten, men at det er dyrt og har begrænset effekt. Din læge afgør, hvilken behandling der passer til dig.

Det kan du selv gøre

  • Få målt blodtrykket jævnligt. Hvis du ikke ønsker at vide, om du har arvet sygdommen, anbefaler Patienthåndbogen at måle det cirka én gang årligt fra 20-25-årsalderen.
  • Undgå rygning, som øger risikoen for, at hjerneaneurismer vokser eller brister.
  • Undgå hård kontaktsport som karate og brydning, hvor slag mod nyren kan give blødning i en cyste.
  • Drik rigeligt, cirka 2-3 liter væske dagligt, ifølge Patienthåndbogen.

Forløb

Nyrerne fungerer normalt i mange år. Ved type 1 begynder nyrefunktionen oftest at falde i 30-40-årsalderen, ved type 2 cirka 10 år senere. Gennemsnitsalderen for behov for dialyse eller transplantation er cirka 60 år (Patienthåndbogen). Lex skriver, at nyresvigt normalt opstår omkring 50-årsalderen, at personer med sygdommen ofte kan leve næsten normalt, og at graviditet ikke begrænses af sygdommen.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen råder til at kontakte lægen ved blod i urinen eller smerter i nyrer og flanke og ved forhøjet blodtryk. Pludselig, meget kraftig hovedpine er akut og kræver 112. Er cystenyrer kendt i din familie, kan du tale med din læge om ultralyd af nyrerne.

Læs også